Forhøjet kolesterol i blodet giver ingen symptomer i sig selv. Forhøjet kolesterol er ikke en sygdom, men en tilstand, der kan føre til åreforkalkning, øget træthed og øget risiko for blodpropper og hjerte-kar-sygdom.

Du kan ikke selv mærke, om indholdet af kolesterol i dit blod er for højt, men følgevirkningerne af åreforkalkning kan vise sig som hjertekrampe, blodprop i hjertet eller hjernen, kredsløbsgener i benene eller dårlig forsyning af blod til hovedet.

Ofte kan en omlægning til en sundere livsstil sænke kolesteroltallet. Medicinsk behandling kommer på tale, når omlægning af livsstil ikke er tilstrækkeligt, eller hvis kolesteroltallet er svært forhøjet.