Forside > Sundhed > Opskrifter > Svinekød i sur-sød sovs
Aftensmad

Svinekød i sur-sød sovs

Ingredienser

4 Personer

  • 3 dl vand
  • 4 spsk. lys eddike
  • 5 spsk. sukker
  • 1½ spsk. tomatpuré
  • 3 tsk. kartoffelmel
  • 1 spsk. koldt vand
  • 2 spsk. raps- eller olivenolie
  • 500 g skinkekød i strimler
  • salt og peber
  • ½ frisk ananas
  • 2 peberfrugter
  • 2 løg
  • 3 gulerødder
  • 4 dl rå ris
  • Del og print opskriften

    Tilberedning

    Bland vand, eddike, sukker og tomatpuré i en gryde og giv blandingen et opkog. Skru ned til svag varme, så sovsen ikke koger. Rør kartoffelmel ud i koldt vand, og tilsæt det i en tynd stråle, mens der røres. Tag gryden af varmen.

    Varm 1 spsk olie op i en anden gryde og brun svinekødet. Krydr med salt og peber. Tag kødet op. Skær ananas, peberfrugt og løg i tern og skær gulerødderne i skiver. Sautér grønsagerne i resten af olien. Tilsæt kød og sur-sød sovsen og varm retten igennem. Smag retten til med salt og peber.

    Servér med kogte ris.

    Tip! Frisk ananas kan erstattes af 250 g ananas på dåse. Majsstivelse kan erstatte kartoffelmel. Sovsen skal koge et par minutter efter kartoffelmelet er tilsat.

    Frugt og grønt*

    Ca. 210 g

    * pr. person, medmindre andet er angivet

    Energifordeling*

    2750 KJ
    (650 kcal)

    Kulhydrat

    103 g

    Fedt

    11 g

    Heraf mættet fedt

    2 g

    * pr. person, medmindre andet er angivet