I år uddeler Hjerteforeningen 24.085.400 kroner til forskning, der skal forbedre tidlig opsporing, forebyggelse, diagnostik og behandling af hjerte-kar-sygdom. I alt modtager 65 forskningsprojekter støtte i år

Fakta i artiklen

Artiklen herunder er over 1 år gammelt, og ligesom med al anden viden omtalt i en redaktionel sammenhæng kan den faktuelle virkelighed have udviklet sig siden publiceringen af artiklen. Bliver du i tvivl om en artikels faktuelle indhold, kan du altid skrive til madslo@hjerteforeningen.dk.

Corona: Bliv opdateret på hjerteforeningen.dk/corona

Informationerne i vores artikler om coronavirus er skrevet på baggrund af den eksisterende viden på udgivelsestidspunktet (se dato nederst på siden). Du kan altid finde vores opdaterede viden om coronavirus (COVID-19) og hjerte-kar-sygdom på www.hjerteforeningen.dk/corona. Du er også velkommen på Hjertelinjen (70 25 00 00). Pas på dig selv - og hinanden.

Kan
forebyggende hjerte-kar-screening medføre, at færre danskere dør af
hjerte-kar-sygdom? Hvilken effekt har blodtrykket og indholdet af kolesterol i
blodet for udvikling af åreforkalkning i hjertet? Og hvor stor skade gør
brystkræftbehandlingen egentlig på hjertet?

Sådan lyder tre
af de spørgsmål, som hjerteforskere vil undersøge med Hjerteforeningens
forskningsstøtte 2015, som netop er uddelt.

 

Forskning redder liv
Hjerteforeningens forskningsudvalg har i år uddelt i alt 24 millioner kroner
til forskningsprojekter, der skal forbedre tidlig opsporing, forebyggelse,
diagnosticering og behandling af hjerte-kar-sygdomme. Forskning i kvinder og
hjerte-kar-sygdom er støttet med 2,4 millioner kroner og forskning i hjertestop
er støttet med 1,5 millioner kroner.

–  Med årets forskningsuddeling er vi endnu
engang i stand til at støtte forskning i verdensklasse i kampen mod
hjerte-kar-sygdom. Forskning redder liv, og jeg er meget taknemmelig for, at
det igen er muligt for os at sætte et solidt aftryk på hjerteforskningen, ikke
mindst takket være de generøse bidrag fra vores medlemmer og bidragydere, som
gør dette muligt, understreger Hjerteforeningens adm. direktør, Kim Høgh.

Fire af de støttede projekter i år:

Forebyggende
hjerte-kar-screening i befolkningen

Nyt dansk
forskningsprojekt – DANCAVAS undersøgelsen – vil for første gang undersøge
virkningen af at tilbyde screening med avancerede hjerte-kar-undersøgelser i
den brede befolkning.  Den forventede
effekt af screeningen i den brede offentlighed er forebyggelse af op til 1.000
dødsfald og et betydeligt større antal indlæggelser i Danmark. Jes Sanddal Lindholt, professor, overlæge
ved Odense Universitetshospital
har modtaget 675.000 kroner i
forskningsstøtte til forskningsprojektet. I forskningsprojektet vil hver tredje
ud af 45.000 tilfældigt udvalgte mænd blive inviteret til en avanceret
forebyggende screening fire forskellige steder i landet. Forskningsprojektet
forventes afsluttet i 2016.

Kan en avanceret
pacemaker redde flere liv blandt hjertesvigtpatienter?

Forskningsprojektet
vil undersøge, om det er muligt at mindske antallet af ikke-planlagte
indlæggelser og øge overlevelsen blandt en udvidet gruppe af hjertesvigtpatienter
ved behandling med en avanceret pacemaker. Den avancerede pacemaker (CRT) med
elektroder koblet til hjertets kamre tre steder bruges i behandlingen af en
bestemt gruppe patienter med hjertesvigt (nedsat pumpefunktion). Behandlingen synkroniserer
hjertets sammentrækninger, så hjertet slår mere effektivt. Pacemakeren indoperereres
sammen med en hjertestartfunktion (ICD) og behandlingen kan vise sig at øge
overlevelsen hos flere hjertesvigtpatienter sammenlignet med behandling, hvor
der kun anvendes indopereret hjertestarterfunktion (ICD). Jens Cosedis Nielsen, professor ved Aarhus Universitetshospital,
har modtaget 1 million kroner til forskningsprojektet DANISH II, som forventes
afsluttet i 2022.

Hjerte-kar-sygdom
som bivirkning til behandling af brystkræft

En ud af ni kvinder
rammes af brystkræft, og det er ukendt, hvor mange af disse kvinder, der får
hjertesygdom som bivirkning til kræftbehandlingen – ofte operation, stråle- og
kemoterapi og anti-hormonbehandling. Maria
D’Souza, læge ved Gentofte Hospital,
har modtaget 554.000 kroner til at
undersøge og beskrive, hvilke typer skader stråleterapi medfører på hjertets
kar, om anti-hormon behandling giver en øget risiko for at dø af
hjerte-kar-sygdom, og om behandlingen af brystkræft øger risikoen for
hjerterytmeforstyrrelsen atrieflimren og blodpropper i hjernen.
Forskningsprojektet forventes afsluttet i 2019.

Blodtrykkets
effekt på udviklingen af åreforkalkning i hjertet

Åreforkalkning
af hjertets pulsårer, der kan føre til blodprop i hjertet, er én af de mest
udbredte sygdomme blandt danskerne. Åreforkalkning i hjertet er en sygdom, der
udvikler sig langsomt, og derfor er det muligt at begrænse sygdommen ved tidlig
opsporing og forebyggende behandling. Rozh
Husain Al-Mashhadi, læge ved Skejby Sygehus, Institut for Klinisk Medicin

har modtaget 180.000 kroner i forskningsstøtte til at undersøge, hvilken effekt
blodtrykket har på udviklingen af åreforkalkning i hjertet, når fx indhold af
kolesterol i blodet er højt eller lavt. Og om nye skanningsmetoder kan bruges
til at kortlægge og følge udviklingen af åreforkalkningen. Den nye viden vil
kunne anvendes til bedre at forebygge og behandle patienter med åreforkalkning
i hjertet. Forskningsprojektet forventes afsluttet i 2017.

Se alle støttede projekter i 2015