Blodprop i benet
En blodprop i benet er en tilstopning af en blodåre og kan give alvorlige smerter. Læs om symptomer og behandling for blodprop her.
Blodprop i benet kan være en alvorlig sygdom, der kræver behandling for at undgå varige skader.
Du skal derfor altid ringe til 1813 eller egen læge, hvis du oplever symptomer på blodprop i benet.
Her på siden får du svar på mulige årsager til en blodprop i benet, hvordan man undersøger og behandler blodpropper i benene, og hvordan du selv kan forebygge blodprop i benet.
Derfor får du en blodprop i benet
En blodprop i benet er en tilstopning af en blodåre.
Blodpropper kan enten opstå i benets dybe vener (dyb venetrombose, DVT) eller i benets pulsårer.
Det er to vidt forskellige sygdomme, der giver vidt forskellige symptomer og forårsages af vidt forskellige årsager.
Blodprop i benets vener
En blodprop i benenes dybe vener (dyb venetrombose, DVT) er den mest almindelige form for blodpropper i benet.
En hyppig årsag er manglende eller nedsat bevægelse af benene i længere tid.
Det kan fx være ved sygdom hvor man er sengeliggende, efter skade eller operation, som gør, at blodets tilbageløb fra benene bliver langsommere.
Hvis blodet ikke bliver ført ordentligt rundt, øger det risikoen for blodprop i de dybe vener i benene.
Andre medvirkende årsager til dyb venetrombose kan være behandling med hormontilskud eller p-piller, en række kræftsygdomme og forskellige arvelige defekter i blodets størknesystem.
Hvis du har en blodprop i de dybe vener i benet, kan du risikere at få kronisk post-trombotisk syndrom.
Derfor anbefaler man brug af kompressionsstrømper i perioden efter blodproppen.
Blodprop i benets pulsårer
Årsagen til en blodprop i benenes pulsårer (arteriel trombose) er næsten udelukkende åreforsnævring.
I nogle tilfælde kan den også stamme fra blodpropper, som stammer andre steder fra og sætter sig i benenes pulsårer (emboli).
Åreforsnævring forårsages ofte af forhøjet kolesterol, diabetes og rygning, mens emboli kan fx skyldes uregelmæssig hjerterytme som atrieflimren.
Hvis din blodprop sidder i benets pulsåre, kan du i værste fald miste et ben eller blive opereret med gener til følge.
Dette skyldes manglende blodforsyning og iltmangel til benet og derfor er vigtigt at søge læge med det samme.
Smerter og symptomer på blodprop i benet
Det er vigtigt at være opmærksom på tegn på blodpropper i benene.
Og også at kunne skelne mellem, om blodproppen er i benenes vener eller i benenes pulsårer, da der er forskel på symptomerne, hvordan du bør reagere og hvordan du skal behandles.
Symptomerne på blodprop i benet afhænger af, om blodproppen sidder i benenes vener eller i pulsåren.
Symptomer ved blodprop i vene
Ved en blodprop i benets vene (dyb venetrombose, DVT) kan du opleve, at dit ben:
- Hæver
- Gør ondt
- Rødmer
- Spænder
- Bliver varmt
Et typisk symptom er ømhed i lægmusklerne.
Alt efter hvor blodproppen sidder, kan det være foden, underbenet eller hele benet, der hæver.
DVT er ikke en livstruende tilstand og man skal ikke ringe 1-1-2, men i stedet kontakte sin læge eller 1813, og blive undersøgt med ultralydsskanning.
Symptomer ved blodprop i benets pulsårer
Ved en blodprop i benets pulsårer er de typiske symptomer ofte, at dit ben bliver:
- Køligt
- Blegt
- Smertefuldt
Smerterne er typisk konstante, og ubehandlet og uden nærmere undersøgelse kan benet efter noget tid blive følelsesløst.
Du skal med det samme ringe 1813 eller til egen læge, hvis du oplever symptomer på blodprop i benets pulsåre.
