En vene er et kar, der fører blodet mod hjertet. Det iltede blod føres med arterier (pulsårer) til kroppen, som forsynes med ilt og næringsstoffer. Herefter føres blodet tilbage til hjertet med venerne, som fører det afiltede blod til hjertet, så det kan pumpes til lungerne, hvor det iltes, og føres hermed med venerne til hjertet og videre til arterierne.
Sammenlignet med pulsårerne er venerne mindre og indeholder mindre muskulatur. I de fleste vener er der klapper, der forhindrer at blodet løber tilbage. Vener farves, ligesom arterier, af blodet og er dermed røde i farven – når man kigger på huden og ser, at venerne er blå, skyldes det at blodet absorberer med af den røde farve end den blå.
Hyppige sygdomme i vener
Venøs insufficiens
Den hyppigste sygdom i venerne er venøs insufficiens (nedsat funktion af venerne), hvor blodet har svært ved at løbe tilbage til hjertet. Sygdommen skyldes hovedsageligt, at veneklapperne ikke fungerer optimalt, men kan også skyldes svækket muskulatur i venerne eller øget tryk i venekredsløbet.
Venøs insufficiens findes i forskellige grader, men ses oftest i benene. Hvis der er insufficiens af benenes overfladiske vener, får man åreknuder. Er der, derimod, insufficiens af de dybe vener, vil blodet samle sig i benene, hvorved man får hævelse af benene med misfarvning af huden og til sidst sår i benene.
Flere faktorer disponerer til venøs insufficiens, herunder:
- Høj alder
- Andre i familien har venøs insufficiens
- Længerevarende stilleståen
- Øget vægt
- Rygning
- Svækkede ligamenter (fx platfod, brok)
- Stillesiddende livsstil
- Tidligere blodprop i venerne (dybe eller overfladiske vener)
- Graviditet
Blodprop i de dybe vener (dybe vene trombose)
Hvis der dannes en blodprop i de dybe vener, kaldes det for dyb vene trombose. Dette ses oftest i benene, men kan også ske i armen. Symptomerne på en blodprop er hævet, varm og smertefuld eller øm ekstremitet. Sygdommen er i sig selv ikke livsfarlig, men der er en risiko for at blodproppen løsner sig og går med venerne til lungerne. I lungerne vil blodproppen sætte sig årerne og blive til en blodprop i lungerne– en potentielt livsfarlig tilstand.
Flere faktorer disponerer til blodprop i de dybe vener, herunder:
- Medfødt tilstand, der øger blodpropdannelse (fx Faktor V Leiden mutation)
- Nylig nedsat bevægelse af benet (fx efter operation eller længere flyvetur)
- Kirurgi indenfor sidste 3 måneder
- Kræftsygdom
- Nylig infektion
- Hospitalsindlæggelse
- Traume
- Gravidtet
- Rygning
- P-piller – særligt i kombination med overvægt
Læs generelt om blodpropper her.
Læs mere om blodprop i benet her.
Blodprop i de overfladiske vener (overfladisk tromboflebit)
Hvis der dannes en blodprop i de overfladiske vener, bliver venen ofte hævet, hårdt og øm. Området omkring venen bliver betændt med rødme og varme. Sygdommen begrænser sig typisk til en enkelt vene. Tilstanden er som regel godartet, med mindre blodproppen vandrer fra de overfladiske til de dybe vener, hvor den kan flytte sig videre til lungerne.
Diagnosen kan oftest stilles ved en almindelig undersøgelse af lægen, men ved tvivl kan diagnosen bekræftes med ultralyd.
De samme faktorer, der disponerer til blodprop i de dybe vener, disponerer til blodprop i de overfladiske vener.
Behandling af venesygdommene
Målet med behandling af de venøse sygdomme er at mindske eller fjerne symptomerne samt minimere risikoen for komplikationer til sygdommene. Der både kirurgiske og ikke-kirurgiske behandlingsmuligheder. Alle behandlinger har fordele og ulemper, som derfor skal diskuteres med lægen.
For blodpropper i de dybe vener, skal man sættes i blodfortyndende behandling i en periode, med mindre der er forhindringer for dette.