Forside > Støtte til forskning > Bedømmelse af forskningsansøgninger

Bedømmelse af forskningsansøgninger

Vi giver dig her de informationer, du har brug for, om bedømmelse af din forskningsansøgning.

Bedømmelsesproces og -kriterier

Hjerteforeningens forskningsadministration vurderer alle indkomne projektidéer på basis af faste kriterier baseret på kravene og rammerne nævnt ifm. indkaldelsen af idéer. Hvis din projektidé bliver udvalgt, vil du modtage en invitation til at indsende en fuld ansøgning.

 

Sådan foregår processen for din ansøgning

Den fulde ansøgning bliver først vurderet af internationale bedømmere specialiseret inden for forskningsprojektets emne og/eller metoder. Som et supplement til den videnskabelige vurdering bliver din ansøgning samtidigt vurderet af Hjerteforeningens Brugerudvalg for forskningsstøtte. Brugerudvalget bidrager til at sikre, at den forskning Hjerteforeningen støtter kan skabe betydelig værdi for brugerne.

Derefter vil din ansøgning, med udgangspunkt i vurderingerne fra de internationale bedømmere og brugerudvalget for forskningsstøtte, blive bedømt af Hjerteforeningens forskningsudvalg. Forskningsudvalget udvælger de forskningsprojekter, som indstilles til støtte. Efterfølgende er det Hjerteforeningens bestyrelse (eller Børnehjertefondens bestyrelse for ansøgninger fra Børnehjertefonden), der godkender de udvalgte projekter.

International bedømmelse

Din ansøgning bliver af internationale bedømmere vurderet ud fra følgende kriterier:

  • Er det foreslåede forskningsprojekt original frontlinjeforskning af høj international kvalitet?
  • Foreligger der en gennemarbejdet forskningsplan, og er det realistisk at projektet kan gennemføres?
  • Foreligger der en realistisk tidsplan og budget?
  • Kan den foreslåede metode og organisation opfylde formålet?
  • Er de nødvendige forskningsfaciliteter til stede i tilstrækkeligt omfang?
  • Er den anførte patienttilgang og den statistiske analyseplan realistisk og tilstrækkelig?
  • Er de etiske forhold i orden?
  • Adresserer forskningen eventuelle kønsforskelle eller bliver der gjort rede for hvorfor de ikke adresseres? Læs mere om at analysere kønsforskelle på hvert trin af forskningsprocessen.
  • Har ansøgeren, forskningsgruppen og samarbejdspartnerne de fornødne forskningskompetencer til at gennemføre forskningsplanen? Er der den nødvendige bredte i samarbejdet?
  • Hvor relevant er forskningen for patienter og borgere?
  • Er der en klar og realistisk implementeringsstrategi for forskningsresultaterne?
  • Bliver brugerne (fx hjerte-kar-patienter og pårørende) inddraget i forskningen på en tilstrækkelig og relevant måde, eller bliver der argumenteret tilstrækkeligt for, hvorfor brugere ikke inddrages i forskningen? Læs mere om brugerinddragelse i forskning.

Brugerudvalgets bedømmelse

Hjerteforeningens brugerudvalg for forskningsstøtte vil bedømme din ansøgning ud fra den information du skriver om projektet i afsnittet “Information til brugernes bedømmelse”.

Brugerudvalget vil vurdere den værdi forskningsprojektet kan skabe for brugerne ved at se på, om forskningen kan gøre en betydelig forskel for målgruppen.

Derudover bedømmer brugerudvalget inddragelsen af brugere i arbejdet med forskningsprojektet (PPI). Her ser brugerudvalget bl.a. på, om brugerne på en relevant måde kan bidrage med input, som kan få positiv indflysdelse på udformningen af forskningsprojektet.

Hvis du inkluderer fysiske deltagere i dit forskningsprojekt, vil brugerudvalget også bedømme den del, herunder kontakten til målgruppen og det forløb, deltagerne skal igennem.

