Patienter med atrieflimren slipper for blodfortyndende behandling efter ny operation. Danske hjertelæger vurderer, at operationen bliver et tilbud til flere danskere med atrieflimren fremover

Fakta i artiklen

Artiklen herunder er over 1 år gammelt, og ligesom med al anden viden omtalt i en redaktionel sammenhæng kan den faktuelle virkelighed have udviklet sig siden publiceringen af artiklen. Bliver du i tvivl om en artikels faktuelle indhold, kan du altid skrive til madslo@hjerteforeningen.dk.

Corona: Bliv opdateret på hjerteforeningen.dk/corona

Informationerne i vores artikler om coronavirus er skrevet på baggrund af den eksisterende viden på udgivelsestidspunktet (se dato nederst på siden). Du kan altid finde vores opdaterede viden om coronavirus (COVID-19) og hjerte-kar-sygdom på www.hjerteforeningen.dk/corona. Du er også velkommen på Hjertelinjen (70 25 00 00). Pas på dig selv - og hinanden.

Den ligner mest af alt et lille jordbær. Men den runde papirtynde enhed – som i lægesprog hedder en device – kan betyde et nyt liv uden blodfortyndende medicin for tusinder af patienter med atrieflimren, som heller ikke behøver at frygte at blive ramt af blodpropper i hjernen.

Ved hjælp af en operation bruger lægerne enheden til at lukke for et vedhæng (hjerteøre), der sidder i forlængelse af venstre forkammer. Derved undgår man, at der dannes små klumper af størknet blod, som kan løsne sig og vandre op i hjernen. 90 procent af blodproptilfældene hos patienter med atrieflimren skyldes, at blodet samler sig i vedhænget, forklarer Lars Søndergaard, overlæge på Rigshospitalets Hjertecenter.

– Operationen betyder, at disse patienter nu undgår alvorlige blødninger eller blodpropper i hjernen. Samtidig slipper de for at tage blodfortyndende medicin hver dag og gå til kontroller jævnligt for at få målt deres værdier i blodet. Vi benytter samme metode som ved ballonudvidelser, og når vi indsætter kunstige hjerteklapper. Udfordringen ved denneher operation er, at enheden skal være 100 procent tæt, så blodet ikke siver ind i hjerteøret, siger Lars Søndergaard. 

Flere får tilbudt operationen
Operationen har de seneste fem år været et tilbud til patienter med atrieflimren, som har  været ramt af blødninger fx i hjernen eller i tarmen på grund af den blodfortyndende medicin. Det drejer sig om cirka 300 patienter, anslår Lars Søndergaard.

Men hjertelæger på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital Skejby og Odense Universitetshospital åbner nu op for, at endnu flere patienter kan få tilbudt operationen, efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, i foråret gav grønt lys for, at operationen også er sikker for
patienter, hvor lægerne skønner, at blødningsrisikoen er stor.

– I fremtiden vil device-lukning af venstre forkammers hjerteøre ikke kun tilbydes patienter, der har bivirkninger som fx blødning af den blodfortyndende behandling, men også som et alternativ til den blodfortyndende behandling hos flere patienter med atrieflimren, siger Lars Søndergaard.

Indsamle mere viden
Jens Erik Nielsen-Kudsk, overlæge på Aarhus Universitetshospital Skejby, ser også store perspektiver i den nye operation. Han opererede den første danske patient i 2010. Siden har 120 patienter været igennem indgrebet i Aarhus.

– Nu handler det om at indsamle mere viden og lave flere studier, hvor vi følger patienterne igennem længere tid, før vi kan tilbyde operationen til patienter, der godt kan tåle blodfortyndende medicin, siger Jens Erik Nielsen-Kudsk, som også er initiativtager til nordiske studier, der skal skaffe yderligere dokumentation for værdien af den nye behandling.

Operationen fjerner ikke anfaldene ved atrieflimren, men forebygger risikoen for blodpropper – specielt i hjernen, understreger de to hjertelæger.

Hvert år rammes 13.000 danskere af en blodprop i hjernen. Hvert fjerde tilfælde skyldes atrieflimren. For at beskytte hjernen får disse patienter ofte blodfortyndende medicin. Men medicinen øger risikoen for at blive ramt af alvorlige blødninger. Det sker hvert år hos 2-4 procent af de patienter, der tager blodfortyndende medicin.

Fakta om operationen

  1. Lægen lukker af for et vedhæng (hjerteøre) i forlængelse af venstre forkammer med en enhed.
  2. Enheden er rullet ind i et kateter, som føres ind i en blodåre via lysken og op til venstre forkammer.
  3. Enheden foldes ud i forkammeret. Som en prop lukker den for vedhænget, så blodet ikke kan klumpe sammen og udløse blodpropper i hjernen.
  4. Lægen fjerner kateteret og syr hullet sammen i lysken med et par sting.
  5. Operationen tager en time, og patienterne kan typisk udskrives dagen efter.

Se video fra operationen hvor lægerne lukker Poul Mandrups hjerteøre i venstre forkammer

Læs mere om operationen

Læs om Poul Mandrup, der har gennemgået operationen, i det nye nummer af Hjertenyt (side 26)