GIV LIV
Luk

Folkesundhedslov

Hjerteforeningen mener, at Folketinget bør vedtage en folkesundhedslov, som sikrer, at der fremover sker en bred forebyggende indsats på tværs af samfundet.

Folkesundheden i Danmark går den forkerte vej. Flere og flere lider af kroniske sygdomme, som kunne forebygges. Samtidig ser vi, at sygdom ofte rammer socialt skævt. Personer med en kortere uddannelse bliver oftere syge, mærker større konsekvenser af sygdommen og dør tidligere end personer med en lang videregående uddannelse. I Hjerteforeningen ønsker vi, at der tages et større fælles ansvar for hele landets folkesundhed, så vi kan skabe flere gode leveår, mere social lighed og råd til fremtidens velfærdssamfund. Dette skal bl.a. ske gennem en ny folkesundhedslov.

Hjerteforeningen anbefaler

  • At en folkesundhedslov forpligter alle politiske niveauer og politikområder i Danmark til fremover at indtænke borgernes sundhed og trivsel.
  • At en folkesundhedslov får fokus på, at loven skal modvirke social, økonomisk og geografisk ulighed i sundhed samt skabe forudsætningerne for en styrket forebyggelsesindsats i hele Danmark.
Hent infoark om Folkesundhedslov her

Fakta

  • I dag dør hver femte dansker af en hjerte-kar-sygdom, hvilket gør hjerte-kar-sygdom til den næsthyppigste dødsårsag i Danmark (1).
  • Danskere, hvis højeste fuldførte uddannelse er grundskolen, har to til tre gange så høj risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom, sammenlignet med deres jævnaldrende med en lang videregående uddannelse (2).
  • I kommunerne med den højeste dødelighed på grund af hjerte-kar-sygdom dør næsten dobbelt så mange af hjerte-kar-sygdom, sammenlignet med kommunerne med den laveste dødelighed på grund af hjerte-kar-sygdom (3).
  • Antallet af borgere med kroniske sygdomme er steget med 25 procent siden 2010 (4).
  • Cirka 40 procent af danskerne lider af multisygdom, og blandt ældre medicinske patienter er det to ud af tre, der har flere samtidige sygdomme. I alt har 240.000 danskere kompleks multisygdom, hvor de lider af fire eller flere kroniske sygdomme (5).
  • 29 procent af alle voksne danskere er fysisk inaktive, men 71 procent af dem vil gerne være mere fysisk aktive (6).
  • Hver sjette voksne dansker er svært overvægtig, men over halvdelen vil gerne spise mere sundt, være mere fysisk aktive og tabe sig (6).
  • Indførelsen af en folkesundhedslov i Norge har bl.a. ført til, at flere norske kommuner er blevet bedre til at indtænke sundhed i deres arbejde. Derudover har loven skabt bedre overblik over de enkelte kommuners udfordringer på sundhedsområdet (7).

Kilder

  1. dk, Hjerter i tal. https://hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/noegletal/.
  2. dk. Hjerteforeningen, 2020. https://hjerteforeningen.shinyapps.io/HjerteTal/?_inputs_&agCVD=%22national%22&varCVD=%22v3%22&oCVD=%22d1%22&bar=%22cvd%22&year=%222018%22.
  3. Social ulighed i sundhed og sygdom. Udviklingen i Danmark i perioden 2010 – 2017. Sundhedsstyrelsen; 2020. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Ulighed-i-sundhed/Social-ulighed-i-sundhed-og-sygdom-tilgaengelig.ashx?la=da&hash=CB63CAD067D942FE54B99034085E78BE9F486A92.
  4. Sundhedsdata – Kort nyt: Antal borgere med kroniske sygdomme – februar 2020. Sundhedsdatastyrelsen, 2020. https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/tal-og-analyser/analyser-og-rapporter/sygdomme-og-behandlinger/kronisk-sygdom.
  5. Folkesundheden skal prioriteres, hvis vi vil have et samfund i sund udvikling. Danske Regioner; 2020. https://danskepatienter.dk/sites/danskepatienter.dk/files/media/document/Tal%20Viden%20og%20budskaber.pdf.
  6. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Sundhedsstyrelsen; 2018. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/danskernes-sundhed-den-nationale-sundhedsprofil-2017.
  7. Systematisk folkehelsearbeid. Helsedirektoratet; 2021. https://www.helsedirektoratet.no/veiledere/systematisk-folkehelsearbeid/metode-og-prosess.

Nyttige dokumenter og links

Indholdet er opdateret 12. juli 2023.
Opdater cookie samtykke
Opdater cookie samtykke