Hjerteforeningen anbefaler ikke EDTA-behandling til patienter med åreforsnævring

Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

Opdateret 22. februar 2022

Hjerteforeningens rådgivningslinje ”Hjertelinjen” modtager jævnligt henvendelser om behandling mod åreforsnævring. Hjerteforeningen råder dog ikke patienter til at gennemføre behandlingen. 

EDTA (ethylendiamintetra-eddikesyre) har i årtier været anvendt som behandling mod blyforgiftning siden 1950erne. på offentlige hospitaler og behandlingscentre. Stoffet gives via drop og droppets molekyler binder sig på deres vej gennem blodbanerne til ioner af jern og bly og fører det ud af kroppen via urinen. EDTA kan også binde calcium og det har medført en hypotese om, at det måske også kunne opløse åreforkalkninger. Det er dog ikke lykkedes at bevise denne hypotese videnskabeligt.  

– EDTA-indsprøjtninger som behandling mod åreforkalkning har været på banen i mange år. Der foreligger flere videnskabelige undersøgelser af den mulige virkning, men desværre er der intet, der tyder på, at behandlingen har en virkning ved åreforsnævring. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke EDTA-behandling og det er ikke en del af de nationale siger Hjerteforeningens forskningschef, professor og overlæge Gunnar Gislason. 

Gunnar Gislason henviser til den seneste gennemgang af den videnskabelige litteratur på området gennemført af det internationale Cochrane netværk hvor forskere udarbejder gennemgange over de gavnlige og skadelige virkninger af sundhedsfaglige behandlinger. Cochrane har flere gange gennemgået den videnskabelige litteratur om EDTA-behandlinger. Den seneste gennemgang er fra 2020. Her gennemgik forskerne de nyeste studier der sammenlignede effekten af EDTA-behandling på patienter med åreforkalkning med placebo eller ingen behandling. Studierne viste ingen forskel i dødelighed, forekomst af blodpropper, hjertekrampe, stroke eller bypassoperationer mellem de patienter der fik EDTA behandling og de patienter som ingen behandling fik. 

Læs også gennemgang af den videnskabelig evidens her (eksternt link)