– Vi var minutter fra at miste Alexander til en sygdom, vi aldrig havde hørt om

– Ved vores 20-ugers skanning havde jordemoderen sagt, at alt var i den skønneste orden. Efter fødslen tilbragte vi fire dage på Kolding Sygehus, og der fik vi også at vide, at Alexander var en stor og sund dreng. Der var godt nok lidt problemer med hurtig vejrtrækning, temperatursvingninger og kolde hænder og fødder samt små blødninger i huden. Set i bakspejlet var dette sandsynligvis advarselstegn, men da Alexander fik det bedre, fik vi lov at tage hjem, siger Malene, der er mor til Alexander.

Da familien kommer hjem efter fødslen, går det først fint, og han tager på, men som dagene går, bliver Alexander gradvist mere sløv, han sover mere, spiser mindre og kan ikke komme af med sin gulsot. Allerede ugen efter at familien er kommet hjem fra hospitalet, tager forældrene til lægen med Alexander. Lægen ringer til sygehuset, men får at vide, at det sikkert bare er gulsot, og at de skal se tiden an.

I løbet af ugen bliver det til endnu et besøg hos vagtlægen, men han finder intet galt, og de bliver igen sendt hjem. Til sidst bliver Alexander så sløv, at han ikke vågner af sig selv om natten for at få mad. Her er han 14 dage gammel. Malene bliver meget bekymret og beslutter sig for at tage Alexander til sundhedsplejersken. Han bliver vejet, og her viser det sig, at han har tabt sig, så han nu vejer mindre, end da han blev født.

– Der var noget galt

– Jeg brød grædende sammen og sagde, at jeg ville på sygehuset nu. Der var noget galt, siger Malene. Både sundhedsplejerske og læge lytter til Malene og ringer til sygehuset. Personalet på sygehuset siger, at de skal komme med det samme.

Alexander kommer på sygehuset og bliver lagt på en briks. Pludselig begynder sygeplejersken at råbe og slå alarm, og der kommer læger og sygeplejersker fra alle retninger.

Malene og Alexanders far, Daniel, aner ikke, hvad der foregår og får at vide, at de skal stille sig hen i hjørnet af lokalet. De føler sig magtesløse, og der går en masse tanker gennem dem. Hvad sker der med vores lille dreng? Hvorfor må vi ikke være hos ham? Hvorfor er han syg?

Alexander havde fået hjertestop på briksen, fem minutter efter at de ankom.

– Personalet arbejder på ham, og det føles som en evighed. Pludselig kommer en ekstra læge til med en ultralydsskanner. Han undersøger Alexander og siger så, at han har hjertefejlen TGA (transposition af de store blodkar, hvor der er byttet rundt på de store blodkar, der går fra hjertet, red.). Lægerne skynder sig at give Alexander medicin direkte i hans årer. Det er medicin, der redder hans liv. Lægen spørger også, om vi vil nøddøbe ham, da han er så syg, at det ikke er sikkert, at han overlever. Aldrig i vores liv har vi haft det så dårligt. Hele vores verden ramler sammen. Han bliver døbt på stuen, og jeg gentager “mor elsker dig, mor elsker dig, mor elsker dig”, mens tårerne løber ned ad vores kinder, siger Malene.

Operation efter dåben

Efter dåben får de at vide, at Alexander skal køres til Rigshospitalet, så han kan blive opereret. På det tidspunkt er forældrene stadig meget forvirrede og ikke helt sikre på, hvad der er galt. De får også at vide, at Alexander indtil nu kun har overlevet på sit fosterkredsløb, hvilket gradvist har lukket i og derfor mindsket mængden af ilt i blodet.

Efter tre dage bliver Alexander opereret, og operationen er en succes.

– Alle sagde konstant, at han var så dygtig, så stor og så stærk. Det var vi selvfølgelig glade for, men vi måtte minde dem om, at vi havde hørt det før, hvor vi næsten mistede ham. Vi ville hellere høre de hårde kliniske fakta. Men fakta var heldigvis, at han havde det godt, siger Malene.

Efter 15 dage på Rigshospitalet kom Alexander hjem. Begge forældre var meget nervøse, for uden for hospitalets mure var samfundet lukket ned pga. coronavirus, og Alexander var som nyopereret i særlig risiko, hvis han blev ramt af virussen. Heldigvis er det gået godt med at komme hjem.

– I dag vokser Alexander, og han er så skøn, dejlig og fræk. Han er vores solstråle. Vi er evigt taknemmelige for, at vi fik ham på sygehuset i sidste øjeblik, og at der er så mange dygtige mennesker, der hjalp ham, siger Malene.

– Vi var minutter fra at miste Alexander til en sygdom, vi aldrig havde hørt om, og det er vigtigt for os at udbrede kendskab til den, så andre kan tage deres forholdsregler. En mor skal altid lytte til sin mavefornemmelse, siger Malene.

TGA (transposition af de store blodkar, hvor der er byttet rundt på de store blodkar, der går fra hjertet, red.) opdages normalt ved 20-ugers skanningen, men det blev den ikke ved Alexander.

Send Alexander og familien en masse varme tanker ved at besøge Hjerteforeningens Facebookside.

Du kan også se opslaget lige her: