Forside > Sundhed > Opskrifter > Hverdagskylling med kartofler og grønt
Aftensmad Blodtryk

Hverdagskylling med kartofler og grønt

Nyd en nem og hjertesund hverdagsret – perfekt til dig, der vil forkæle familien og gøre noget godt for hjertet.

Ingredienser

2 Personer

Kylling i fad

  • 4 kyllingelår
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 250 g gulerødder
  • 250 g jordskokker
  • 250 g kartofler
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 kviste frisk rosmarin
  • 2 kviste frisk timian
  • 2 dl grøntsagsbouillon
  • ½ tsk. flagesalt
  • Peber

Yoghurtdressing

  • 1 fed hvidløg
  • 3 kviste krydderurter fx persille, purløg eller koriander
  • 1 dl yoghurt naturel 0,1 %
  • 1 spsk. dijonsennep

Del og print opskriften

Kylling i fad er en nem og velsmagende hverdagsret. Med grove grøntsager og en yoghurtdip som tilbehør kan du med god samvittighed byde gæster på en klassisk middagsret med et hjertesundt twist.

Retten er desuden velegnet til dig, der gerne vil sænke dit blodtryk og spise mindre salt. Rosmarin, hvidløg og timian giver kyllingen en skøn smag, hvor du kan nøjes med mindre salt. Kyllingelår med grove grøntsager tilsat dip af magert mejeriprodukt er et lækkert bud på et aftensmåltid. Hurtig og nem at lave.

Kylling i fad

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Udben evt. kyllingelårene – det er ikke strengt nødvendigt. Pil løget og skær i tynde både. Pres hvidløg. Skræl gulerødder, skur jordskokker og kartofler og skær i mundrette stykker. Kom kartofler, grøntsager og kylling i et ovnfast fad og vend med olivenolie. Krydr med krydderurter, og hæld bouillon i fadet. Krydr med lidt flagesalt og peber.
Stil fadet i ovnen og steg i ca. 40 min., indtil kylling og grøntsager er møre. Vend forsigtigt i det undervejs.

Yoghurtdressing

Pres hvidløget, skyl og hak krydderurterne. Rør yoghurt med sennep, hvidløg og urter.

Servering

Servér kylling, kartofler og grønt i fad med dryp af yoghurtdressingen. Krydr med peber.

Energifordeling*

2000 KJ
(500 kcal)

Kulhydrat

55 g

Protein

29 g

Fedt

15 g

Heraf mættet fedt

2.5 g

* pr. person, medmindre andet er angivet

Frugt og grønt*

Ca. 275 g

* pr. person, medmindre andet er angivet