Igen i år får du tilbuddet om at blive vaccineret mod influenza. Hjerteforeningen gør opmærksom på denne mulighed over for hjertepatienter, der kan være mere udsatte og derfor får vaccinationen gratis.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Så er det tid igen. Du kan få en influenzavaccination gratis.

Hvis du er fyldt 65 år eller tilhører en særlig risikogruppe, kan du fra 1. oktober i år og frem til 21. januar 2021 få en gratis influenzavaccination hos din egen læge eller på apoteket. I den forgangne sæson var der over 350 apoteker, der gennemførte vaccinationer mod influenza. Og Danmarks Apotekerforening regner med, at endnu flere apoteker vil stå klar i den kommende sæson.

Tilbuddet om gratis influenzavaccination gælder til dig, der:

  • Er fyldt 65 år
  • Er førtidspensionist
  • Lider af hjerte- og karsygdom
  • Har type 1- eller type 2-diabetes
  • Har en kronisk lungesygdom
  • Er gravid i 2. eller 3. trimester
  • Har visse kroniske sygdomme eller risikofaktorer (spørg hos din læge eller på dit apotek).

KORT: Find et apotek nær dig her på kortet her (eksternt link)

LÆS OGSÅ: Sundhedsstyrelsen har udgivet denne pjece om influenza-vaccination