Hvis du har for højt kolesteroltal eller hjerte-kar-sygdom, spiller maden en væsentlig rolle. Hjertevenlig kost nedsætter risikoen for at udvikle eller forværre hjerte-kar-sygdom. Derfor har de fleste stor gavn af vejledning fra en klinisk diætist.

Den rigtige mad er et effektivt værktøj – både i sig selv, men også hvis du tager kolesterolsænkende medicin. Det har stor effekt på din sundhed og dit kolesteroltal, hvis du omlægger dine spisevaner til en hjertevenlig kost. Du kan faktisk forvente en gennemsnitlig sænkning af det skadelige LDL-kolesterol på 5-15%. Den personlige effekt er dog meget individuel, og den afhænger bl.a. af dine hidtidige madvaner.

Herudover har hjertevenlig kost i sig selv en forebyggende effekt på hjerte-kar-sygdom uafhængigt af effekten på kolesteroltallet. Det behøver hverken at være kedeligt eller besværligt at ændre livsstilsvaner.

Med denne udgivelse i hånden har du et godt overblik over de bedste råd, og hvordan du helt konkret kan gøre din hverdag mere hjertevenlig. Den guider dig til at træffe bedre valg og giver dig nogle forslag med dokumenteret effekt.

Bemærk, udgivelsen kan ikke bestilles – den er udelukkende produceret i elektronisk udgave

Er du klar til at spise hjertevenligt?

Hent udgivelsen Mad for dit hjertes skyld

 

Sådan printer du

Bemærk, hvis du ønsker at printe Mad for dit hjertes skyld som pjece skal du gøre følgende:

  • Tryk på linket: “Hent udgivelsen Mad for dit hjertes skyld
  • Download udgivelsen
  • Vælg udskrift
  • Vælg hæfte – udskriv

Pjecen er udarbejdet af de kliniske diætister (SIG kardiologi): Birgitte M. Bertelsen, Kirsten Buhl, Lonneke Hjermitslev, Inger Larsen og Lone B. Rosenkilde 2018 Revideret af: Lonneke Hjermitslev, Birgitte M. Bertelsen og Inger Larsen – klinisk diætist i Hjerteforeningen. Opdateret med de nye kostråd og ny indkøbsguide af Hjerteforeningen 2021. 

Hjerteforeningens kostplakater

Hjerteforeningen har fået udarbejdet en række kostplakater. Du har mulighed for at hente og printe denne plakat med Hjerteforeningens kostråd og Hjerteforeningens andre kostplakater her.

Sådan skal du spise hvis du er småtspisende og hjertesyg

Læs mere her hvis du er småtspisende på grund af alvorlig hjertesygdom fx svært hjertesvigt, større hjerteoperation eller endocardit. Du har måske haft et uplanlagt vægttab, dit BMI-tal er nede under 18,5 eller du spiser og drikker meget lidt, og levner ofte mad på din tallerken. Når alvorlig hjertesygdom rammer kan det mærkes på energi og overskud.