Hvis man er i tvivl om, hvorfor man får medicin, så skal man få en forklaring hos sin læge og ikke på egen hånd ophøre med behandlingen. Det gælder for kolesterol-sænkende medicin som ved al anden medicin
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Sådan lyder rådet fra Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab som bidrag til den seneste debat om statiner.
Blandt andre medier har Politiken for nyligt omtalt forskellige studier om behandlingen med statiner som kolesterolsænkende medicin. Senest i læserindlæg.
Hjerteforeningen og Dansk Cardiologisk Selskab er enige om, at man kun skal behandle de patienter, som har gavn af behandling.
– Det er altid en individuel vurdering, om der skal igangsættes en behandling af for højt kolesterol. Behandlingen skal nøje afvejes i forhold til fordele og ulemper og altid diskuteres grundigt med patienten, siger overlæge, dr. med Lene Holmvang, der er formand for Dansk Cardiologisk Selskab.
Hjerteforeningens forskningschef, professor Gunnar Gislason, tilføjer:
– Mange mennesker har flere risikofaktorer og høj risiko for hjerte-kar-sygdomme uden at vide det. De vil uden tvivl ville kunne have gavn af statinbehandling. Det er vigtigt at sætte de rigtige i behandling og undlade at behandle dem, som ikke har gavn af behandlingen, siger han.
Både Lene Holmvang og Gunnar Gislason er bekymrede over, at der i medierne regelmæssigt dukker historier op med påstande om bivirkninger og manglende effekt af statiner. Historierne kan være medvirkende til at stor usikkerhed hos patienterne, som i nogle tilfælde stopper med den livsvigtige behandling.
– Effekten af statinbehandling til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme er veldokumenteret i flere studier og meta-analyser. Effekten er størst hos patienter med etableret hjerte-kar-sygdom. Men effekten er også dokumenteret hos patienter uden kendt hjerte-kar-sygdom, forklarer Gunnar Gislason.
Derfor lyder anbefalingen, at man kun behandler patienter med kendt iskæmisk hjertesygdom (iskæmisk hjertesygdom er betegnelsen for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet med blod), åreforkalkning eller apopleksi (apopleksi/slagtilfælde er betegnelsen for en blødning eller blodprop i hjernen) eller hos personer med høj risiko. Generelt anbefaler man ikke behandling af patienter med lav risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Bivirkningerne ved statinbehandling er relativ få og er sjældent alvorlige.
– Det er vigtigt at understrege, at det kan være livsfarligt på egen hånd at stoppe med behandlingen. Hver enkelt patient bør løbende drøfte behandlingen med sin egen læge, siger Gunnar Gislason.
Tre hovedregler om statiner:
- Her bør de fleste have statin: Efter blodprop i hjerte eller hjerne. Efter ballonudvidelse eller bypass-operation. Raske mennesker med meget forhøjet kolesteroltal. Patienter med diabetes og samtidigt en eller flere risikofaktorer
- Her bør statin overvejes: Hos patienter med diabetes uden andre risikofaktorer eller personer med en eller flere risikofaktorer for åreforkalkningssygdom.
- Her bør de færreste have statin: Raske mennesker uden risikofaktorer (med mindre kolesteroltallet er meget forhøjet – hovedregel 1).
