Dit mentale helbred som hjertepatient får ikke nok opmærksomhed i sundhedsvæsnet. Det mener Hjerteforeningen, der som en del af Danske Patienter sammen med 20 andre medlemsforeninger står bag ny rapport og fem politiske anbefalinger, der skal bidrage til at løse udfordringerne med bl.a. depression, angst og stress hos patienter i Danmark.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
”Tættere på trivsel”. Den rammende titel på en ny spørgeskemaundersøgelse fra Danske Patienter, som Hjerteforeningen er medlem af, skal skabe fokus på og i sidste ende være med til at mindske de udtalte problemer med den mentale sundhed hos personer med langvarig sygdom – og deres oplevelse af at få hjælp i sundhedsvæsenet.
20 andre medlemsforeninger, herunder Kræftens Bekæmpelse og Diabetesforeningen, medvirker også i arbejdet med rapporten, som beskriver, at to ud af tre danske patienter med langvarig sygdom, såsom hjerte-kar-sygdom, har udfordringer med at trives.
Et af eksemplerne er ”Søren”, der i rapporten fortæller, at hans hjertesygdom ofte dominerer hans humør.
– Når jeg er frustreret, er der ikke så meget, jeg kan gøre – andet end at lade tiden gå, siger Søren.
At aflede sig selv med alt fra kartoffelskrælning over selskab af venner til thai chi hjælper i perioder ikke Søren det store.
– Jeg bander og svovler, når jeg skal tage min medicin. Og når jeg tænker på, hvad jeg skal have gjort, og hvad der skal ske, bliver humøret værre. Det kan der godt gå to-tre dage med. Når jeg er frustreret, er der ikke så meget, jeg kan gøre – andet end at lade tiden gå.
Rådvildheden hos en hjertepatient som Søren vil Hjerteforeningen som del af Danske Patienter gerne til livs. Derfor deltager Hjerteforeningen i samarbejdet på tværs af diagnoser om at finde politiske løsninger og skabe fokus, så også hjertepatienternes mentale sundhed prioriteres.
Mange hjertepatienter rammes af udfordringer
Anne Sofie Bæk-Sørensen er seniorkonsulent i Hjerteforeningen og arbejder med forebyggelsesindsatser om netop mental sundhed. Hun peger på, at Sørens udfordringer er et godt eksempel på de udfordringer relateret til den mentale sundhed, som mange hjertepatienter oplever.
Hun peger fx på Hjerteforeningens undersøgelse “Livet med en hjertesygdom” fra 2015, som viste, at:
- 7,3 procent af hjertepatienterne havde angst i moderat til svær grad
- 5,5 procent havde depression i moderat til svær grad.
En anden undersøgelse viser, at 11,5 procent af de danskere, der har haft blodprop i hjertet, føler sig ensomme. Og at 16,6 procent af de danskere, der har haft hjertekrampe, føler sig ensomme. Til sammenligning føler 8 procent af alle danskere over 16 år sig ensomme.
Hjerteforeningen undersøgte ligeledes i efteråret den mentale sundhed under coronakrisen. Tallene viste, at ensomheden blandt hjertepatienterne er steget markant siden i sommer, fra 15 til 25 procent.
– Mental sundhed og hjertesygdom hænger tæt sammen, siger Anne Sofie Bæk-Sørensen.
– Hjertepatienter har en øget risiko for dårlig mental sundhed i form af eksempelvis angst, depression og ensomhed. Det er helt centralt, at der i sundhedsvæsenet spørges ind til og bliver taget hånd om de mentale udfordringer, da de ud over at forringe patienternes livskvalitet, har betydning for hjertepatienternes prognose. Vi ved fra en tidligere dansk undersøgelse, at hjertepatienter, der samtidig er ensomme, har en dobbelt så stor risiko for at dø af deres hjertesygdom. Omvendt ved vi også, at positive sociale relationer og social støtte er beskyttende faktorer i sygdomsforløbet.
Hun glæder sig derfor over, at Hjerteforeningen som del af Danske Patienter har følgende fem anbefalinger til politikerne:
1. Gør samtaler om trivsel til en del af kerneopgaven.
2. Gør det nemmere at spørge ind til det svære.
3. Skab et brugervenligt overblik over tilbud – til personale, patienter og pårørende.
4. Styrk adgangen til relevante tilbud.
5. Indret sundhedsvæsenet, så det ikke tærer på trivslen.
Ændrede livsbetingelser rammer patienterne
Undersøgelsen ”Tættere på trivsel” tager udgangspunkt i WHO og Sundhedsstyrelsens definition af mental sundhed som en tilstand af velbefindende, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker.
I forordet til ”Tættere på trivsel” skriver formanden for Danske Patienter, Klaus Lunding:
– Ingen mennesker eller sygdomsforløb er ens – men for mennesker med kronisk sygdom, senfølger og varige mén er der, på tværs af diagnoser, en betydelig risiko for, at man i kortere eller længere perioder ikke trives og har en god og meningsfuld hverdag. Og det har alvorlige konsekvenser, når trivselsudfordringer ikke bliver håndteret i tide […] Trivsel – eller mental sundhed – er et fokusområde for Danske Patienter, fordi vi ønsker at skabe viden og indsigt, og i sidste ende opmærksomhed på behovet for at sikre en god mental sundhed hos mennesker med langvarig sygdom. Det gør vi, fordi patient- og pårørendeforeninger oplever, at den mentale sundhed desværre ikke får så stor opmærksomhed i sundhedsvæsenet, som patienter og pårørende har behov for.
Nøgletal fra undersøgelsen
- 44 procent bliver aldrig eller sjældent spurgt om trivsel i mødet med sundhedsvæsenet.
- Sundhedsvæsenets manglende interesse for patientens trivsel rammer dem med dårlig mental sundhed hårdest.
- Hver tredje har haft så svære udfordringer, at vedkommende har haft brug for professionel hjælp.
- Mange får hjælp – men med begrænset effekt (to ud af tre svarer “I nogen grad”/”I lille grad”/”Slet ikke”).
- 72 procent kan mærke, at det går bedre med deres sygdom, når de trives og har det godt.
- Sundhedsvæsenet påvirker den mentale sundhed negativt (dårlig sammenhæng og koordination).
- Multisygdom og psykisk sygdom er særligt kritiske faktorer for den mentale sundhed.
Læs mere på www.danskepatienter.dk/trivsel.
Video om “Tættere på trivsel”
Du får her to videoer lavet af Danske Patienter om undersøgelsen.
