Ingredienser
- 5 dl hvid hvede (fuldkornsmel)
- 1 spsk. sukker
- ½ tsk. salt
- 1 tsk. natron
- reven skal af 1 ubehandlet citron
- 3 æg
- 5 dl kærnemælk
- 2 æbler
- 2 spsk. smagsneutral olie til stegning
- 2 spsk. flormelis
Tilberedning
Ca. 32 stk.
(Anbefalet mængde er 3 stk. pr. person)
Bland alle de tørre ingredienser og citronskal sammen i en skål.
Del æggene i blommer og hvider.
Rør æggeblommer og kærnemælk med de tørre ingredienser lidt ad gangen. Pisk hviderne stive, og vend dem forsigtigt i dejen.
Skær æblerne i kvarte. Fjern kernehus, og skær æblerne i små tern.
Varm olien i en æbleskivepande – brug eventuelt en sprayflaske til at fordele olien, så du sparer på den. Fyld hullerne ¾ op med dej. Tilsæt lidt æbler i små tern. Vend æbleskiverne en halv omgang, når de begynder at stivne og hæve i kanterne.
Kom lidt mere dej ind i æbleskiverne – eventuelt med en sprøjtepose – før den vendes helt rundt, så får man de fineste runde æbleskiver.
Drys de nybagte æbleskiver med sigtet flormelis.
Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet
250 kJ/60 kcal. Kulhydrat 8 g. Fedt 2 g, heraf mættet fedt 0 g
HJERTELIV0418