Forskningsudvalgets bedømmelse

Med udgangspunkt i vurderingerne foretaget af internationale bedømmere og brugerudvalget, vurderer Hjerteforeningens forskningsudvalg forskningsprojekternes overordnede kvalitet og støtteværdighed. I den forbindelse anvendes følgende bedømmelseskriterier:

  • Hvad er projektets originalitet og forskningsmæssige kvalitet?
  • Kan projektet gennemføres i en dansk kontekst?
  • Hvad er forskningsprojektets overordnede samfundsmæssige betydning og potentiale til at gøre en forskel for patienter og/eller borgere?
  • Hvad er forholdet mellem udbyttet af forskningsprojektet og de omkostninger, som er forbundet med udførelsen af forskningen?
  • Hvad er forskningsprojektets værdi og potentiale ift. andre forskningsprojekter om samme emne?

Brugerudvalg for forskningsstøtte

Hjerteforeningen har et brugerudvalg, som indgå i bedømmelsen af ansøgninger om forskningsstøtte. Brugerudvalget skal tilføre brugernes perspektiv og erfaringer til udvælgelsen af, hvilke forskningsprojekter Hjerteforeningen skal støtte.

Læs mere om brugerudvalget

Brugerudvalg for forskningsstøtte består af otte brugere. Medlemmerne af brugerudvalget er hjerte-kar-patienter, pårørende til hjerte-kar-patienter og personer med forhøjet risiko for at få hjerte-kar-sygdom.

Brugerudvalget er sammensat af personer med forskellig baggrund i forhold til fx hjertesygdom, livssituation og alder, så vi har bred variation i de erfaringer og synsvinkler, der er repræsenteret i udvalget.

Brugerudvalgets arbejde

Medlemmerne af brugerudvalget vurderer ansøgningerne ud fra fastlagte bedømmelsesspørgsmål. Læs om bedømmelsesproces og -kriterier her. Efterfølgende mødes brugerudvalget, hvor de drøfter ansøgningerne og når frem til en fælles bedømmelse.

Brugerudvalgets fælles bedømmelse og input bliver sammen med internationale fageksperters bedømmelser givet videre til Hjerteforeningens forskningsudvalg. Forskningsudvalget laver på den baggrund en samlet bedømmelse af forskningsprojekterne.

Medlemmer af Brugerudvalg for forskningsstøtte

Anne Kathrine Skibelund
Birgit Rajcic
Henning Sørensen
Jan Lund
Kristina Würtz Poulsen
Linda Mejer
Palle Møller Nielsen
Rikke Christensen

 

Tjekliste for ansøgninger om støtte til kvalitativ forskning

Hjerteforeningen har erfaret, at det i ansøgninger vedrørende støtte til kvalitativ forskning varierer, hvilke dele af forskningsprocessen, der bliver beskrevet. Hjerteforeningen anbefaler, at ansøgninger, hvor der søges om støtte til forskning i hjerte-kar-sygdomme, og hvor der anvendes kvalitative metoder, indeholder nedenstående elementer. Flere af elementerne er også vigtige i andre typer ansøgninger.

