I denne uge åbnede Folketinget, og vi tog hul på et nyt politisk år. Corona kommer uden tvivl til at være omdrejningspunktet. Men spørger man Hjerteforeningen, så må vi ikke glemme de andre store udfordringer, som vores sundhedsvæsen står over for – udfordringer, som corona kun har gjort tydeligere.

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

Af Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen

Som grundloven foreskriver, så skal Folketinget åbne den første tirsdag i oktober. Og selvom den politiske situation langt fra er, som den plejer at være, så har selv en pandemi ikke kunnet rokke ved den tradition. Til gengæld er der ingen tvivl om, at corona kommer til at definere den sundhedspolitiske dagsorden i det kommende folketingsår, og vi må nok affinde os med, at corona en tid er “the new normal”. Men selvom situationen er ekstraordinær, så skal vi sikre os, at vi ikke kaster alt andet overbord i kampen mod pandemien.

For Hjerteforeningen er der tre områder, som skal prioriteres på sundhedsområdet i den kommende politiske sæson.

 

Snarlig sundhedsreform skal håndtere uligheden

I slutningen af september præsenterede Kommunernes Landsforening og Danske Regioner fælles pejlemærker for fremtidens sundhedsvæsen. Det understreger på fin vis, at alle er klar til, at vi genbesøger strukturerne og snitfladerne i vores sundhedsvæsen. Ministeren har tidligere udtalt, at en sundhedsreform grundet corona er rykket længere ud i horisonten. Vi håber, at regeringen vil genoverveje den holdning, og at Folketinget presser på, for vi har behov for en reform.

Mange hjertepatienter oplever i dag sundhedsvæsenet som meget komplekst og svært at navigere i. Andre oplever, at den fysiske afstand til nærmeste hospital er problematisk og uoverskuelig. Det kalder på løsninger, så vi kan komme den sociale såvel som den geografiske ulighed til livs.

Socialdemokratiet præsenterede allerede i 2018 tanken om et ”nærhospital”, som siden er blevet fremhævet flere gange. Hjerteforeningen ser mange muligheder i det nære, også når det gælder det at mindske ulighed i sundhed. Fx ser vi stort potentiale i at tilbyde hjerterehabilitering og udvalgte kontroller tæt på patienten. Men det må ikke ske på bekostning af den specialiserede behandling, som har sikret os så høj kvalitet på hjerteområdet.

Forebyggelse sikrer fremtid

På mange måder har corona fungeret som et forstørrelsesglas med hensyn til de udfordringer, vi ser på sundhedsområdet, herunder det fortsat stigende antal af kronikere. Alene på hjerteområdet lever over 500.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom. For mens de fleste af os har fundet normaliteten i en unormal tid, så kæmper mange kronikere fortsat med en velbegrundet frygt for at blive smittet med corona. Tal fra Statens Serum Institut viser, at 83 procent af dem, der er døde med corona, havde en anden underliggende sygdom. Det understreger, at vi fremadrettet skal sikre, at færre bliver kronisk syge. Hvis vi som samfund vil stå stærkere over for fremtidens pandemier, så er og bliver forebyggelse det stærkeste redskab i værktøjskassen. Derfor håber vi også, at det kommende folketingsår bliver året, hvor vi tager hul på en langsigtet forebyggelsesstrategi. En skærpet rygelovgivning, øget fokus på fysisk aktivitet og lettere adgang til sunde fødevarer er bare nogle af de håndtag, som det er nødvendigt at dreje på, så færre i fremtiden bliver syge.

Et bedre sundhedsvæsen for børn og unge

Som led i håndteringen af corona har vi haft et øget fokus på patienter med kroniske sygdomme og på de ældre i sundhedsvæsenet, fordi det er grupper, der er i risiko for et særligt alvorligt forløb ved COVID-19. Det er helt berettiget. Men det er nødvendigt, at vi også forholder os til den yngre gruppe og ser på, hvordan vi kan skabe et sundhedsvæsen, der bedst muligt – også for dem. For Hjerteforeningen er der to emner, som skal løftes på vegne af de danske børn og unge: Først skal vi sikre, at der er en bedre overgang, når man går fra at være barn til voksen i sundhedsvæsenet. Mange unge oplever nemlig, at systemerne ikke taler sammen, når de fylder 18 år og fra den ene dag til den anden er alene om at tage ansvar for deres sygdom. Vi skal sikre, at de bliver taget i hånden og kommer godt ind i voksenlivet med deres sygdom. Sundhedsstyrelsen har påbegyndt arbejdet med nye anbefalinger for overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet i sygehusregi. Men der ligger stadig en stor opgave i at omsætte anbefalingerne til realiteter.

Begge forældre medindlagt

Og for de små nyfødte, der er eller bliver alvorligt syge ved fødslen, skal vi sikre, at begge barnets forældre kan være medindlagt på hospitalet. Sådan er det ikke i dag. Men selvfølgelig skal begge forældre til et svært sygt barn have mulighed for at være til stede for barnet og hinanden i en svær tid. Sundhedsvæsenet skal være godt for alle – også de mindste og yngste.

Så kære regering og Folketing. Der er masser at tage fat på i det nye folketingsår. Vi skal bekæmpe uligheden, forebygge for fremtidens skyld og sikre de yngste et godt sundhedsvæsen. Der er mange udfordringer, så vi skal i gang – og Hjerteforeningen er klar. For sammen kan vi gøre det kommende folketingsår til et år i sundhedens tegn.