I næsten et år har vi levet under en epidemi, der har påvirket de flestes danskeres hverdag betydeligt. Det har sat sine spor. På tværs af alle aldersgrupper er der mennesker, der kæmper med mentale udfordringer. Hjerteforeningen ønsker, at vi husker den mentale sundhed og trivslen, når landet genåbner. Få vores holdning her.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Af Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen
Flere danskere er blevet ensomme, og flere har udviklet angst og depression. Coronakrisen har særligt påvirket børn og unges trivsel. De har undværet det sociale fællesskab og fritidsaktiviteterne, og det har givet anledning til frustration og bekymring hos både børn og forældre. Også de sårbare patienters mentale helbred er udfordret. De sårbare har isoleret sig fra deres nærmeste og har levet med frygten for at blive alvorligt syge af coronavirus (COVID-19).
Derfor er det vigtigt, at vi i Danmark ikke blot sikrer, at færre bliver smittet med coronavirus, men at vi også forholder os til den mentale sundhed generelt i samfundet.
I Hjerteforeningen mener vi, at danskernes mentale helbred skal vægtes højt, når landet nu igen så småt kan åbne op. Det er vigtigt, at politikerne ser på, hvordan genåbningen kan bidrage til at fremme den mentale trivsel. Ensomhed, angst og depression er alvorlige sygdomme i sig selv, men på sigt er de tilmed en risiko for at udvikle både hjertesygdomme og andre sygdomme.
Hjerteforeningen hilser velkommen, at politikerne på Christiansborg har valgt at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger og genåbne de udendørs idræts- og foreningsaktiviteter og kulturinstitutioner. Det vil gøre godt for den mentale sundhed, men også for folkesundheden generelt.
Genåbning af idræts- og foreningsaktiviteter er et vigtigt første skridt til at skabe rammerne for at genoptage motion. For selvom idrætsaktiviteterne nu starter igen, frygter vi, at inaktiviteten under coronaepidemien kan trække lange spor fremover. Vi kan allerede nu se, hvordan nedlukningen har påvirket skoleelevers sundhed. En undersøgelse af en 8.-klasse viser, at eleverne har øget deres fedtprocent markant, og at de har fået meget højere blodtryk i løbet af det seneste år. Et billede på en bekymrende udvikling. Det vil kræve en ekstra indsats at bringe fysisk aktivitet tilbage i børn og unges hverdag, så de ikke på længere sigt udvikler livsstilssygdomme.
Vi ved, at der er grupper i samfundet, der i forvejen har svært ved at dyrke regelmæssig motion, og vi frygter, at de får svært ved at genoptage de sunde motionsvaner. Derfor mener vi, at der fra politisk side bør være et øget fokus på at få den sunde livsstil tilbage i danskernes hverdag efter genåbningen.
2021 bliver forhåbentlig året, hvor vi lægger coronakrisen bag os, men vi må ikke glemme de efterslæb, krisen har skabt, og de udfordringer, der ligger forude. Derfor skal vi prioritere danskernes fysiske og mentale sundhed nu.
