Da Mona kæmpede med atrieflimren, tog hun kontakt til Hjerteforeningen. Her fandt hun hjælp og vejledning, som har betydet, at hun i dag er vendt tilbage til et aktivt liv. Nu støtter hun sammen med sin mand et forskningsprojekt om atrieflimren og rytmeforstyrrelser. 

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

77-årige Mona har altid levet et aktivt liv. Sammen med sin mand Ole, har hun både gået lange vandreture, cyklet og spillet golf og tennis. Men for 15 år siden begyndte hun at få atrieflimren. Det tog noget af glæden ved det aktive liv. Hun opsøgte sin egen læge, som henviste hende til en hjertespecialist. Hjertespecialisten forklarede atrieflimren med, at Mona var oppe i årene og undersøgte hende ikke nærmere. Efterfølgende stoppede Mona med mange af de ugentlige fysiske aktiviteter af frygt for at få det dårligt. Men noget måtte hun gøre, for hun kunne ikke bare gå og vente på, at det blev værre.

– Jeg kunne jo ikke bare gå og vente på at få et hjerteanfald, så jeg kunne komme på hospitalet og få taget et EKG. Så derfor tænkte jeg, nu ringer jeg til Hjerteforeningen. Der havde jeg en utroligt god samtale med en sød dame, selvom jeg ikke var medlem dengang, fortæller Mona.

Hjerteforeningen hjalp Mona med at finde en anden læge, som undersøgte hendes hjerte. Da lægen havde fulgt Mona tæt i et stykke tid, var det muligt at diagnosticere hende. Efter et hjerteanfald fik hun foretaget en radiofrekvensablation, hvor man med ved hjælp af et kateter kan brænde de celler i hjertet, som er skyld i rytmeforstyrrelsen. Det satte en stopper for Monas atrieflimren.

 

Donationen skal føre til hurtigere diagnosticering

I dag er Mona igen vendt tilbage til det aktive liv, og har ikke mærket til atrieflimren siden sin operation. Men hun tænker stadig tilbage på sit møde med Hjerteforeningen.

– Jeg oplevede, at man ofte blot forklarede min hjerteflimmer med, at jeg var halvgammel, og man ikke kunne gøre mere for mig. Men da jeg så ringede til Hjerteforeningen fik jeg god hjælp, fortæller Mona.

Mødet med Hjerteforeningen har gjort så stort indtryk på Mona og hendes mand, at de har besluttet sig for at donere 400.000 kroner til et af Hjerteforeningens forskningsprojekter om netop atrieflimren og rytmeforstyrrelser. Forskningsprojektet skal undersøge, om man gennem ultralydsscanninger kan diagnosticere atrieflimren, og give overvågningsudstyr til de patienter der vil have gavn af det. Derudover skal forskningsprojektet bidrage med viden om, hvordan rytmeforstyrrelser opstår, og hvordan de påvirker hjertet.

Spørger man Mona, hvilke forhåbninger hun har til forskningsprojektet, er beskeden klar.

– Jeg har en forhåbning om, at det kan hjælpe med at stille bedre og hurtigere diagnoser.

 

Professor Gunnar Gislason, der er forskningschef i Hjerteforeningen. Foto: Hjerteforeningen.

Stor tak fra forskningschef til Mona og andre bidragydere

Det flotte bidrag til hjertesagen gør stort indtryk i Hjerteforeningen, som er taknemmelige for Monas gavmildhed, fordi pengene netop kan redde liv.

– Mona gør en forskel ved at støtte forskningen i hjerte-kar-sygdom. Og det er vi meget taknemmelige for. For ny viden redder liv, og det ser jeg som forskningschef til hverdag, når vi som forskere finder løsninger og nye behandlingsformer til danskere, der eksempelvis har været påvirket af atrieflimren som Mona. Stor tak til dig, der som Mona støtter hjerteforskningen. Bidragene gør en kæmpe forskel, siger forskningschef og erfaren hjertelæge Gunnar Gislason fra Hjerteforeningen.

 

Vil du vide mere om atrieflimren, kan du læse i vores minibog ”Livet med atrieflimren”

Hvis du, ligesom Mona og hendes mand Ole, vil støtte Hjerteforeningen, er du altid velkommen til at give et bidrag