Ingredienser

Avokadosalat med sprød kål og chili
  • 1 stort spidskål, 800 g
  • ½ tsk. sukker
  • ½ tsk. salt
  • 200 g edamamebønner
  • 1 dåse sorte bønner, 240 g
  • 1 grøn chili
  • 1 bundt purløg
  • Peber
  • 2 avokadoer
  • Saft af ½ citron
  • Saft af 1 lime

Tilberedning

Halver kålen, fjern stokken, og snit kålen fint, fx på et mandolinjern. Drys kålen med sukker og salt og kram den godt.

Hæld kogende vand over edamamebønnerne og afdryp. Skyl de sorte bønner godt og afdryp. Vend spidskål med edamamebønner og sorte bønner. Flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint. Hak purløg og vend i salaten sammen med chili og pres limesaft over. Smag salaten til med peber.

Halvér avokadoerne, fjern stenene, og skær avokado i tynde skiver. Dryp med citronsaft. Top salaten med avokadoer.

TIP Salaten kan også serveres til frokost på et stykke rugbrød og med pocheret æg.

Frugt og grønt pr. person

250 g

Energifordeling pr. person, medmindre andet er angivet

1100 kJ/250 kcal Protein 13 g Kulhydrat 29 g Fedt 8 g, heraf 2 g mættet fedt

LK2020-2