Tjekliste for ansøgninger om støtte til kvalitativ forskning
Hjerteforeningen har erfaret, at der er stor variation i, hvilke dele af forskningsprocessen der beskrives i ansøgninger om støtte til kvalitativ forskning. For at sikre, at alle relevante aspekter bliver dækket, har vi udarbejdet en tjekliste med anbefalinger til, hvad ansøgninger til forskningsprojekter, der anvender kvalitative metoder, bør indeholde. Mange af disse elementer er også relevante for andre typer ansøgninger.
Se tjeklisten
Formål og baggrund for forskningen:
- Giv en klar og præcis beskrivelse af studiets formål og forskningsspørgsmål.
- Sørg for passende henvisninger til relevant litteratur.
- Hvis der findes foreløbige fund/resultater, beskriv dem og diskuter deres troværdighed.
Metode og forskningsdesign:
- Forklar, hvorfor du har valgt den specifikke kvalitative metode til at undersøge problemstillingen.
- Begrund dit valg af forskningsdesign i forhold til studiets formål.
Teori:
- Beskriv det teoretiske perspektiv og forskerens forforståelse.
Dataindsamling:
- Forklar valget af setting og hvordan du får adgang til den.
- Beskriv og begrund, hvordan data vil blive indsamlet (f.eks. fokusgrupper, semi-strukturerede interviews).
Rekruttering:
- Forklar rekrutteringsstrategien i forhold til studiets formål og den type viden, studiet søger at afdække. Beskriv, hvordan og hvorfor deltagerne udvælges, samt eventuelle udfordringer i rekrutteringen og hvordan de vil blive håndteret.
Etiske overvejelser:
- Beskriv eventuelle særlige etiske problemstillinger i studiet og hvordan de vil blive håndteret.
- Hvis studiet skal anmeldes til Videnskabsetiske Komiteer eller Datatilsynet, skal det fremgå af ansøgningen.
Dataanalyse:
- Giv en detaljeret beskrivelse af analyseprocessen, herunder de teorier og metoder, der anvendes til at analysere og fortolke de indsamlede data.
- Forklar, hvordan du som forsker vil håndtere din egen rolle, potentielle bias og indflydelse under analysen og udvælgelsen af data til præsentation.
Forskningsværdi:
- Diskuter, hvad studiet kan bidrage med i forhold til eksisterende viden.
- Beskriv, hvordan forskningen og de potentielle resultater er relevante og værdifulde, både videnskabeligt, klinisk og samfundsmæssigt.
- Overvej, hvordan resultaterne kan overføres til andre populationer eller anvendes på anden måde.
Brugerinddragelse i forskning
Det er et krav for alle ansøgere om forskningsstøtte hos Hjerteforeningen, at der tages stilling til brugerinddragelse. Det betyder, at du enten skal have en plan for, hvordan du vil inddrage brugere aktivt i forskningsprocessen, eller forklare baggrunden for, at du ikke ikke inddrager brugere i dit projekt.
Med brugerinddragelse mener vi, at brugere aktivt deltager i forskningsprocessen. Brugerne kan fx være patienter, pårørende eller personer med høj risiko for hjerte-kar-sygdom, afhængigt af projektets fokus. De er dem, der vil få gavn af forskningens resultater.
Hvorfor brugerinddragelse?
Brugerinddragelse øger forskningsresultaternes relevans og værdi for brugerne samt den samfundsmæssige effekt. Brugere bidrager med vigtige perspektiver og erfaringer, som kan gøre forskningsspørgsmål mere relevante. I projekter med forsøgsdeltagere kan brugerinddragelse forbedre rekrutteringen, informationsmaterialet og tilrettelæggelsen af forsøgsdeltagernes forløb.
Hvornår er brugerinddragelse relevant?
Brugerinddragelse kan være relevant i alle typer forskning. Det er især relevant i forskning, der kan påvirke menneskers liv direkte, såsom forskning i sundhedsadfærd, diagnostisk udredning, sygdomsbehandling og livet med sygdom, herunder sekundær forebyggelse. I projekter med forsøgsdeltagere, som fx kliniske undersøgelser, vil brugerinddragelse ofte være relevant. Brugere kan også inddrages i forskning, som bruger data, der allerede er indsamlet. Her kan brugerne fx bidrage med input til projektets formål, hvordan ny viden kan gavne patienter, og i formidlingen og anvendelsen af resultaterne.
