Rygere, der stopper, kommer i bedre humør og slipper af med både angst, depression og stress, viser ny forskning. Hjerteforeningens forskningschef håber, at den ny viden kan motivere rygere, der gerne vil holde op

Bemærk

Denne artikel er over 1 år gammel. Efter artiklen blev udgivet, kan der være sket en udvikling i emnet og fakta, som artiklen omhandler, der ikke er medtaget her.

Rygestop er hårdt. Kroppen plager i uger om mere nikotin for at dulme abstinenserne. Nu viser ny forskning fra det ansete tidsskrift British Medical Journal, at der er håb forude for rygere, der ønsker at stoppe. Når abstinenserne først er overstået, stiger humøret markant.

De rygere, der stopper, oplever 25-37 procent lavere grad af angst, depression og stress end de rygere, der fortsætter, og livskvaliteten stiger med 22 procent. Humøret, det får et nøk den rigtige vej på hele 40 procent.

– Det er en overraskende stor og positiv effekt rygestop kan have på humøret. Vi ved, at rygning koster leveår, især på grund af hjertekarsygdom. Nu viser det sig, at rygere, der stopper, også får en markant gevinst på livskvalitet, siger Hjerteforeningens forskningschef, professor, overlæge, Gorm B. Jensen.

Abstinenserne snyder
Mange rygere har indtryk af, at rygning forbedrer humøret. Men nikotinen snyder dem, forklarer forskerne. Mellem cigaretterne oplever rygerne nemlig små perioder med nikotinabstinenser, der giver symptomer som angst, depression og dårligt humør. Symptomerne forsvinder, når de ryger den næste cigaret, blot for at komme igen bagefter.

– Den nye forskning viser, at abstinenssymptomerne snyder rygerne. Det dårlige humør skyldes netop rygning, og den negative effekt forsvinder, når abstinenserne er væk nogle uger efter rygestoppet, siger Gorm B. Jensen.

Gælder også psykisk syge
Den glædelige effekt af rygestop gælder også for patienter med psykiske lidelser. Forskerne vurderer, at rygestop endda kan have større effekt end antidepressiv medicin til at mindske depression hos rygere.

– Psykiske lidelser koster mange leveår, blandt andet på grund af den øgede forekomst af hjertekarsygdom. Depression og angst er i høj grad koblet til hjertekarsygdomme, og nu viser det sig, at rygning kan være en fælles risikofaktor for de to typer sygdomme. Så her er der særligt meget at vinde ved rygestop, siger Gorm B. Jensen.

Effekten på humøret har forskerne målt på baggrund af spørgeskemasvar fra 26 studier. I gennemsnit har de fulgt rygerne i et halvt år efter rygestop.