Hvornår begynder hjertet at slå for første gang? Et forskerteam fra Oxford University har påvist tidligere hjerteslag hos menneskefostret, end hidtil observeret. En opdagelse, som kan have stor betydning for hjerteforskning og muligheden for at behandle og helbrede hjerte-kar-sygdomme

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Indtil for nylig troede hjerteforskere, at menneskehjertets første sammentrækning i et hjerteslag sker 21 dage efter undfangelsen – og hos mus på 8 dage efter.

Nu har et forskerteam fra Oxford Universitet, som er støttet af British Heart Foundation, ved hjælp af mussefostre påvist, at menneskehjertet formentlig begynder at slå allerede 16 dage efter undfangelsen.

Antonio Miranda, som er ph.d.-studerende og en del af forskerteamet bag opdagelsen, fortæller præcis hvorfor denne opdagelse er så vigtig for arbejdet med at bekæmpe hjerte-kar-sygdomme.

– Hjertet er det første organ, der former sig i det lille menneskefoster, og funktionen er altafgørende for overlevelsen og den videre udvikling af babyen i moderens mave.

– Forskning i hjertets udvikling er af stor betydning – ikke kun for at forstå, hvordan hjertet er bygget, men også for at få en bedre forståelse for, hvordan medfødte hjerte-kar-sygdomme opstår, forklarer Antonio Miranda.

 

Behandling af hjertesvigt

Forskningen i de allermindste hjerter, og i hvordan de udvikler sig, er ikke kun gavnligt i forhold til behandling af babyer med medfødte hjerte-kar-sygdomme. Det er også gavnligt i de tilfælde, hvor fuldvoksne hjerter svigter og ikke er i stand til at pumpe blodet ordentligt rundt i kroppen.

Mens der er sket store landvindinger i forhold til, hvordan man behandler hjertestop og redder liv, er der stadigvæk ikke meget at stille op, når først skaden er sket – skader, der kan føre til hjertesvigt og i sidste ende den eneste mulige løsning: hjertetransplantation.

Hjertesvigt: Den moderne medicins nok største udfordring

Regenererende medicin – bedre kendt som stamcellebehandling – gør løsningen af nogle af de største medicinske udfordringer, realistisk, idet man ved hjælp af denne metode vil kunne reparere skader på organer eksempelvis ved hjertesvigt.

 

Svært at helbrede et ødelagt hjerte

Det sværeste ved at reparere et ødelagt hjerte er, at de nye celler er nødt til at blive forbundet med og synkronisere deres banken med det eksisterende hjertevæv. Dette kan sammenlignes lidt med at lave origami i frihånd uden en skabelon.

Takket være regenererende medicin og forskning i stamceller, har vi i dag afgrænset viden om, hvordan man kan manipulere med stamceller. Men på trods af, at stamcellebehandlingen har været succesfuld i forhold til behandling af andre skadede organer, har helbredelsen af et ødelagt hjerte vist sig at være et særdeles udfordrende område.

 

Manualen til at reparere hjertet

For at kunne helbrede et skadet hjerte, er man nødt til at kortlægge instruktioner til, hvordan man transformerer stamceller, så de matcher de celler, der er gået til grunde i de ødelagte områder af hjertet.

Ved at dyrke stamceller i laboratoriet forsøger man dybest set at genskabe de processer, der finder sted under fosterets udvikling. Ved direkte at studere og visualisere, hvordan hjertet udvikler sig i et foster, kan man begynde at efterligne stadier i celledannelsen og dermed udviklingen af stamceller i laboratoriet.

 

Hjertets udvikling i et mikroskop

En af udfordringerne ved at kortlægge hjertets udvikling er de begrænsede muligheder ved det traditionelle mikroskop.

 

– Vi har haft succes med at anvende teknologien kaldet ’lightsheet microscopy’ – en spændende ny måde at observere på, som giver ny indsigt i celledannelse og organudvikling hos fostre. Teknologien gøre det muligt at se tingene fra forskellige vinkler og at se billeder af fosteret i 3D, forklarer Antonio Miranda.

 

Ved at afdække hvornår og hvordan hjertet først begynder at slå, har forskerteamet opdaget nogle af de ”instruktioner”, som i sidste ende kan være med til at skabe en manual for, hvordan man kan transformere stamceller til fuldt funktionelle hjerte-kar-celler i et laboratorie.

 

Læs mere om opdagelsen her