Forskere vil undersøge, om medicinpræparatet Losartan kan forhindre livsfarlig forsnævring i hjerteklappen i at udvikle sig hos de mange tusinde danskere med diagnosen. Vi håber og tror på, at forskningen her kan give os unik viden om sygdommen og fortælle os, hvordan vi behandler den bedst, siger forskningschef i Hjerteforeningen.  

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Mange tusinde danskere lider af såkaldt aortaklapforsnævring i hjertet. Sygdommen betyder, at den klap, der ligger mellem hovedpulsåren og venstre hovedkammer i hjertet, bliver for tæt og dermed forhindrer blodet i at blive pumpet rundt. Tilstanden kan udløse symptomer som åndenød, brystsmerter og besvimelser eller nedsætte hjertets pumpefunktion. Ultimativt kan sygdommen have en dødelig udgang, og lægerne anbefaler derfor ofte en hjerteklapoperation, hvor den syge klap udskiftes med en kunstig klap.   

Der er i dag ikke nogen medicinsk behandling, som kan bremse sygdommens udvikling. Men nu kan en ny mulighed se dagens lys.  

Forskere fra Danmark vil nemlig se på, om medicinpræparatet Losartan kan gøre udviklingen af aortaklapforsnævring langsommere og samtidig gøre mindre skade på hjertemuskulaturen sammenlignet med, hvis du ikke modtager behandling.

I Hjerteforeningen, der støtter forskningsprojektet med over 1,4 millioner kroner, har man stor tiltro til, at den nye viden vil gøre en stor forskel for de udsatte hjertepatienter.  

– Der findes i dag ingen medicinsk behandling af aortaklapforsnævring. Kun kirurgisk behandling, når klappen er blevet svær forkalket og giver symptomer. Formålet med dette forsøg er at finde en medicinsk behandlingsform, som på sigt kan bremse sygdommens udvikling eller helt forhindre, at sygdommen udvikler sig yderligere. Det ville betyde en kæmpe forskel for patienterne, hvilket netop er det mål, vi har, når vi finansierer forskning, forklarer forskningschef Gunnar Gislason fra Hjerteforeningen.  

  

Første systematiske forskningsprojekt om medicinens gavnlige effekt  

På Odense Universitetshospital leder forsker Mulham Ali sammen med hovedvejlederen overlæge Jordi Dahl projektet. Han peger på, at der indtil nu ikke er foretaget nogen systematiske videnskabelige forsøg, der undersøger, hvordan man med medicin kan bremse udviklingen af aortaklapforsnævring.    

– Forskningsprojektet vil kunne bidrage med ny viden om udrednings- og behandlingsstrategi over for patienter med let eller moderat aortaklapforsnævring med bevaret pumpeevne i venstre hjertekammer på både nationalt og internationalt plan, siger Mulham Ali.    

Deltagerne i forskningsprojektet er patienter med mild eller moderat aortaklapforsnævring, som i løbet af en toårig forsøgsperiode både vil være under forskernes lup og løbende vil blive undersøgt i forhold til, hvordan medicinen påvirker deres aortaklapforsnævring. Det gør forskerne ved hjælp af forskellige scanninger af hjertet, gangtest, blodtryksmåling og blodprøvetagning.