Mængden af grøntsager er høj i middelhavsmaden, da maden ofte består af salater, sammenkogte grøntsagsretter og grønt på grill.
Hemmeligheden bag middelhavskosten er et højt indhold af umættet fedt fra planteriget og et lavt indhold af mættet fedt fra dyreriget.
Kosten lægger sig derfor tæt op ad Hjerteforeningens anbefalingen for hjertesund kost. Fuldkorn har dog ikke vundet indpas i middelhavslandene, men er vigtig for hjertesundheden. Middelhavskosten skal derfor mixes med vores nordiske rugbrød, havregryn og fuldkornsbrød for at opnå optimal hjertesundhed.
Længe har vi kendt til de gode effekter af middelhavskost, og to store interventionsstudier har underbygget påstanden. Det ene studie omhandlede personer med hjerte-kar-sygdom (Lyon diet Heart, 2001) og det andet om personer uden erkendt hjerte-kar-sygdom (PREDIMED, 2013). Studierne gav gode holdepunkter for, at middelhavskosten kan nedsætte forekomsten af hjerte-kar-sygdom.
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.