Se tjekliste

  • Formålet med og baggrunden for forskningen
    • En klar og præcis beskrivelse af formålet med studiet, herunder forskningsspørgsmål.
    • Tilstrækkelig og passende henvisning til litteraturen.
    • Hvis der er foreløbelige fund/resultater, en beskrivelse af resultaterne samt en diskussion af deres troværdighed.
  • Metode og forskningsdesign
    • En argumentation for valget af den specifikke kvalitative metode ift. undersøgelsen af problemstillingen.
    • Et begrundet valg af studiedesignet ift. studiets formål.
  • Teori
    • En redegørelse for teoretisk perspektiv og forskerens forforståelse.
  •  Dataindsamling
    • En redegørelse for valg af setting og adgangen til denne.
    • En beskrivelse af og begrundelse for, hvordan data vil blive indsamlet (fx fokusgruppe, semi-struktureret interview).
  • Rekruttering
    • En beskrivelse af og begrundelse for rekrutteringsstrategien ift. studiets formål og den type viden, som studiet skal afdække. Beskriv hvordan og hvorfor studiepersonerne bliver udvalgt. Beskriv også mulige udfordringer i rekrutteringen, og hvordan disse vil blive overkommet.
  • Etiske problemstillinger
    • En beskrivelse af evt. særlige etiske problemstillinger forbundet med studiet, og hvordan de vil blive håndteret.
    • Hvis studiet skal anmeldes til de Videnskabsetiske Komiteer eller Datatilsynet, skal det fremgå af ansøgningen.
  • Dataanalyse
    • En dybdegående beskrivelse af analyseprocessen, dvs. en redegørelse for de teorier og metoder, som vil blive anvendt til analyse og fortolkning af de indsamlede data.
    • En redegørelse for hvordan du som forsker vil undersøge din egen rolle, potentielle bias og indflydelse under analyse og udvælgelse af data til præsentation.
  • Værdien af forskningen
    • En diskussion af hvad studiet kan bidrage med i forhold til eksisterende viden.
    • En redegørelse for, hvordan forskningen og de potentielle resultater er relevante og værdifulde, både videnskabeligt, klinisk og samfundsmæssigt.
    • En diskussion af hvordan potentielle resultater kan overføres til andre populationer, eller en overvejelse om potentielle resultater kan bruges på anden måde.

Brugerinddragelse i forskning

Med brugerinddragelse i forskning mener vi, at forskningen udføres i samarbejde med brugere. Brugerne bliver inddraget aktivt i forskningsprocessen via et samarbejde mellem forskere og brugere, der er med til at påvirke og forme forskningsprojektet. Forskningens brugere kan fx være patienter, pårørende eller personer med forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom afhængig af, hvad forskningsprojektet undersøger. Brugerne er som udgangspunkt de mennesker, der kan få gavn af forskningens resultater.

Sådan inddrager vi brugerne

Brugere kan blive inddraget i forskningsprojeketer på mange forskellige måder. Det kan fx være:

  • Bidrage til at identificere og prioritere forskningsspørgsmål
  • Medlem af en styregruppe eller et advisory board
  • Deltage i planlægning af rekrutteringen
  • Medvirke i tilrettelæggelsen af forsøgsdeltagernes forløb
  • Bidrage til udviklingen af en intervention eller et brugerrettet værktøj
  • Være med til at udforme eller give feedback på informationsmateriale
  • Bidrage til tolkning af forskningsresultater
  • Som medforsker og fx gennemføre interviews med forsøgsdeltagere

Læs mere om brugerinddragelse i sundhedsforskning i Briefing notes for researchers fra det britiske National Institute for Health and Care Research.

Brugerinddragelse i forskning er ét af bedømmelseskriterierne for ansøgninger om støtte til forskning fra Hjerteforeningen og Børnehjertefonden.

 

Hvad er ikke brugerinddragelse?

Hjerteforeningen betragter ikke det at give information til forsøgsdeltagere om forskningsprojektet eller deres sygdom, som brugerinddragelse. Kvalitative forskningsmetoder er heller ikke brugerinddragelse i forskning.

 

Brugerinddragelse som bedømmelseskriterie

I ansøgninger om støtte fra Hjerteforeningen skal du beskrive dine overvejelser om at inddrage brugere i arbejdet med forskningsprojektet. Det vil sige, at du enten skal beskrive din plan for brugerinddragelse i forskningsprojektet eller beskrive baggrunden for, at du ikke inddrager brugere aktivt i projektet.

