Stamceller fra raske menneskers mavefedt kan hjælpe patienter med en række sygdomme. Herunder patienter med hjertesvigt, peger forskere på. Kardiologisk Stamcellecenter på Rigshospitalet er så langt i udviklingen, at en ny bevilling kan være det sidste skridt mod at gøre stamceller til et lægemiddel.

 

Hjertesvigt, lungetransplantation eller sygdomme i tarmen og leddene. Forskerne er nu så langt i udviklingen af stamceller, at cellerne snart kan bruges som standardbehandling eller forsøgslægemiddel til patienter med forskellige sygdomme.

Det skriver Rigshospitalet i en pressemeddelelse efter ny bevilling til projektet.

Forskningen ledes af Jens Kastrup, der er overlæge ved Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet og professor emeritus ved Københavns Universitet. Ambitionen er at tage forskningen det sidste stykke mod at gøre stamceller til et lægemiddel.

– Det er 15 års arbejde og forskning i stamceller, der gerne snart skal ende med et produkt, som kan fremstilles i så stor skala, at lægerne kan have det liggende og give det som lægemiddel til en række patienter, fortæller Jens Kastrup.

 

Rigshospitalet med i front globalt set

Den store bevilling til projektet “Clinical Stem Cell Innovation and Production Center” (CSIC) gives over fire år og skal bl.a. bruges til at optimere den måde, stamcellerne fremstilles på, og udvikle produktionen, så der kan leveres færdige behandlinger til patienter med mange forskellige kroniske sygdomme.

Danmark er globalt set med i front, når det gælder udviklingen af stamceller, og Rigshospitalet er et af de få hospitaler, som det er lykkedes at udvikle et produkt, der er klar til behandling og afprøvet på mange mennesker.

Kardiologisk Stamcellecenter udvikler stamcellerne ved at suge mavefedt fra raske donorer og optimere udvalgte celler. Derefter fryses stamcellerne ned i ampuller, så det er enkelt for læger at opbevare og give dem som indsprøjtning til patienter. En enkelt donors stamceller kan række til at behandle mange patienter.

– Vores produkt skal laves i forskellige koncentrationer, for der er forskel på, om det er bedst at give 100 millioner stamceller i fem milliliter, som man gør til hjertesvigtspatienter, eller 50 millioner celler i én milliliter, som kan være det bedste til andre sygdomme. For at det kan blive et godkendt lægemiddel, skal vi for hver koncentration og størrelse vise, at produktet holder kvaliteten, fortæller Jens Kastrup.

Stamceller reparerer det syge væv

Forskerne skal også bruge bevillingen til at undersøge, hvor mange gange 1.000 eller 10.000 stamceller kan opformeres i en bioreaktor og stadig bevare deres egenskaber.

En vigtig del af projektet er samtidig at udbygge forståelsen af, hvordan stamceller virker. Det sker i studier, hvor de stamcellebehandlede patienters blodprøver bliver undersøgt. Forskerne undersøger også, hvilke processer stamcellerne sætter i gang for at reparere det syge væv der, hvor de sprøjtes ind. Hvordan cellerne påvirker immunsystemet og dannelsen af arvæv er vigtigt for forskerne at forstå bedre for at kunne optimere behandlingen.

Tidligere studier har allerede vist, at stamcelleproduktet fra CSIC er sikkert at bruge som reparerende og regenerativ behandling. Bl.a. er patienter med hjertesvigt blevet behandlet med stamceller, ligesom et nyt studie med stamceller ved lungetransplantationer begynder nu. I alt testes behandlingen for tiden på syv forskellige sygdomme.

CSIC er et samarbejde mellem Kardiologisk Stamcellecenter på Rigshospitalet, Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, Cell2Cure og Sexton Biotechnologies.

Innovationsfonden har bevilget 25 millioner kroner til forskningen.