Ingredienser

Lynstegte grønsager
  • 6 små rødløg
  • 2 røde peberfrugter
  • 250 g svampe, fx shiitakesvampe, champignoner eller kejserhatte
  • ¾ dl sojasauce
  • 2 spsk. eddike, gerne riseddike
  • ¼ tsk. cayennepeber eller stødt chili
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. sesamfrø
  • 2 spsk. olivenolie
  • 150 g grønne ærter
  • 200 g store rejer
Dampet fisk
  • 250 g filet af fast hvid fisk, fx torskefisk, havkat, rødfisk, stillehavshavtaske eller lign.
  • salt og peber

Tilberedning

Lynstegte grønsager
Skær rødløgene i tykke både. Skær peberfrugterne i strimler og svampene i skiver. Rør sojasauce sammen med eddike, cayennepeber og finthakket hvidløg. Rist sesamfrøene på en tør slip let-pande til de ‘popper’ og dufter. Lad dem køle af. Varm olien op på panden og steg løg, peberfrugter og svampe ved høj varme under omrøring i ca. 8 minutter. Tilsæt ærter og rejer og lun dem sammen med grønsagerne. Anret grønsagerne på et fad. Hæld marinaden over grønsagerne og drys med sesamfrø.

 

Dampet fisk
Skær fisken ud i stykker på ca.3×3 cm og krydr dem med salt og peber. Bring 2 dl vand i kog i en pande eller bredbundet gryde. Læg fisken i kogevandet og lad den simre under låg i 3 minutter. Tag fisken op med en hulske, lad den dryppe af på et stykke køkkenrulle og anret den oven på grønsagerne.

Servér retten med kogte ris.

 

Frugt og grønt pr. person

Ca. 200 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

2300 kJ (600 kcal). Kulhydrat 75 g. Fedt 12 g, heraf mættet fedt 1,5 g

UH0713