I projekter, hvor brugerinddragelse er relevant, vil meningsfuld inddragelse af brugere have en positiv effekt på bedømmelsen af ansøgningen. Brugerinddragelse er ikke påkrævet for at modtage støtte. Hvis du som forsker vurderer at brugerinddragelse ikke er relevant i dit projekt, er det mest hensigtsmæssigt at undlade at tilføje irelevant brugerinddraglse til projektet af hensyn til bedømmelsen.

Spørgsmål om brugerinddragelse i ansøgningsskema

Du bliver i ansøgningsskemaet bedt om at udfylde følgende om brugerinddragelse:

Hvis du inddrager brugere i arbejdet med dit forskningsprojekt, beskriv da inddragelsen af brugerne.

Du kan overveje følgende spørgsmål:

  • Hvorfor bliver brugerne inddraget?
  • Hvilke brugere bliver inddraget (undgå at nævne personlige oplysninger af hensyn til GDPR)?
  • Hvordan bliver de inddraget?
  • Hvad skal brugerne bidrage med, og hvordan får det indflydelse på udformningen af projektet?

Hvis du ikke inddrager brugere i arbejdet med forskningsprojektet. Beskriv da baggrunden for, at der ikke er brugerinddragelse i projektet.

Udgifter til brugerinddragelse

Brugerinddragelse i forskning kan medføre udgifter fx til dækning af brugernes transport. Du kan i ansøgninger om støtte til forskning søge om støtte til udgifter ved brugerinddragelse i forskningsprojektet.

Hvorfor brugerinddragelse?

Formålet med brugerinddragelse i sundhedsforskning er bl.a. at øge forskningsresultaternes relevans og værdi for brugerne og at øge den samfundsmæssige effekt af forskningen. Brugerinddragelse kan fx øge forskningens værdi for brugerne ved at forskningsspørgsmålene bliver fokuseret mere mod de udfordringer, som brugerne oplever og vurderer som vigtige. Brugerne har viden og erfaringer fra det levede liv med det aktuelle forskningsemne, og kan dermed bidrage med et andet perspektiv på emnet end forskerens.

Hvis der er tale om et forskningsprojekt med forsøgsdeltagere, kan brugerinddragelse fx også være med til at sikre en bedre rekruttering ved at forbedre informationsmaterialet og gøre den praktiske tilrettelæggelse mere acceptabel for forsøgsdeltagerne.

 

Praktiske anbefalinger

Det britiske National Institute for Health and Care Research har udgivet en række anbefalinger til forskere om brugerinddragelse i sundhedsforskning.

Læs NIHR’s anbefalinger

 

Det danske Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) har også udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan man kan inddrage patienter og pårørende på en god måde i forskningsarbejdet.

Læs ViBIS’ anbefalinger

Hvor i forskningsprocessen kan brugerne blive inddraget?

Brugerne kan inddrages i én eller flere af de forskellige faser i arbejdet med et forskningsprojekt.

Brugerne kan fx blive inddraget i arbejdet med at:

  • afklare formålet med forskningsprojektet
  • prioritere forskningsspørgsmålene
  • planlægge rekrutteringen af forsøgsdeltagere
  • formidle resultaterne
  • implementere resultaterne

I hvilke forskningsprojekter er brugerinddragelse relevant?

Brugere kan inddrages i alle typer af forskning. Nogle typer af forskning er mere oplagte og nemmere at inddrage brugere i end andre. Forskningsprojekter, der undersøger forskningsspørgsmål, som er relateret direkte til menneskers liv, er især relevante for brugerinddragelse. Det kan fx være forskning, der omhandler personers sundhedsadfærd, diagnostisk udredning, behandling af sygdom og livet med en sygdom herunder sekundær forebyggelse.

