En lille, indopereret "sladrehank" skal måle hjerterytmen hos danskere, der får medicinsk behandling mod psykiatriske lidelser. Vi vil skabe viden, der på sigt gør os i stand til at forhindre hjertestop, der kan være forårsaget af den ofte nødvendige antipsykotiske medicin, forklarer ledende forsker støttet af Hjerteforeningen.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Ikke større end en papirklips.
Sådan beskriver ledende forsker og hjertelæge ved Nordsjællands Hospital Casper N. Bang størrelsen på den lille optagemaskine, som deltagerne i hans stort anlagte forskningsstudie får indopereret under huden, lige over hvor hjertet sidder. Her skal den “sladre” om deltagernes hjerterytme.
Hjerteforeningen har støttet forskningen med lidt over 1 million kroner.
Formålet med Casper N. Bangs forskning er ganske enkelt, nemlig at besvare spørgsmålet: Hvordan påvirker antipsykotisk behandling hjerterytmen?
Svaret har en stor anvendelse og et meget alvorligt udgangspunkt, da man mistænker antipsykotisk medicin for i sjældne tilfælde at kunne udløse pludselige hjertestop hos danskeren, som indtager medicinen. Forskningen skal skaffe viden, som på sigt skal afklare, hvor hyppigt hjertearytmierne forekommer, og medvirke til at forhindre de potentielt dødelige hjerterytmer hos patientgruppen.
– Vi ved ikke, hvorfor folk, der tager antipsykotiske midler, oftere oplever disse hjertestop end andre mennesker. I mit forskningsprojekt vil vi finde ud af, om uregelmæssig hjerterytme i sig selv udløser dette, eller om der er andre elementer, som påvirker udfaldet, eksempelvis livsstil, misbrug, rygning, om man er kvinde eller mand eller noget helt tredje, forklarer Casper N. Bang.
– For det mærkelige er også, at man under en obduktion ofte ikke kan se, at patienterne har haft andre sygdomme som fx en blodprop. Vi taler derfor lige nu om uforklarlige, pludselige hjertestop. Årsagen må vi derfor afklare, så vi måske kan undgå potentielt farlige hjerterytmer.
Psykisk sygdom koster leveår
Forskerne ved i dag, at den forventede levetid er cirka 20 år kortere for patienter med psykisk sygdom i forhold til resten af den danske befolkning.
Casper N. Bang peger på, at nyere forskning viser, at flere af de antipsykotiske lægemidler måske – uden sikker dokumentation endnu – kan forårsage farlige hjerterytmer.
– Udfordringen er, at forskningen på området er meget begrænset, og at vi ikke ved, hvor ofte patientgruppen her oplever eventuelle farlige hjerterytmer. Det er dog ikke helt let at overvåge hjerterytmen på denne patientgruppe, som jo i sagens natur er en udfordret patientgruppe og derfor i mindre grad har lyst og kan gå rundt med overvågningsudstyr monteret på sig. Takket været moderne metoder og teknologier har vi dog nu fået mulighed for at anvende en lille optager, som vi meget diskret kan indoperere lige under huden, så den ikke er til gene i det daglige. På den måde kan vi lave længerevarende optagelser af hjertet og derved få meget mere data at arbejde med.
Den lille lydoptager er nem at fjerne igen og har en batterilevetid på tre år. Fra oktober i år vil over 600 patienter blive inkluderet i forskningsstudiet over de næste to år, hvoraf patienterne vil blive fulgt over to år, hvor de vil gå med optageren, hvis de er egnede til at deltage. Efterfølgende skal data fra patienterne analyseres.
– Den lille optager gør os i stand til at måle hyppigheden af potentielle farlige hjerterytmeforstyrrelser og hjerteanfald. Så vi ser frem til at se nærmere på informationerne, vi får ind, siger Casper N. Bang.
Første studie af sin slags i verden
I Hjerteforeningen er forskningschef Gunnar Gislason begejstret for udsigterne i forskningen, fordi den skal hjælpe en udsat gruppe patienter.
– Denne undersøgelse er den første i verden, der indopererer og bruger den lille båndoptager til langtidsovervågning af hjerterytmen for at afsløre farlige hjerterytmer hos patienter i antipsykotisk behandling. I sig selv gør det os i Hjerteforeningen selvfølgelig stolte af at støtte forskningen, ikke mindst fordi resultaterne vil hjælpe læger og patienter i at vælge den bedste og mest sikre behandling og dermed minimere eller helt undgå farlige hjerterytme bivirkninger i forbindelse med antipsykotisk medicin, siger Gunnar Gislason.
Casper N. Bang understreger, at forskningsprojektets sigte er at gøre en reel forskel over for patienterne.
– Studiet kan give unik viden om psykofarmaka og deres risiko for hjertet – og give en vigtig indsigt i risikostyringen for den medicin, vi giver danskere med psykiatriske lidelser. Det er sandsynligt, at den nye viden vil skabe nye måder at behandle denne patientgruppe på, både i Danmark og i resten af verden. På den vis vil forskningen kunne guide klinikere til at undgå unødvendige dødelige hjerteanfald, forklarer Casper N. Bang.
Undersøgelsen udføres som et fælles projekt mellem psykiatriske og kardiologiske afdelinger i hele Danmark.
