Farmaceut og post.doc Arnela Saljic zoomer helt ind på hjertets hemmeligheder, når hun forsøger at finde sammenhængen mellem fedt, arvævsdannelse, inflammation og atrieflimren.

Vi kan forebygge atrieflimren, hvis vi lever sundt.

Vi kan behandle og lindre atrieflimren, når den opstår.

Men vi kan ikke kurere den. Endnu.

Atrieflimren er en særdeles vanskelig hjertesygdom at have med at gøre, fordi oplevelsen kan være meget forskellig fra patient til patient.

Nogle mærker nærmest ikke deres atrieflimren.

Andre er stærkt generet af hyppige, ubehagelige anfald.

Atrieflimren rammer 20.000 danskere hvert eneste år, og dermed er sygdommen én af de absolut mest typiske hjertesygdomme – og én af de hjertesygdomme, der forskes allermest i.

Farmaceut og postdoc Arnela Saljic er én af de mange hjerteforskere, der søger efter nye svar i kampen mod sygdommen.

I laboratoriet på Københavns Universitet zoomer hun helt ind på særligt tre faktorer, der alle har sammenhæng med atrieflimren:

  • Fedt
  • Arvævsdannelse
  • Inflammation

Vi fangede hjerteforskeren til en snak om hendes forskning i atrieflimren.

Overvægt kan øge mængden af fedt omkring hjertet

Hvilken betydning har fedt for risikoen for atrieflimren?

Studier har vist, at for hver 5 enheder man stiger i BMI (kropsmasseindeks), øger man risikoen for atrieflimren med 10-29 %, siger Arnela Saljic.

En af de mange årsager til dette er, at overvægt kan medføre øget mængder af fedt omkring hjertet.

Dette fedt kan også aflejres inde i selve hjertemuskulaturen.

Ifølge Arnela Saljic øger fedt risikoen for udvikling af atrieflimren, da fedtet kan føre til, at de eklektiske impulser ikke kan sprede sig gennem hjerter på organiseret vis, som de normalt gør.

Dermed opstår der hjerterytmeforstyrrelse, som eksempelvis atrieflimren. Dertil kan fedtcellerne også udskille en masse forskellige stoffer, som kan have en negativ indflydelse på hjertet, siger hun.

Handler ikke kun om vægttab

Hvad kan man selv gøre for at forebygge og mindske risikoen for atrieflimren?

— Hvis man er overvægtig og taber 10 % af sin kropsvægt, kan man faktisk være med til at forhindre, at atrieflimren udvikler sig progressivt.

— Det inkluderer færre symptomer, reduceret behov for behandling og bedre udfald i tilfælde af, at behandling er nødvendig.

Arnela Saljic understreger dog, at det ikke kun handler om vægttab.

Andre risikofaktorer såsom alkoholindtag, rygning og blodtryk bliver også velreguleret for at opnå bedst mulig effekt.

 Mangler stadig effektiv behandling for arvæv

Hvad kan du fortælle om sammenhængen mellem arvævsdannelse og atrieflimren?

— Der er en stor sammenhæng mellem de to.

— Arvævsdannelse bidrager til sygdomsudviklingen, og mange studier har vist, at patienter med atrieflimren har mere arvævsdannelse end hvad man normalt ville forvente i hjertet, siger forskeren.

Arvævsdannelse kan påvirke de elektriske impulser i hjertet og kan være med til at opretholde arytmien i længere tid. Og endda gøre den resistent overfor behandling.

Ifølge Arnela Saljic er arvævsdannelse en ekstremt kompleks størrelse.

— Selvom mange års forskning har bragt os tættere på forståelsen af, hvordan og hvorfor arvævsdannelse opstår, har vi stadigvæk mange faktorer, som kræver videre forskning.

— Og vi mangler stadigvæk en effektiv behandlingsmulighed for arvævsdannelse, som jeg håber, vil komme i fremtiden.  

 Kan arvæv være positivt?

Kan arvævsdannelse ikke også spille en positiv rolle? Fx ved en kateterablation, hvor man bruger arvævsdannelse som behandling mod atrieflimren?

— På en måde, jo. Men der er forskel. Ved kateterabalation isolerer lægen de områder i hjertet, hvor der er forstyrrelser i de elektriske impulser.

En kateterablation er en avanceret behandling og bruges ofte, hvis anden behandling ikke har været effektiv.

— Isoleringen foregår ved, at man ved frysning eller brænding danner arvæv omkring det område, som man ønsker at isolere.

— Arvævsdannelsen, der frembringes ved kateterablation, er lokal, og forbliver kun i det behandlede område.

— Det er derfor en anden form for arvævsdannelse end den, som opstår under sygdomsdannelse og som forsætter med at sprede sig.

Inflammation er komplekst

Du forsker også særligt i inflammation (betændelse). Hvilken rolle spiller inflammation i forhold til atrieflimren, og hvad er vigtigt at fremhæve her?

— Inflammation spiller en stor rolle, når det kommer til sygdomsudviklingen, siger Arnela Saljic.

— Normalt er inflammation kroppens måde at forsvare sig selv på.

— Men bliver inflammationen en vedvarende og ukontrolleret tilstand, risikerer man, at det kan have negativ indflydelse.

Ifølge Arnela Saljic opdager man gennem forskningen konstant nye og vigtige komponenter af de ekstremt komplekse mekanismer, som finder sted i hjertet.

— Inflammation er blandt andet med til at frembringe arvævsdannelse i hjertet.

— I og med at inflammation er med til at inducere produktionen af arvævsdannelse, tester vi blandt andet en række forskellige inflammationshæmmende lægemidler.

— For derved at se, om man ved at stoppe inflammationsprocesserne i hjertet kan stoppe udviklingen af arvævsdannelse.

 Hvad sker der i laboratoriet?

Hvordan forsker du til daglig? Hvad sker der helt præcist i dit laboratorie?

— Jeg forsker primært i strukturelle forandringer i hjerter på cellulært niveau.

— Herunder specifikt arvævsdannelse, fedinfiltrering, og hvordan inflammation i hjertet fører til de strukturelle forandringer.

Dette gør Arnela Saljic bl.a. ved at undersøge hjertevævsbiopsier fra mennesker og fra forskellige dyremodeller.

— De kan nemlig hjælpe os med at forstå hvordan og hvorfor arvævsdannelse og fedtinfiltrering i hjertet opstår, siger hun.

— Målet er at kunne afdække centrale mekanismer, som fører til strukturelle forandringer i hjerter, så vi forhåbentligt en dag kan stå med endnu bedre behandlingsmuligheder end vi har i dag.

 Hvad kan vi som samfund gøre?

Kan vi lave nogle tiltag på et strukturelt plan i vores samfund, så vi knækker atrieflimmer-kurven, og færre bliver diagnosticeret med det fremover?

— Jeg tror først og fremmest, at det handler om bedre forebyggelse, siger Arnela Saljic.

— Vi ved, at mange risikofaktorer, som fx overvægt, søvnapnø eller diabetes spiller en stor rolle for udviklingen af atrieflimren.

— Så det er her, fokus skal lægges, hvis kurven skal knækkes.

— For de mange patienter med atrieflimren i Danmark, gør vi vores bedste for at forbedre forståelsen af sygdommen og behandlingen gennem vores forskning.

— For disse patienter peger mange års forskning fra blandt andet Australien på, at personlig uddannelse, støtte og bedre regulering af risikofaktorer er med til at forbedre både sygdomsforløbet, men også livskvaliteten hos patienter med atrieflimren.