Måder at inddrage brugere på
Brugere kan inddrages i forskningsprojekter på mange forskellige måder.
Herunder er en række eksempler:
- Identificere og prioritere forskningsspørgsmål
- Deltage i styregrupper eller advisory boards
- Planlægge rekruttering og forsøgsdeltagernes forløb
- Bidrage til udvikling af interventioner og værktøjer
- Give feedback på informationsmateriale
- Tolkning af forskningsresultater
- Deltage som medforskere
Læs mere om brugerinddragelse i sundhedsforskning i Briefing notes for researchers fra det britiske National Institute for Health and Care Research.
Hvad er ikke brugerinddragelse?
Hjerteforeningen betragter ikke det at give information til forsøgsdeltagere om forskningsprojektet eller deres sygdom som brugerinddragelse. Kvalitative forskningsmetoder er heller ikke brugerinddragelse i forskning.
Brugerinddragelse som bedømmelseskriterie
Brugerinddragelse i forskning er ét af bedømmelseskriterierne for ansøgninger om støtte til forskning fra Hjerteforeningen og Børnehjertefonden.
I din ansøgning til Hjerteforeningen skal du beskrive, hvordan du vil inddrage brugere i forskningsprojektet, eller forklare baggrunden for, at du ikke inddrager brugere i projektet. Meningsfuld brugerinddragelse kan have en positiv effekt på bedømmelsen af din ansøgning, men er ikke et krav for støtte. Hvis brugerinddragelse ikke er relevant, undlad da at inkludere det i projektet.
Spørgsmål om brugerinddragelse i selve ansøgningsskemaet
Du bliver i ansøgningsskemaet bedt om at tage stilling til brugerinddragelse i arbejdet med dit forskningsprojekt. I den forbindelse kan du overvejer følgende spørgsmål:
- Hvorfor bliver brugerne inddraget?
- Hvilke brugere inddrages (uden personlige oplysninger)?
- Hvordan bliver de inddraget?
- Hvad bidrager de med, og hvordan påvirker det projektet?
- Hvis brugere ikke inddrages, forklar da hvorfor.
Udgifter til brugerinddragelse
Brugerinddragelse kan medføre udgifter fx til transport. Du kan ansøge om støtte til disse udgifter i din forskningsansøgning.
Praktiske anbefalinger til brugerinddragelse
- Det britiske National Institute for Health and Care Research har udgivet en række anbefalinger til forskere om brugerinddragelse i sundhedsforskning. Læs NIHR’s anbefalinger
- Det danske Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) har også udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan man kan inddrage patienter og pårørende på en god måde i forskningsarbejdet. Læs ViBIS’ anbefalinger.
Hvor i forskningsprocessen kan brugerne inddrages?
Brugerne kan inddrages i én eller flere af de forskellige faser i arbejdet med et forskningsprojekt, fx:
- Afklaring af projektets formål
- Prioritering af forskningsspørgsmål
- Planlægning af rekruttering
- Tolkning af resultater
- Formidling af resultater
- Implementering af resultater.
Rekruttering af brugere
Grundlæggende findes der to måder at rekruttere brugerrepræsentanter på:
- Udpegning kan fx ske ved at spørge personale på relevante hospitalsafdelinger eller sundhedscentre om hjælp til at finde passende brugere. Det kan virke motiverende at blive spurgt direkte, men der er også en risiko for en ensartet rekruttering.
- Åben rekruttering kan fx foregå gennem annoncering i medier eller sociale netværk, hvilket giver et bredere udvalg af kandidater, men kræver flere ressourcer.
En kombination af metoder og kreativ tilgang kan være nødvendig, afhængigt af projektets behov. Det er ofte bedst at sikre, at brugerrepræsentanter repræsenterer forskellige perspektiver og erfaringer. Det anbefales at have mindst to brugerrepræsentanter med.
For mere information om rekruttering, se "En guide til brugerrepræsentation i praksis" fra Videncenter for brugerinddragelse.
Kan Hjerteforeningen hjælpe med rekruttering af brugere?
Hjerteforeningen har ikke mulighed for at hjælpe med at finde brugerrepræsentanter til forskningsprojekter, medmindre Hjerteforeningen er aktiv partner i projektet.
