Der findes flere typer medicin til behandling af forhøjet kolesterol og fedtindhold (triglycerider) i blodet.
Til forhøjet kolesterol er statiner første valg. Ved andre forstyrrelser i fedtindholdet bruges andre præparater.
- Statiner
-
Anvendelse
Behandling af forhøjet kolesterol.
De enkelte statiner er forskellige i deres effektivitet og deres bivirkninger. Du vil derfor kunne opleve, at lægen foreslår et andet statin ved bivirkninger eller utilstrækkelig effekt.
Virkning
Hæmmer leverens dannelse af kolesterol.
Mulige bivirkninger
Statiner giver sædvanligvis ikke generende bivirkninger. Bivirkninger svinder ofte ved brug og er få og sjældne.
Bivirkningerne kan være udslæt, fordøjelsesbesvær, søvnløshed og hovedpine. En anden bivirkning kan være muskelømhed. Du skal kontakte din læge, hvis du får ømhed i musklerne.
I meget sjældne tilfælde kan der komme koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær.
Næsten 25 års anvendelse af statiner har ikke afsløret uventede langtidsbivirkninger.
Særlige forholdsregler
Levertal bør måles før behandling, efter en måneds behandling eller ved dosisændring. Kolesteroltallene bør også kontrolleres for at vurdere om dosis skal justeres.
Læs mere om statiner på Dansk Lægemiddel Informations hjemmeside
Præparater
Indholdsstoffer
Atorvastatin
Fluvastatin
Lovastatin
Pravastatin
Rosuvastatin
SimvastatinEksempler på handelsnavne
Atorvastatin
Lipistad
FluvastatinFluvatab
Lovastatin
PravastatinPravastatinnatrium
Crestor
Rosuvastatin
Simvastatin
Zarator
Zocor
- Anionbyttere
-
Anvendelse
Behandling af forhøjet kolesterol.
Virkning
Øger udskillelsen af kolesterol via tarmen.Mulige bivirkninger
Kvalme, forstoppelse, diarre, luft i maven, hovedpineSærlige forholdsregler
Skal ikke gives ved samtidig meget høje niveauer af triglycerider.
Læs mere om anionbyttere på Dansk Lægemiddel Informations hjemmeside
Indholdsstoffer Colesevelam
Colestipol
ColestyraminEksempler på handelsnavne Cholestagel
Lestid
Questran
- Ezetemib
-
Anvendelse
Behandling af forhøjet kolesterol.
Anvendes ofte sammen med et statin, men kan også anvendes hvis statiner ikke tåles.Virkning
Hæmmer optagelse af kolesterol fra tarmen.Mulige bivirkninger
Træthed, mavesmerter, luft i maven og diarre.Læs mere om ezetrol på Dansk Lægemiddel Informations hjemmeside
Indholdsstoffer Ezetimibe
Eksempler på handelsnavne Ezetrol
- PCSK9-hæmmere
-
Anvendelse
Behandling af forhøjet kolesterol.
Virkning
PCK9 hæmmere reducerer mængden af LDL i blodet ved at inaktivere et bestemt protein i leveren (PCK9). PCK9 proteinet binder sig til LDL- receptorer i blodet, og hindrer derved LDL-receptoren i at fjerne LDL- kolesterol fra blodbanen. Dette øger LDL – kolesteroltallet i blodet. PCK9 hæmmere gør det derfor muligt at sænke kolesteroltallet.
Mulige bivirkninger
Patienter kan opleve ubehag i form af f.eks. kvalme, ledsmerter og hududslæt. Nogle patienter vil desuden opleve at reaktioner på indstiksstedet.
Læs mere på Dansk Lægemiddel Informations hjemmeside?.
Særlige forholdsregler
Statiner virker ved at bremse de enzymer, der sætter gang i kroppens produktion af det skadelige LDL-kolesterol blodet. PCSK9-hæmmere virker ved at øge leverens evne til at fjerne LDL-kolesterol i blodet. Fordi statiner og PCSK9-hæmmere virker forskelligt, kan de to lægemidler kombineres i behandlingen.
IndholdsstofferIndholdsstoffer Aliromcumab
EvolocumabEksempler på handelsnavne Praluent
Repatha
- Fibrater
-
Anvendelse
Behandling af forhøjet kolesterol og forhøjede triglycerider. Virker mest effektivt på triglyceriderne.
Bruges primært hvis statiner ikke tåles, eller der ikke er tilstrækkelig effekt af statiner.Virkning
Hæmmer mængden af triglycerid og kolesterol i blodet.Mulige bivirkninger
Bivirkningerne kan være udslæt, fordøjelsesbesvær med kvalme og diarre, svimmelhed og hovedpine.Særlige forholdsregler
Bør ikke anvendes ved leversygdom eller galdesygdom.Læs mere om fibrater på Dansk Lægemiddel Informations hjemmeside
Indholdsstoffer Gemfibrozil
Eksempler på handelsnavne Lopid
- Nicotinsyre
-
Anvendelse
Behandling af forhøjet kolesterol og forhøjede triglycerider.Virkning
Hæmmer hæmme fedtvævets afgivelse af frie fedtsyrer til blodet.Mulige bivirkninger
Rødmen (flushing) er en hyppig bivirkning.
Derudover ses mavesmerter, kraftesløshed og nældefeber. Hovedpine og halsbrand er også relativt hyppigt.Særlige forholdsregler
Levertal skal måles ved starten af behandlingen. Kolesteroltallene bør også kontrolleres for at vurdere om dosis skal justeres.Læs mere om nicotinsyre på Dansk Lægemiddel Informations hjemmeside
Indholdsstoffer Acipimox
Eksempler på handelsnavne Olbetam