Børnehjertefonden er en selvstændig fond oprettet af Hjerteforeningen i 2004. 

Børnehjertefondens formål er at støtte forskningen i medfødte hjertesygdomme og være med til at give hjertebørnene et længere og bedre liv.

Derudover ønsker fonden at støtte aktiviteter, der kan give børn og unge med hjertefejl og deres familier et bedre liv med en højere livskvalitet, trods sygdommen.

Ca. 0,75% af alle børn, der fødes, har medfødt hjertesygdom. Det betyder at der hvert år er ca. 500 nye hjertebørn i Danmark, og således er det den mest almindelige medfødte misdannelse. Der findes flere end hundrede forskellige medfødte hjertesygdomme.

Besøg Børnehjertefondens hjemmeside