Det vil ofte være relevant at inddrage brugerne i arbejdet med de forskningsprojekter, som inkluderer forsøgsdeltagere bl.a. kliniske projekter. Forskere, der arbejder med registerdata eller andre data, som allerede er indsamlede, kan også inddrage brugere. Brugerne kan i den type forskning fx bidrage med input til de indledende overvejelser om forskningsprojektets formål, om hvordan den nye viden kan gavne patienterne og om de enkelte forskningsspørgsmål. Brugerne kan også blive inddraget i de afsluttende faser omkring formidlingen og anvendelsen af resultaterne.

Rekruttering af brugere

Grundlæggende findes der to måder at rekruttere brugerrepræsentanter på. Den ene er at udpege repræsentanter, og den anden er åben rekruttering ved fx annoncering. Der er fordele og ulemper ved begge fremgangsmåder. Måden, man vælger, afhænger af opgaven og formålet med inddragelsen. Det er ofte nødvendigt at være kreativ og benytte de veje, der er mulige.

En forsker kan udpege repræsentanter ved for eksempel at spørge personalet på en relevant hospitalsafdeling/ambulatorie, et sundhedscenter eller lignende, hvor brugerne opholder sig, om de kan hjælpe med at finde patienter og pårørende, der kan deltage i forskningsprojektet. Fordelen er, at det kan virke meget motiverende at blive spurgt direkte. Derudover får man nogle brugere, som forventeligt kan bidrage relevant til opgaven. Ulempen kan være en tendens til at pege på dem, der “ligner personalet mest”.

Rekrutteringen kan også foregå mere åbent gennem annoncering. Det kan være offentlig annoncering i blade og aviser eller gennem netværk på sociale medier. Her vil udvalget af mulige kandidater som regel være bredere, og man kan foretage en grundig udvælgelse, blandt andet med tanke på brugernes repræsentativitet. Denne rekrutteringsform vil ofte kræve flere ressourcer i form af tid og penge. Her skal man også være opmærksom på, at der er risiko for at vælge dem, som man er mest enig med.

Det er den konkrete kontekst, der afgør, hvad der er den bedste rekrutteringsmetode. Annoncering kan også fx være i form af opslag i ambulatorier, sundhedscentre eller lignende eller skriftligt materiale, som deles ud blandt brugere. Denne metode kan være nem, hurtig og billig. Ulempen kan være, at man får et for snævert udvalg af repræsentanter – og dermed opstår der en risiko for, at man går glip af væsentlig information.

Det vil ofte være en fordel at sammensætte gruppen af brugerrepræsentanter således, at forskellige interesser, erfaringer og perspektiver er repræsenteret. Det skaber større repræsentativitet og legitimitet. Det anbefales, at der altid er mindst to brugerrepræsentanter med til løsningen af en given opgave. Det giver et bredere og dybere erfaringsgrundlag, og det støtter repræsentanternes stemme i deres arbejde, så de ikke er alene om at repræsentere brugerperspektivet.

Se mere information om rekruttering af brugere i En guide til brugerrepræsentation i praksis. Organisatorisk brugerinddragelse fra Videncenter for brugerinddragelse.

 

Hjælp til at rekruttere brugere

Hjerteforeningen får en del henvendelser fra forskere, som spørger om vi kan hjælpe med at finde brugere til brugerinddragelse i forskningsprojekter. Der er på nuværende tidspunkt desværre ikke mulighed for, at Hjerteforeningen kan udpege brugerrepræsentanter til forskningsprojekter, som Hjerteforeningen ikke selv er en aktiv partner i.

Hjerteforeningens forskningsudvalg

Hjerteforeningen og Børnehjertefonden uddeler støtte til forskning én gang årligt og i fri konkurrence. Det er Hjerteforeningens forskningsudvalg, som udvælger de projekter, som indstilles til støtte.

Ansøgningerne om forskningsstøtte bliver forinden vurderet ved internationale bedømmere som er specialiserede i forskningsprojekternes emner og/eller metoder. Samtidigt bliver ansøgningerne vurderet af Hjerteforeningens brugerudvalg for forskningsstøtte. Disse vurderinger indgår i den endelige bedømmelse som foretages af forskningsudvalget. Efterfølgende er det Hjerteforeningens og Børnehjertefondens bestyrelser, der godkender de udvalgte projekter.

