Ingredienser
- 1 løg
- 1 fed presset hvidløg
- 400 g søde kartofler
- 1 spsk. olivenolie
- 1 tsk. stødt koriander
- 1 tsk. stødt spidskommen
- 1 tsk. stødt fennikelfrø
- 3-5 dl bouillon
- 50 g tørrede abrikoser
- 200 g frisk spinat
- 1 dåse kikærter fra dåse
- ½ tsk. flagesalt
- peber
- 1 bundt frisk koriander
- 200 g fuldkornshvedebrød, fx maltbrød (søg på maltbrød)
Tilberedning
Tænd ovnen på 200 grader.
Hak løget, pres hvidløget. Skræl de søde kartofler og skær i tern.
Varm olien i en gryde eller pande. Tilsæt løg, hvidløg og krydderier og steg et øjeblik.
Kom de søde kartofler på panden og vend forsigtigt rundt. Tilsæt 3 dl bouillon og abrikoser skåret i mindre stykker. Læg låg på panden, og stil den i ovnen i ca. 15 minutter, til de søde kartofler er møre. Spæd eventuelt til med mere bouillon undervejs.
Skyl spinaten, slyng den tør og hak den groft.
Afdryp kikærterne, og vend dem i retten sammen med spinat. Lad det blive i ovnen i yderligere ca. 5 minutter, til spinaten falder sammen, og kikærterne er lune. Smag til med salt og peber og servér med masser af frisk koriander og fuldkornsbrød.
Frugt og grønt pr. person
75 g
Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet
1500 kJ/350 kcal. Kulhydrat 55 g. Fedt 8 g, heraf 1 g mættet
HJERTELIV0119