Nyt studie udgivet i anerkendt forskningstidsskrift bekræfter mænds problemer med potensen som en ud af flere indikator for hjerte-kar-sygdom. Vær derfor opmærksom på potensen, når det kommer til hjerte-kar-sygdom, lyder det fra Hjerteforeningen

Åh nej, skat, nu skulle vi lige hygge os. Sådan kan den ærgerlige afslutning på en god aften med partneren lyde for mænd, der oplever rejsningsproblemer. Desværre stopper problemet ikke der, for udover frustrationen hos manden – og partneren – kan rejsningsproblemet indikere større problemer. Nemlig hjerte-kar-sygdom.

 

Forskere fra USA peger nu på, at mænd med rejsningsproblemer har større risiko for hjertestop og generelt problemer med hjertet og kredsløbet. I det til dato største studie af koblingen mellem rejsningsproblemer og hjerte-kar-sygdom konkluderer forskerne i en artikel i forskningstidsskriftet ”Circulation”, at læger med rette kan tage rejsningsproblemer som en ud af flere indikatorer på, at hjertet har problemer. Forskerne har undersøgt data fra over 1.900 mænd mellem 60 og 70 år over en 4-årig periode.

 

– Vores studie peger på, at rejsningsproblemer er en vigtig indikator på hjerte-kar-sygdom, siger professor og seniorforsker Michael Blaha fra The John Hopkins School of Medicine i Baltimore, Maryland.

 

Sund livsstil er vigtig

Selvom studiet peger på, at resultaterne er uafhængige af eksempelvis blodtryk, kolesteroltal og rygning, peger sygeplejerske Marlene Højmark, der er en af Hjerteforeningens eksperter i seksualitet og hjerte-kar-sygdom, på at netop sund livsstil er en nøgle til bedre potens.

 

Marlene Højmark er til dagligt rådgiver på Hjertelinjen, som du kan ringe til på telefonnummer 70 25 00 00. Hjerteforeningen har flere sygeplejersker, som rådgiver om seksualitet på hjerteområdet. Marlene Højmark peger på, at studiet kan bruges til at bekræfte eksisterende viden om sammenhængen, men også til at få sagt højt, at fysiologien spiller en central rolle for mandens præstation på lagnerne.

 

– Jeg får en del opkald fra kvinder og mænd, hvor rejsningsproblemer på et tidspunkt i samtalen bliver et centralt emne. Vi skal tænke på, at der fortsat er meget tabu om rejsningsproblemer, og ikke er et emne vi taler med andre om. Manden kan føle at han ikke slår til, tænke at det nok går over eller skyldes stress på jobbet.  Men manden bør informere sin læge om sit rejsningsproblem, da det kan være et første tegn på hjerte- kar sygdom.  På samme måde som et forhøjet blodtryk også bør føre til at søge læge for yderligere udredning.

 

Det er meget vigtigt at få udbredt mere viden om dette emne.  Eksempelvis tyder undersøgelser på, at psykologiske faktorer kun er problemet i 1 ud af 10 tilfælde ved  rejsningsproblemer.  Resten af gangene er manden er offer for, at kroppen ikke vil, som han rigtig gerne vil selv. Gentagne oplevelser af ikke at kunne få en funktionel rejsning, vil for de fleste give en psykologisk overbygning på et fysiologisk problem, og derfor opfattes problemet oftest som psykisk, siger Marlene Højmark.

 

Tag snakken

Hun efterlyser, at lægerne benytter rejsningsproblematikken som anledning til at tale om livsstil, parforhold og sunde vaner med manden, der henvender sig. Erektil dysfunktion, som det også kaldes, bør give lægen anledning til en screening af risikofaktorer for hjerte kar sygdom og behandles som en vigtig indikator på eventuel åreforkalkningssygdom.

– Kommer en mand til lægen og vil tale om forhøjet blodtryk, går lægen straks i gang med at tale om livsstil. Sådan skal det også være, når emnet er rejsningsproblemer. Der kan taljemål, blodtryk og diverse andre målinger være ligeså vigtige at få lavet for at kortlægge, hvor problemet er. Ofte kan svaret være hjerte-kar-sygdom. Og derfor er det vigtigt, at alarmknappen altså lyser rødt her.

 

Marlene peger på, at mænd over 40 år, der er inaktive, rygere og let overvægtige højst sandsynligt ville opleve en markant bedring af rejsningsproblemer ved fysisk aktivitet, vægttab og rygestop.  Hos denne mand bør man betragte rejsningsproblemet som en indikator for eventuel åreforkalkningssygdom, altså en indikator på evt.  hjerte-kar-sygdom.

 

– Når det dog er sagt, så bør parret altid tænke på, at der er andre faktorer i spil, fx også stress, depression, medicin, manglende lyst eller alkohol. Kort sagt kan man sige, at manden seksualitet skal ses i en større sammenhæng – ligesom hjerte-kar-sygdom skal. På samme måde skal løsningerne også findes i livsstilsændringer. Guleroden er, at man udskyder sine rejsningsproblemer, hvis man lever sundt, siger Marlene Højmark og peger på, at 49 procent af gruppen 70-79-årige mænd oplever moderat til svære rejsningsproblemer.

 

Hun efterlyser forskning om kvinders vaginale tørhed som konsekvens af hjerte-kar-sygdom.

– Hvad med kvinderne? Vi ved fra vores samtaler dagligt med hjertepatienter, at hjerte-kar-sygdom også kan have konsekvens for, hvordan sexlivet udvikler sig for kvinderne. Derfor vil forskning her være en rigtig kærkommen indsats.