Læs mere om forskningsudvalget

Forskningsudvalget består af otte medlemmer som rekrutteres gennem en åben ansøgningsproces og godkendes af Hjerteforeningens bestyrelse. Det tilstræbes at geografiske, organisatoriske og forskningsmæssige områder repræsenteres bredt i forskningsudvalget. Medlemmerne udvælges så forskningsudvalgets samlede kompetencer stemmer overens med hjerte-kar-forskningens aktuelle problemstillinger og emnerne i ansøgningsporteføljen. Forskningsudvalgets ekspertise ligger inden for følgende områder:

  • Forebyggelse og sundhedsfremme
  • Klinisk kardiologi/ hjerte-kar-kirurgi
  • Sygepleje
  • Det primære sundhedsvæsen
  • Rehabilitering
  • Kvalitativ forskning i sundhed og sygdom
  • Epidemiologi

Udpegede medlemmer fungerer for to år ad gangen i højst tre perioder.

Hjerteforeningens administrerende direktør er formand for forskningsudvalget.

Hvert medlem vurderer 30-40 ansøgninger og deltager i det årlige 2-dages uddelingsmøde.

Udvalgsmedlemmerne er:

  • Professor Ulla Nørgaard Toft, Steno Diabetes Center Copenhagen, Afdeling for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfundet
  • Professor, overlæge Jes Sanddal Lindholt, Odense Universitetshospital, Hjerte-, Lunge-, og Karkirurgisk Afdeling
  • Lektor, overlæge Jesper Kjærgaard, Rigshospitalet, Hjertecentret
  • Lektor Britt Borregaard, Odense Universitetshospital, Hjertemedicinsk afdeling
  • Professor Jakob Kjellberg, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE), Afdeling for Sundhed
  • Professor Claus Vinther Nielsen, Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Forskningsenhed for Socialmedicin og Rehabilitering
  • Professor Maria Kristiansen, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning
  • Professor Lau Caspar Thygesen, Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed, Forskningsafdelingen for Sundhed og sygelighed i befolkningen

Forretningsorden for Hjerteforeningens forskningsudvalg

§1

Forskningsudvalgets opgave er at behandle ansøgninger om støtte til forskningsprojekter, der falder inden for foreningens formål, jf. vedtægterne § 2, dvs. at støtte forskning i hjerte-kar-sygdomme, deres årsager, forebyggelse og behandling. Forskningsudvalget behandler desuden ansøgninger om forskningsstøtte for Børnehjertefonden.

Udvalget træffer afgørelser om fordelingen af forskningsmidler inden for den budgetramme, som er indeholdt i det af bestyrelsen godkendte årsbudget. Fordelingen af forskningsmidler godkendes efterfølgende af Hjerteforeningens bestyrelse.

Udvalget træffer desuden afgørelser om fordelingen af Børnehjertefondens forskningsmidler inden for den budgetramme, som er indeholdt i det af Børnehjertefondens bestyrelses godkendte årsbudget. Fordelingen af Børnehjertefondens forskningsmidler godkendes efterfølgende af Børnehjertefondens bestyrelse.

Ud over at behandle ansøgninger om støtte til forskning kan forskningsudvalget vejlede bestyrelsen og Børnehjertefondens bestyrelse i forskningsmæssige spørgsmål. Udvalget kan desuden kommentere eller vejlede ansøgerne i forbindelse med vurderingen af de indkomne ansøgninger.

§2

Forskningsudvalget består af 8 medlemmer som rekrutteres gennem en åben ansøgningsproces og godkendes af Hjerteforeningens bestyrelse. Det tilstræbes at geografiske, organisatoriske og forskningsmæssige områder repræsenteres bredt i forskningsudvalget. Hjerteforeningens administrerende direktør indgår som formand for forskningsudvalget.

