Hjerteforeningens forskere har sammensat en ny guideline til, hvordan du kan undgå at tage udbredt gigtmedicin, der beviseligt forøger din risiko for hjerteproblemer. 

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Først træning, så måske piller.

Sådan lyder rådet i ny guide fra Hjerteforeningens forskere, der har kigget på nærmere på gigtmedicinen af typen NSAID (non-steroide anti-inflammatory drugs). Du kender måske bedre pillerne under navnene ibuprofen, Voltaren eller Ipren (eller Brufen, Ibumetin, naproxen, Bonyl, Diclon, red.), der blandt andet bruges til behandling af smerter i muskler og led.

Problemet med medicintypen er dog, at behandling med alle former for NSAID, selv kortvarig, bliver frarådet til patienter med konstateret hjerte-kar-sygdom, fordi medicinen øger risikoen for yderligere hjertesygdom.

– Men fordi vi ikke har noget godt alternativ, bliver de fortsat hyppigt anvendt alligevel, forklarer forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason.

Sammen med læge i Hjerteforeningen Anne-Marie Schjerning og professor Patricia McGettigan fra Queen Mary University of London har Gunnar Gislason gennemgået, hvad andre forskere har beskrevet om brugen af gigtmedicinen. Sammen foreslår de tre forskere en opdateret guideline til fagfolk om smertebehandling af hjertepatienter. Altså en trinvis gennemgang til bl.a. hjertelæger om, hvornår man skal bruge hvilken behandlingsform, før gigtmedicinen tages i brug.

– Vi vurderer, at alternativer til NSAID-behandling bør tage udgangspunkt i den enkelte patient og dennes øvrige sygdomstilstande. Vores forskning viser, at smertestillende medicintyper som eksempelvis paracetamol, men også vægttab, fysioterapi og motion, kan gøre en stor og positiv forskel for denne gruppe af hjertepatienter, siger Anne-Marie Schjerning.

– Vores gennemgang af forskningen på området viser, at man kan starte med at se på, om træning af kroppen, det at tabe sig eller blot mere bevægelse vil gøre en forskel for ens krop i en positiv retning. Det er første trin i vores guide, som vi håber, sundhedsprofessionelle og læger vil anvende fremover. Vi anbefaler også, at man ser på, om man kan behandle ens konstaterede hjertesygdom bedre og tage andre smertestillende midler i stedet, før man begynder at bruge gigtmedicinen. Vi anbefaler dog altid, at du som hjertepatient først og fremmest altid taler med din egen læge om, hvordan du bør skal justere eller tilrettelægge din behandling generelt, så I sammen kan finde den bedste vej for lige præcis dig, siger Anne-Marie Schjerning.

Forskningen er udgivet i tidsskriftet ”Nature”.