UUUUHHHHHH!!! Hvad i alverden tænkte du dog på?
Hvem ved sine fulde fem ville dog kigge ud på den dybfrosne forhave eller snedyngerne i indkørslen, og tænke: ‘Det ligner et rigtigt godt tidspunkt at smide tøjet på og få kastet mig ud i havets bølger.’
Ja, det ville du åbenbart. Og hvis du ellers overhovedet kan samle tankerne midt i dit kolde vinterbadegys, kan du måske få varmen ved at tænke på alle de andre danskere, der har fået samme tossede idé som dig.
For iskold vinterbadning er blevet hot, og medlemmerne strømmer til vinterbaderklubberne. I Danmark findes der over 100 klubber for vinterbadere med over 38.000 medlemmer. Herudover kommer der også de mange vinterbadere, som i dag hopper i bølgen blå, uden at være tilknyttet en klub.
Hvad sker der i kroppen, når du vinterbader?
Og hvad får du som vinterbader ud af din skøre idé? Faktisk en del, viser det sig.
En iskold dukkert udløser en række stoffer i kroppen, som kan være gode for dit helbred. Her er nogle af dem:
- Dopamin. Også kaldet for glædeshormon. Dopamin er et signalstof i hjernen, som udløses når vi dyrker motion, efter vi har spist et måltid mad, efter sex – og altså også ved en iskold dukkert. Når dopamin udløses føler vi glæde, eufori og energi.
- Adrenalin og noradrenalin. Stresshormoner, der blandt andet er med til at øge puls, blodtryk og blodgennemstrømning af muskulaturen. Øger også nedbrydning af sukkerdepoter i lever og muskelvæv.
- Kortisol. Ligeledes et stresshormon, der er med til at sende blod til muskler og væk fra fx fordøjelse og hjerne. Virker i hele kroppen og forbereder kroppen på ‘kamp’.
- Serotonin. Et signalstof i hjernen, som forbindes med følelsen af veltilpashed og lykke. Lider man af depression ses ofte et nedsat serotonin niveau i hjernen. Serotonin indvirker bl.a. på regulering af appetit, søvn og hukommelse.
- Det brune fedt. Vinterbadning øger aktiviteten i det brune fedt. Det brune fedt indeholder mitochondrier, som er cellernes energi / kraftværk. Når det brune fedt aktiveres, skabes der varme i kroppen.
Vinterbadning er også en slags ‘motion’ for dine blodkar.
Når du tager en dukkert i koldt vand, får din krop et kuldechok. Når det sker, begynder du automatisk at gispe efter vejret og hyperventilere. Blodkarrene i dine fingre, arme og ben trækker sig sammen, og blodet løber mod dine indre organer. Blandt andet mod dit hjerte, der begynder at slå hurtigere, og får dit blodtryk til at stige en smule.
Når du går op af vandet og begynder at få varmen igen, strømmer blodet igen ud til dine fingre, arme og ben.
Det er blodkarrene, der åbner sig igen, mens den varme fornemmelse spreder sig i din krop.
“Man har også målt blodtrykket hos nogle vinterbadere, og registreret, at det faldt hen over en sæson. Måske skyldes det den hurtige sammentrækning og udvidelse af blodkarrene ved kuldechokket,” har speciallæge i anæstesiologi på Rigshospitalet, Teit Mantoni, tidligere udtalt i en artikel om vinterbadning i Hjerteforeningens medlemsblad, Hjerteliv.
Er vinterbadning sundt?
Måske. Men vi ved det ikke med sikkerhed. Der findes forskning, undersøgelser og hypoteser på området, som tyder på det, men man kan faktisk ikke sige entydigt, at vinterbadning er sundt for dig.
Man ved, at du får sat gang i hele dit immunsystem, når du hopper i iskoldt vand, og en epidemiologisk undersøgelse har vist, at vinterbadning formentlig beskytter dig mod øvre luftvejssygdomme. I undersøgelsen faldt hyppigheden af øvre luftvejsinfektioner som fx forkølelse og halsbetændelse med 40 procent hos vinterbadere.
En anden undersøgelse har peget på, at vinterbadning kan være gavnligt i forhold til type 2-diabetes, og der er også en hypotese om, at vinterbadning er godt for dit kredsløb og sænker blodtrykket, hvis man vinterbader jævnligt/flere gange om ugen.
Men forskningen på området er stadig relativt sparsom, og der er fortsat mange elementer om kroppens reaktion på vinterbadning, som ikke er ordentligt udforskede endnu. Derfor findes der endnu ikke lægelige retningslinjer og anbefalinger omkring vinterbadning.
Huskeliste til din vinterbadning
Her er 12 anbefalinger, der er gode at huske på, inden du skal vinterbade bevæger dig ud i det kolde gys:
- Start allerede i sensommeren eller starten af efteråret, så vænner du dig langsomt til det koldere vand.
- Sørg for at være varm inden du går i vandet. Hav varmt tøj på forinden og det er en god idé at lave ’varmende’ motion forinden, fx styrketræning eller løb/gang.