Undersøgelse og behandling for blodprop
Der er gode muligheder for behandling, hvis du får en blodprop i benet.
Alt efter, om proppen sidder i venen eller i pulsåren, er behandlingen dog forskellig.
Blodprop i benets vener
Det er de kliniske symptomer og din læges fysiske undersøgelse, der afgør det videre forløb.
Den første undersøgelse ved mistanke om en blodprop i de dybe vener i benet er en blodprøve (d-dimer).
Her måler lægen aktiviteten i størknesystemet i venerne.
Hvis lægens undersøgelse tyder på blodprop i benet og D-dimer er forhøjet, kan du blive tilbudt en ultralydsscanning af benet, for at stille den endelige diagnose.
Ved en blodprop i de dybe vener i benet vil du typisk blive behandlet med blodfortyndende medicin, typisk et NOAC-præparat.
Blodfortyndende medicin hæmmer størkningsfaktorerne i blodet og nedsætter dermed blodets evne til at størkne, når blodet ikke cirkulerer på grund af blodproppen.
Det kaldes også antikoagulerende behandling.
En kort initial behandling med heparin, som gives som indsprøjtning under huden, kan være nødvendig, alt efter valg af det blodfortyndende lægemiddel.
Behandlingen forebygger nye blodpropper, forhindrer blodproppen i at brede sig, og forhindrer, at blodproppen river sig løs og sætter sig fast i lungerne.
Hvis det er første gang, du har en blodprop i benet, får du typisk blodfortyndende behandling i tre til seks måneder.
Hvis du gentagne gange har fået blodpropper, kan du blive tilbudt livslang behandling med blodfortyndende medicin.
Blodprop i benets pulsårer
En blodprop i benets pulsårer er ofte en livstruende tilstand, der kræver akut behandling ved hjælp af kirurgi.
Enten vil man fjerne blodproppen med en ballonudvidelse, og evt. suge den ud.
Dette er den typiske behandling.
Den kan også behandles med et kateter i lysken.
Igennem kateteret bliver der sprøjtet medicin ind, med det formål at opløse den blodprop, der blokerer for blodforsyningen til benet.
Behandlingen på hospitalet tager 1-5 dage.
Det kan være nødvendigt at supplere behandlingen med en operation, hvor man fjerner rester af blodproppen, og potentielt retter den forsnævring eller udvidelse af pulsåren, der har udløst blodproppen.
Sådan kan du forebygge blodpropper
Blodpropper i benene – og blodpropper generelt – kan du forebygge i hverdagen.
Blandt andet forebygges blodpropper ved at spise sundt og dyrke godt med motion.
Du bør også undgå at ryge, da rygning øger risikoen for blodpropper i benene, hjertet og lungen.
En sund livsstil forebygger også forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol, som kan være en farlig tilstand for dit hjerte.
Det kan du læse meget mere om på denne side, hvor vi har samlet en lang række gode råd til sund kost og motion.
Du finder også en lang række hjertesunde opskrifter og inspiration til din kost i Hjerteforeningens opskriftsunivers.
Savner du et fællesskab at dyrke motion med, kan du også kigge nærmere på Hjerteforeningens lokalforeninger, der har mange aktiviteter til dig.
Andre tiltag
Du kan også forebygge blodpropper ved fx at bruge støttestrømper (kompressionsstrømper) og undgå længere perioder, hvor du ikke bevæger benene.
Kompressionstrømper kan være med til at forebygge en ny blodprop.
Og særligt under lange flyrejser eller busture er det en god idé at lave vippeøvelser med fødderne og sørge for at bevæge dig så meget som muligt.
Ved langvarigt sengeleje, eller forud for et større indgreb eller større operationer kan du også forebygge en blodprop med blodfortyndende medicin.
Ofte stillede spørgsmål
En blodprop i benet kan enten opstå i benets vener eller i benets pulsårer.
