Forskning viser nu, at patienter behandlet for hul mellem hjertets forkamre – der allerede behandles i barndommen – stadig har større risiko for hjerterytmeforstyrrelse og blodprop i hjernen i voksenalderen sammenlignet med raske

Vi passer på hinanden

Lad os passe på hinanden ved at følge myndighedernes anbefalinger under coronakrisen. Læs om de generelle anbefalinger på coronasmitte.dk og om anbefalinger for hjertesygdom og coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Tak!

 

Patienter med et lille hul eller et hul, der er blevet lukket, er hidtil blevet betragtet som raske, hvorfor lægerne ikke følger dem regelmæssigt. Den betragtning skal måske revurdereres, viser nyt forskningsstudie udgivet i American Journal of Cardiology.

 

Det skriver Aarhus Universitetshospital på sin hjemmeside. I spidsen for forskningen står læge Zarmiga Karunanithi fra Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi Forskning ved Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

 

– Studiet øger den viden, vi har, om patienter med et hul mellem hjertets forkamre, idet vi finder en forøget risiko for komplikationer på sigt i denne patientgruppe. Og det uanset om hullet bliver lukket eller ej.
Hvis man er bevidst om den forøgede risiko, kan man muligvis også diagnosticere og behandle eventuelle komplikationer lidt tidligere i forløbet til gavn for patienterne, siger Zarmiga Karunanithi.

 

Ellers betragtet som raske

Et hul mellem hjertets forkamre, også kaldt atrieseptumdefekt, er en relativ hyppig medfødt hjertesygdom. På diagnosetidspunktet vurderes, om hullet er stort nok til at påvirke kredsløbet, og om det i så fald skal lukkes for at forebygge komplikationer i fremtiden. Når hullet først er lukket, bliver patienterne betragtet som raske, og de går ikke til kontrol på hospitalet. Og det er altså denne melding om raskhed, forskerne har kigget nærmere.

 

Mellem 1963 og 2011 fandt man et hul mellem hjertets forkamre hos 1.111 danske patienter, der alle var yngre end 18 år, og disse patienter indgik i et registerstudie på Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet sammen med 10 gange så mange raske mennesker.

 

Over halvdelen af patienterne havde i barndommen fået hullet lukket, enten ved en hjerteoperation eller med kateterteknik, hvor en lille paraplyformet prop var ført ind igennem kroppens store blodkar i lysken og hele vejen op til hullet i hjertet.

 

Resten af patienterne havde ikke fået lukket deres hul, da det blev vurderet til at være så lille, at det ikke ville påvirke hjertets funktion.

 

Risici øget hos patienter med atrieseptumdefekt

Sammenlignet med mennesker uden hul i forkammerskillevæggen er risikoen for at udvikle hjerterytmeforstyrrelse forøget hos patienter med et hul mellem forkamrene, hvad enten det er lukket eller ej. Det samme er risikoen for blodprop i hjernen.

 

Antallet af patienter, der oplever disse komplikationer, stiger støt med alderen.

 

Patienter med et lille hul eller et hul, der er blevet lukket, er hidtil blevet betragtet som raske, hvorfor lægerne ikke følger dem regelmæssigt.

 

– Dette studie viser, at vi måske bør ændre denne opfattelse, da patienterne har en større risiko for komplikationer på sigt. Måske vil øget opmærksomhed på denne patientgruppe resultere i, at eventuelle komplikationer kan opdages og behandles tidligere, siger læge Zarmiga Karunanithi til auh.dk