- Træk vejret roligt inden du går i vandet. Lav fx et par åndedrætsøvelser forinden. På den måde kan du øve dig i at trække vejret roligt, når du er i vandet og undgå at gispe efter vejret eller hyperventilere. Hold dig til et kort dyp i starten. Måske du vil opleve at vandet ikke er nær så koldt, som frygtet. Når du går op af vandet igen, strømmer blodet igen ud i hele kroppen og du vil opleve en indre varme.
- Husk en tyk badekåbe eller badeponcho, så din krop varmes hurtigt op, når du forlader vandet.
- Vælg et stort badehåndklæde, der dækker hele kroppen.
- Drop at få hovedet under vandet eller brug en badehætte. Du mister op mod 70 procent af din kropsvarme gennem afkøling af hovedet.
- Husk handsker. Blodet flygter fra dine fingre, når du tager en iskold dukkert. Og du kan skære dig på skarp is. Ingen af delene føles særligt rart. Et par gode neoprenhandsker bliver du derfor glad for.
- Medbring et par gode badesko. Neoprenbadesko holder den værste kulde fra fødderne og sikrer, at du står bedre fast på badetrappen.
- Husk en fodmåtte. Det kan være iskoldt for fødderne at klæde om i det fri.
- Vælg det rigtige badetøj (hvis du ikke bader uden). Bruger du badetøj, når du vinterbader, så vælg noget, der suger så lidt vand som muligt eller sidder tæt til kroppen.
- Medbring ørepropper eller vat. Iskoldt vand i ørerne kan give dig hovedpine eller gøre dig svimmel. Det kan undgås, hvis du bruger ørepropper eller vat.
- Tag en kop varm kaffe eller the med. Når du har overlevet dukkerten, er det med at få varmen igen. Din indre varme kommer hurtigere tilbage, hvis du har taget en kop varm the eller kaffe med hjemmefra. Og så er det hyggeligt.
Kan du vinterbade, hvis du har hjertesygdom?
Har du en hjerte-kar-sygdom kan du som udgangspunkt godt vinterbade. Der er dog visse forbehold ved visse hjerte-kar-sygdomme. Vigtigst er, at din hjertesygdom generelt skal være velbehandlet, før du kaster dig ud i det iskolde vand.
Lider du af:
- Ubehandlet kranspulsåresygdom og/eller brystsmerter (angina pectoris)
- Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser
- Ubehandlet forhøjet blodtryk
Så frarådes vinterbadning. Er du i tvivl om du kan vinterbade, så tag en snak med din læge om det vil være ok i dit tilfælde.
4 gode råd (og en advarsel) til nye vinterbadere
Der kan siges og siges og skrives meget om vinterbadning, som du kan se. Så tillykke med at være nået (næsten) hele vejen igennem artiklen. Måske har du selv fået mod på at prøve det kolde gys?
I så fald har Ditte Harck her fire gode råd til dig.
- Start langsomt op. Begynd sidst på året så kroppen langsomt vænner sig til det kolde vand. Gå roligt ud den første gang og ophold dig i maksimum ét minut i vandet.
- Følg baderådene. Kend stedet hvor du hopper i og strømforholdene samt sørg for at være et sted, hvor det er let at komme op fx ved hjælp af en god og stabil stige.
- Få en badeven. Det er for farligt at vinterbade alene. Du kan få krampe i benene og opleve at blive svimmel, fordi blodkarrene i hjernen trækker sig sammen og blodtilførslen i hjernen falder ved mødet med det kolde vand.
- Find en klub. Vinterbadeforeningen i Danmark tæller i øjeblikket over 21.000 vinterbadere fordelt på 83 klubber og laug over hele landet. Find en oversigt over klubber på www.vinterbader.com.
Og til sidst en advarsel. Undgå vinterbadning, hvis du lider af følgende hjerte-kar-sygdomme:
- Ubehandlet kranspulsåresygdom og/eller brystsmerter (angina pectoris)
- Alvorlige hjerterytmeforstyrrelser
- Ubehandlet forhøjet blodtryk
Er du i tvivl? Så kontakt din læge. Og eller god fornøjelse i bølgerne.
Kom i form med Thomas Evers Poulsen
Tilmeld dig 10-ugers træningsforløb med Thomas Evers Poulsen og modtag ugentlige træningsvideoer og inspiration til en hjertesund livsstil.
- Lær vandflaske-finten og få sved på panden
- Få en sjov træningsvideo hver uge (kun 15 min.)
- Få ugentlige tips til at leve hjertesundt – det er lettere, end du tror!
Tilmeld dig Hjertetræning
Start din træning allerede i dag!
Hjertet kalder på dig
1 ud af 5 dør af hjertesygdom. Derfor kalder hjertet på din støtte, så flere kan overleve. Din støtte sikrer midler til hjerteforskning og nye behandlingsformer.
Støt i dag og red liv