Ved blodpropper i benets vener (dyb venetrombose, DVT) vil du typisk opleve, at dit ben hæver, gør ondt og spænder. Alt efter hvor blodproppen sidder, kan det være foden, underbenet eller hele benet, der hæver. I nogle tilfælde vil du opleve ganske få eller ingen symptomer.
Ved en blodprop i benets pulsårer vil du opleve, at dit ben bliver køligt, blegt og smertefuldt. Ubehandlet og efter noget tid kan det blive følelsesløst.
Du skal altid ringe 1813 eller til egen læge, hvis du oplever symptomer på en blodprop i benet.
En blodprop i benet kan enten opstå i benets vener eller i benets pulsårer.
En blodprop i underbenets vener går i de fleste tilfælde i opløsning af sig selv. I ca. 15 % af tilfældene vokser blodproppen op i lårets og bækkenets dybe vener, medmindre der gives behandling med blodfortyndende midler.
En blodprop i benets pulsårer kræver hurtig operation. Du skal med det samme ringe 1813 eller til egen læge, hvis du oplever symptomer på blodprop i benets pulsårer.
Det er meget vigtigt at få undersøgt, hvis du har mistanke om at du har haft en forbigående blodprop, da det kan være et forvarsel om, at en større blodprop er på vej.
En blodprop i benet kan være en alvorlig sygdom, der kræver behandling for at undgå varige skader. Du skal altid ringe 1813 eller til egen læge, hvis du har mistanke om en blodprop i benet.
Blodproppen kan enten opstå i benets vener (dyb venetrombose, DVT) eller benets pulsårer.
En blodprop i benets vener kan nogle gange forsvinde af sig selv, men du kan risikere at få kronisk trombotisk syndrom.
En blodprop i benets pulsårer er en livstruende tilstand. Du kan risikere at miste dit ben eller blive opereret med gener til følge.
Hvis du kender og reagerer på symptomerne, er der dog gode muligheder for effektiv behandling, så du kan blive rask og leve et normalt liv.
Livet efter en blodprop
Hvis du har en blodprop i benets vene, kan du risikere at få kronisk trombotisk syndrom.
Hvis din blodprop sidder i benets pulsåre, kan du risikere at miste et ben eller blive opereret med gener til følge. Det er naturligvis vigtigt, at du tager din medicin.
Få dyrket motion og rørt kroppen
Nedsæt din risiko for en ny blodprop væsentligt med fysisk aktivitet og træning.
Det er vigtigt at komme hurtigt i gang, uanset hvilken motionsform du foretrækker.
Find noget, der motiverer dig, passer til dig, og du dyrker regelmæssigt.
Forbedr din hjertesundhed med sund mad
Forbedr dit sygdomsforløb ved at spise sund og varieret kost.
Forhøjet blodtryk og kolesterol øger din risiko for blodpropper.
Med sund mad kan du tilmed øge din livskvalitet, styrke dit immunforsvar og opnå en stabil vægt.
Hvad enten du skal forebygge overvægt eller passe på et uplanlagt vægttab.
Læs om sund mad hos Hjerteforeningen: ”Spis sundt”: Få gode råd til at købe, lave og spise hjertesund mad.
Se også Sådan skal du spise, når du får blodfortyndende medicin.
Er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med at spise hjertesundt?
Kontakt Hjertelinjen på tlf. 70 25 00 00 for rådgivning og samtaler.
Rygning
Rygning har en alvorlig effekt på hjertet, og det er derfor vigtigt at være røgfri og undgå passiv rygning, når du har en hjertekarsygdom.
Find hjælp til rygestop med et rygestopkursus på Stoplinien.dk, eller ring til os på 80 31 31 31. Hent også appen E-kvik, og få gratis hjælp.
Læs om rygnings effekt på dit hjerte.
VIDEO: Se video om Hjerteforeningens forskning, som du kan støtte
STØT FORSKNINGEN I DAG