Når man er genoplivet efter et hjertestop, har det i årtier været skik og brug, at kroppen hos den bevidstløse patient blev holdt afkølet de første tre døgn. Et dansk forskerteam med Hjerteforeningens formand Christian Hassager i spidsen har nu vist, at det er der ingen grund til.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Et nyt, dansk forskningsstudie med Hjerteforeningens formand som hovedforfatter, kommer højst sandsynligt til at ændre retningslinjerne for, hvordan vi behandler patienter, der har overlevet et hjertestop.
Det skriver Rigshospitalet i en pressemeddelelse.
Studiet handler om patienter, der ligger i koma efter at have overlevet et hjertestop.
Og om hvorvidt det har en positiv effekt, at deres krop nedkøles i op til tre døgn efter hjertestoppet.
Det har nemlig været procedure i 20 år, og noget af det første, som hjertelægen har sørget for efter genoplivningen, hos den patientgruppe, der lå i koma.
De senere år har 36-37 grader i de første tre døgn været kutyme.
Men nu viser et nyt forsøg med 789 patienter, at der ikke er grund til det.
Gik patienterne lige godt
Det fortæller hovedforfatteren på studiet, Christian Hassager, der er overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Hjertesygdomme, professor ved Københavns Universitet og formand for Hjerteforeningen.
– Det gik patienterne lige godt bagefter, uanset om man hindrede deres temperatur i at stige i halvandet døgn eller tre døgn.
– Tidligere har man troet, at hvis man holdt al feber væk i tre døgn, ville hjernen tage mindre skade.
– Men der er altså ingen forskel på hverken hjerneskader eller overlevelse hos de to grupper patienter i studiet, udtaler Christian Hassager i pressemeddelelsen.
Første studie af sin art på mennesker
Han og kollegaerne på afdelingens intensivafsnit modtager hvert år 100-150 patienter, der ligger i koma efter et hjertestop.
De får anlagt et køle-CVK, som er et lille køleelement i den store vene over hjertet.
Det køler blodet, der cirkulerer rundt i kroppen, så temperaturen holdes nede.
Studiet, der er baseret på et lodtrækningsforsøg, er det første af sin art foretaget på mennesker, og derfor spår Christian Hassager, at det kan få betydning for den fremtidige behandling af patienter, der ligger i koma efter et hjertestop.
– De nye resultater kan meget vel føre til ændringer i de guidelines, altså retningslinjer, som vi behandler vores patienter efter på intensiv.
– Generelt har vi en tendens til at gøre en del ting, fordi vi håber og tror, det hjælper vores intensivpatienter, og fordi vi har gjort det i årevis.
– Men der ligger ikke altid videnskabelige studier til grund, og derfor skal vi hele tiden forske og forsøge at luge ud i det, der ikke bygger på evidens, siger Christian Hassager.
Han har præsenteret studiet på American Heart Associations kongres i Chicago samtidig med det blev publiceret af det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine.
Svært at afskaffe behandlinger på intensiv
Proceduren med nedkøling af kroppen efter et hjertestop har en lang historie bag sig.
I hjertekirurgiens barndom for over 60 år siden havde man ikke redskaberne til at forsyne kroppens organer med ilt, mens man standsede hjertet for at operere det.
Derfor fandt man på at køle kroppen ned først, så blandt andet hjernen ikke skulle tage skade.
Ved lav kropstemperatur kan hjernen nemlig klare sig et stykke tid uden ilt.
For 20 år siden fandt forskere i et enkelt mindre studie med under 300 patienter, at hvis man kølede patienterne ned efter hjertestop, gik det dem bedre.
– Men det er diskutabelt, at man har baseret intensivbehandlingen af hjertestoppatienter i koma på et lille studie lige siden, siger Christian Hassager.
– For når man falder om med hjertestop på gaden eller derhjemme, er kroppen jo ikke kølet ned inden. Det bliver den først, når man er kommet til hospitalet, og blodet pumper i kroppen igen.
– Og selvom meget større studier siden har stillet spørgsmålstegn ved, om begrænsning af kroppens temperatur gavner noget, er det stadig anbefalingen, at man gør det.
– Mine 20 år i det her speciale har vist mig, hvor vigtigt det er, at vi ikke indfører behandlinger, før de er veldokumenterede.
– For de er svære at få ud igen, når først vi har vænnet os til dem og har troet på dem, fortæller han.
Måske helt udgået om 10 år
Selvom nedkøling ikke er direkte skadelig for patienterne, er det altid bedre for både patienter og personale, hvis man kan undgå at udføre behandlinger, der ikke gavner, mener Christian Hassager og tilføjer:
– Hvis du spørger mig om fremtiden, så tror jeg slet ikke, man om 10 år taler om at køle patienter ned efter hjertestop.
Studiet er lavet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Odense Universitetshospital og støttet af Novo Nordisk Fonden og Lundbeckfonden.
