Nye retningslinjer: Flere hjertepatienter skal tages i hånden efter udskrivelse

Nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering til patienter med atrieflimren, atrieflagren, endokarditis og ICD bliver nu lanceret. Vi er begejstrede for, at de danske patienter nu får mere af den støtte, som vi ved, at de netop har brug for, siger direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft.

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Flere store patientgrupper vil efter udskrivelse fra hospitalet nu få tilbudt rehabilitering og støtte til at komme videre efter hjertesygdom eller i livet med sygdommen.

Tidligere var der intet tilbud til patienter med atrieflimren, atrieflagren, endokarditis og ICD. Det ændrer sig nu, fordi Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme på Rigshospitalet har taget initiativ til at danne en gruppe, der i samarbejde med Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinjerne. Disse skal sikre, at patienterne, så at sige, tages mere i hånden ved udskrivelse.

Hjerteforeningen kæmper netop for hjertepatienternes vilkår. Derfor er administrerende direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft – ikke overraskende – begejstret for de nye retningslinjer.

– Dette er patientgrupper, der aldrig tidligere er blevet tilbudt systematisk rehabilitering. Men da de blev adspurgt, efterlyste alle patientgrupperne rehabilitering efter sygdomsforløb. Tidligere har der ikke været forsket meget i disse patientgrupper, men nu er der kommet mere forskning på området. Det er på baggrund af den forskning, at vi kan glæde os over, at en ny National Klinisk Retningslinje er blevet udarbejdet, så patienterne kan se frem til mere støtte efter udskrivelse, forklarer Anne Kaltoft.

– Det gode er også, at retningslinjerne er udarbejdet på baggrund af patienternes input. En gruppe af patienter har kommenteret på retningslinjerne, og deres stemmer har været meget afgørende for de anbefalinger, som den faglige nationale arbejdsgruppe er kommet med, specielt på de områder hvor der stadig er sparsom forskning. Den proces er vi selvsagt glade for, når Hjerteforeningen netop kæmper for bedre sundhed og livskvalitet for hjertepatienten. Det er helt afgørende, at vi hører patienten, når det hele nu engang handler om patientens oplevelse og liv, siger Anne Kaltoft.

Flimmerpatienter får uddannelse

Én af de store patientgrupper, som de nye retningslinjer tilgodeser, er danskerne med atrieflimren eller atrieflagren.

Det fortæller forsker og formand for arbejdsgruppen bag retningslinjerne Signe S. Risom fra Rigshospitalet.

– Arbejdsgruppen anbefaler stærkt, at patienter med atrieflimren eller atrieflagren deltager i patientuddannelse, fordi vi ved, at det kan reducere risikoen for alvorlige komplikationer og styrke behandlingen af sygdommen. Arbejdsgruppen anbefaler, at uddannelsen skal tilbydes af sundhedsprofessionelle, som har erfaring med og specialistviden i forhold til patienter med atrieflimren eller atrieflagren, og som er kvalificerede til at varetage opgaven, forklarer Signe S. Risom.

Patientuddannelsen kan bestå af en digital såkaldt ”e-health-løsning” i form af en mobilapplikation, men også af undervisningsseancer ved en sygeplejerske der har viden om symptomer, behandling og de psykiske reaktioner, der kan komme ved sygdom.

Både anbefalingerne om patientuddannelse og om, at patienterne er fysisk aktive, kommer, fordi arbejdsgruppen ser, at indsatserne har en god effekt på, hvor lang tid patienten lever, og på, om han eller hun bliver genindlagt på hospitalet.