Ingredienser
4 Personer
Rødspætteruller
- 600 g rødspættefileter
- 2 spsk. sennep
- 4 stilke kørvel
- salt og peber
- 1-2 dl bouillon
Dampede rodfrugter
- ¼ knoldselleri
- 4 gulerødder
- 2 persillerødder
- 1 spsk. olivenolie
- 2 spsk. æble- eller vineddike
- 1-2 dl grøntsagsbouillon
- ½ spsk. sukker
- salt og peber
Kold persillesovs
- 2 dl yoghurt naturel 1½ %
- 2 spsk. mayonnaise, fedtreduceret
- 1 tsk. sennep
- 1 bundt persille
- salt og peber
Del og print opskriften
Tilberedning
Rødspætteruller
Dup rødspættefileterne tørre med køkkenrulle. Smør fileterne med sennep og læg lidt kørvel på. Rul fileterne sammen, så sennep og kørvel er indad. Læg fiskefileterne i et ovnfast fad, krydr dem med salt og peber og hæld bouillon ved, så det står ca. 1 cm op om fisken. Damp fiskerullerne i ovnen ved 175 grader i ca. 20 minutter.
Dampede rodfrugter
Skræl selleri, gulerødder og persillerødder og skær rodfrugterne i grove tern. Varm olien i en stor gryde og rist rodfrugterne et par minutter. Hæld eddike over og lad det fordampe. Hæld bouillon ved og læg låg på gryden. Damp rodfrugterne i ca. 10 minutter, til de er møre, men stadig har lidt bid. Drys rørsukker over og vend rodfrugterne forsigtigt rundt. Krydr med salt og peber.
Kold persillesovs
Rør yoghurt med mayonnaise og sennep. Skyl og hak persillen, vend den i cremen og smag til med salt og peber.
Servér rødspætterullerne med rodfrugter og kold persillesovs.
Frugt og grønt*
Ca. 200 g* pr. person, medmindre andet er angivet
Energifordeling*
1300 KJKulhydrat
19 gFedt
12 gHeraf mættet fedt
2 g* pr. person, medmindre andet er angivet