Ingredienser

  • 2 kg blåmuslinger
  • 2 løg
  • 1-3 fed hvidløg
  • ½ kg tomater
  • 1 bundt persille
  • 2 spsk raps- eller olivenolie
Tilbehør
  • 1 skive groft hvedebrød pr. person

Tilberedning

Skrub muslingerne rene med en stiv børste under rindende koldt vand. Kasser beskadigede muslinger og muslinger, der ikke lukker sig ved et hårdt slag mod bordkanten. Snit løg og hvidløg fint. Skær tomaterne i grove tern. Hak persillen. Svits løg og hvidløg i olien uden at de tager farve. Gryden skal kunne rumme alle muslingerne. Tilsæt tomater og svits dem i ca. 5 minutter. Kom muslingerne ved og damp dem under låg ved høj varme i ca. 5 minutter, til muslingerne har åbnet sig. Vend persillen i og servér muslingerne med brød til.

TIP
Kasser muslinger, der ikke har åbnet sig! Brug en muslingeskal til at spise suppen med.

 

Frugt og grønt pr. person

160 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

1500 kJ (350 kcal). Kulhydrat 38 g. Fedt 12 g, heraf mættet fedt 1,5g