1. Mavemuskler, åndedræt og bækkenbundsmuskler
Stå på alle fire, og giv slip i både mave, ryg og bækkenbund. Host tre gange, og mærk om maven og bækkenbunden spænder, når du hoster. På den måde får du tjekket, om reflekserne virker – bækkenbunden skal nemlig spænde hver gang mavemusklerne spænder.
2. Vinke-vinke
Den øvelse kender alle mænd, og det er en udmærket træningsøvelse. Rejsningen bliver nemlig lidt hårdere, når man spænder i bækkenbunden, og bliver der, selvom man slipper spændingen igen. 10 vip ad gangen er nok, og til håndklædeøvelsen kan man jo starte med gæstehåndklædet, og slutte med badelagenet. Pas på ikke at overbelaste.
3. Onsdags- og lørdagsøvelsen
Stå på alle fire og slap af i ryg og bækkenbund. Træk så halen mellem benene ved at runde ryggen, og slip igen så ryggen falder på plads igen. Bækkenbunden skal spænde gradvist op, når du runder, og slippe gradvist, når du giver slip og svajer igen. Gentag 10 gange. Dette var den individuelle del af øvelsen.
Sammen med partneren bliver det til smukt og lystfyldt samarbejde, og behøver ikke blive udført fire-stående. Det kan virke i alle stillinger: Manden spænder, når han trænger ind, og kvinden spænder om hans penis, når han trækker sig ud. Forestil dig, at du prøver at holde på ham. Det er en øvelse fra østlig tradition, og den hedder “jadeba-suget”. Det siges, at den kvinde som mestrer “jadeba-suget” ikke mister sin mand.
4. Pauseøvelsen
50 procent spænding i bækkenbunden i 20-40 sekunder sender hæmmende signal til hjernen. Dette kan både bruges i forhold til vandladning og udløsning. Hvis manden synes, han godt vil forlænge faserne, er dette et vigtigt redskab, og kombineres godt med at skifte stilling. For nogen hjælper det også at tænke på tyske verber imens.
Ved du nok om dit hjerte?
Nyhedsbrevet Hjertenyt giver dig ny viden, gode råd og konkrete tips, du kan bruge i din hverdag.
- Lær noget nyt om dit hjerte hver 3. uge.
- Få indblik i hjerteforskningen og de nyeste behandlingsmetoder.
- Få tips til en hjertesund livsstil fra Hjerteforeningens eksperter.
Få Hjertenyt i din indbakke
Gør som over 102.000 andre og tilmeld dig Hjertenyt.