Procedurerne for identificering og visitering af patienter til coronavaccine giver plads til fortolkning og usikkerhed hos både patienter og sundhedspersonale, erfarer Hjerteforeningen, der er bekymret for, at de svageste hjertepatienter bliver overset. Risikogruppens chance for at få vaccinen må ikke afhænge af postnummer, tilfældighed eller ressourcer, lyder det.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Hjerteforeningen efterlyser en klar procedure fra Sundhedsstyrelsen og de danske regioner for, hvordan man får identificeret patienter fra risikogruppen, så de visiteres til en vaccine mod coronavirus (COVID-19). Der er behov for klare retningslinjer for, hvordan de enkelte patienters sag skal vurderes, og hvem der skal vurdere den.

Sådan er virkeligheden desværre ikke i dag, erfarer Hjerteforeningen, der har modtaget henvendelser fra patienter og sundhedspersonale. De fortæller, at rækkefølgen af, hvem der først får coronavaccinen, i høj grad fastlægges ustruktureret lige nu.

– Hjertepatienter og fagfolk fortæller os, at der er uklarhed med hensyn til, hvem der gør hvad. Og at problemet trods en stor faglig indsats er, at vaccinen bliver uddelt meget forskelligt på tværs af Danmark, fordi retningslinjerne ikke er tydelige nok, siger adm. direktør Anne Kaltoft fra Hjerteforeningen.

 

Coronarisiko bør afgøre, om du får vaccine

Anne Kaltoft peger på, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer for, hvordan regionerne og lægerne skal uddele vacciner, lægger op til, at patienterne identificeres løbende i forbindelse med allerede planlagte kontakter til sygehus.

– Det betyder, at hvis du har en tid til kontrol på hospitalet om 14 dage, så er der større sandsynlighed for, at du får vaccine mod coronavirus tidligere, end hvis du først har en kontrol om to måneder. Og dét går bare ikke, for så bliver det for tilfældigt, i hvilken rækkefølge vi fordeler vaccinerne, siger Anne Kaltoft.

– Udfordringen er, at det jo er meget forskelligt, hvornår hjertepatienter indkaldes til kontrol på hospitalet, fordi kontroltiden for hjertesygdommen i sin tid jo ikke er blevet planlagt ud fra hjertepatientens risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19. Alligevel er det lige nu bl.a. kontroltiderne, der bestemmer, hvor hurtigt du får en tid til vaccination. Det undrer os. Og får os til efterlyse et system, der sikrer, at hjertepatienterne med størst risiko bliver opfanget og visiteret til vaccination ud fra deres risiko for alvorligt forløb ved COVID-19– og altså uanset hvornår han eller hun har tid til kontrol på hospitalet, siger Anne Kaltoft.

– Vi vil gerne undgå, at patienterne med den største risiko ikke bliver fundet og dermed ikke bliver henvist til vaccination og således beskyttet i en pågående epidemi med højt smittetryk, fordi de stærkeste patienter kommer først i køen. Den yderste konsekvens vil være, at patienter i øget risiko bliver smittet og får et alvorligt forløb med COVID-19.

 

Forskelligheder på tværs af landet

Procedurerne for identificering og visitering af patienter til vaccination giver ifølge Hjerteforeningen og Anne Kaltoft generelt en hel del plads til fortolkning og usikkerhed hos både patienter og sundhedspersonale.

Lige nu er det således op til hospitalet, regionen eller den praktiserende læge at udarbejde procedurer, der kan sikre, at patienterne i risikogruppen identificeres og visiteres til vaccination.

– Når mange beslutninger på den måde sker lokalt, vil hjertepatienterne blive mødt af meget forskelligartet sagsbehandling, og den transparens, der lægges op til med vaccinestrategien, mistes. Det bliver uklart, om det reelt er den fagligt vurderede risiko, der er afgørende for, i hvilken rækkefølge man tilbyder vaccination. Patienter i risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 skal tilbydes vaccination ud fra den fagligt prioriterede rækkefølge. Det må ikke være et spørgsmål om postnummer, tilfældighed eller ressourcer. Det er omfattende at sikre en systematisk og individuel vurdering, og der er derfor behov for, at der afsættes ressourcer til opgaven.

Hjerteforeningen anslår, at 110.000 ud af de 524.000 danske hjertepatienter er i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19.

– Vaccineplanen prioriterer netop risikogruppen, hvilket vi er glade for. Vores opfordring er, at vi nu finder en praktisk måde at omsætte denne prioritering til handling på. Planen sætter en god ramme for, hvem der skal vaccineres hvornår, og vi har tillid til, at sundhedspersonalet gør deres allerbedste for at leve op til intentionen. Men vi er bekymrede for, at den manglende systematik betyder, at hjertepatienter i øget risiko bliver behandlet og vurderet forskelligt.

 

FAKTA: Det siger Sundhedsstyrelsen om proceduren for vaccine

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet nedenstående retningslinjer til visitering, som skaber udfordringer i praksis.

 Personer i særlig øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 visiteres hovedsageligt med udgangspunkt i datatræk fra nationale registre med brug af data for fx alder, en række sygdomme og tilstande, hospitalskontakt/indlæggelse mv. Derudover er der mulighed for, at en læge kan visitere en person med særlig øget risiko til tidlig vaccination mod COVID-19. Personer i særlig øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 kan identificeres løbende ved allerede planlagte kontakter til sygehus, almen praksis eller speciallægepraksis, og kan, efter konkret lægefaglig vurdering, visiteres til vaccination. Visitationen sker på baggrund af en individuel risikovurdering med baggrund i den viden, der findes om personer i risiko for et alvorligt forløb med fx indlæggelse og død ved COVID-19.”

Kilde: Sundhedsstyrelsen