Medlemmerne udvælges så forskningsudvalgets samlede kompetencer stemmer overens med hjerte-kar-forskningens aktuelle problemstillinger og emnerne i ansøgningsporteføljen.

Udpegede medlemmer fungerer for to år ad gangen i højst tre perioder.

§3

Hjerteforeningens administration forbereder og distribuerer ansøgninger med tilhørende materiale elektronisk til forskningsudvalgets medlemmer.

Udvalget bruger i forbindelse med sine afgørelser eksterne vurderinger ved internationale bedømmere.

§4

Forskningsudvalget indkaldes af formanden. Hjerteforeningens administration forbereder dagsorden. Ved hvert ordinært uddelingsmøde fastlægges en dato for næste ordinære uddelingsmøde. Forskningsudvalget kan tillige indkaldes til ekstraordinære uddelingsmøder. Uddeling af Børnehjertefondens forskningsstøtte foregår på samme møde som Hjerteforeningens.

Formanden foranlediger, at der føres protokol over udvalgets forhandlinger og beslutninger. Protokollen udsendes til udvalgets medlemmer til godkendelse. Det godkendte referat af Hjerteforeningens forskningsstøtte gøres herefter tilgængeligt for bestyrelsens medlemmer. Det godkendte referat af Børnehjertefondens forskningsstøtte gøres tilgængeligt for Børnehjertefondens bestyrelsesmedlemmer.

§5

Forskningsudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst 5 af medlemmerne er til stede. Afgørelse træffes ved simpelt stemmeflertal blandt de tilstedeværende. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

§6

Udvalget skal tilsikre, at man i forbindelse med behandling af ansøgninger henholder sig til Hjerteforeningens habilitetsregler

Vejledning i habilitet i Hjerteforeningens forskningsudvalg

Det er det enkelte medlems pligt at oplyse forskningsudvalget om eventuel inhabilitet i forbindelse med udvalgets bedømmelse af ansøgninger om forskningsstøtte.

  1. Et medlem er inhabil, hvis
    • medlemmet selv er ansøger eller medansøger/samarbejdspartner i forskningsprojektet
    • medlemmet er vejleder for ansøgeren
    • medlemmet er leder af den afdeling/institut/organisation, hvor en ansøger er ansat
  2. Et medlem er almindeligvis inhabil, hvis
    • der er særlige faglige (fx tæt samarbejde eller konkurrence) eller personlige relationer mellem et medlem og en ansøger
  3. Er et medlem inhabil i forhold til en ansøgning, kan medlemmet ikke bedømme ansøgningen. Medlemmet kan ligeledes ikke deltage i drøftelsen af ansøgningen på uddelingsmødet.
  4. Indkomne ansøgninger i en uddelingsrunde gennemgås for inhabilitet af sekretariatet inden uddelingsmødet. Er et medlem inhabil i forhold til en ansøgning, markeres det i forskningsdatabasen. Medlemmerne af forskningsudvalget kan derudover selv yderligere erklære sig inhabile i forskningsdatabasen. Er der tvivl om graden af habilitet, kan forskningsudvalget, foruden det medlem habilitetsspørgsmålet omhandler, umiddelbart træffe afgørelse om habilitet. Afgørelser indskrives i forskningsdatabasen.
  5. Hvis det påvises, at et medlem eller en ekstern bedømmer har været inhabil i forbindelse med bedømmelsen af en ansøgning, bortfalder forskningsudvalgets afgørelse. Ansøgningen behandles snarest muligt på ny. Er der allerede udbetalt midler inden fejlen opdages, afgør Hjerteforeningens bestyrelse sagen.
  6. En klage over forskningsudvalgets eller administrationens afgørelse af habilitet kan indbringes for Hjerteforeningens bestyrelse til endelig afgørelse.