Her kan du finde svar på spørgsmål om Hjerteforeningens Brugerpanel.
Hvordan tilmelder jeg mig brugerpanelet?
- Du kan melde dig til Hjerteforeningens Brugerpanel her.
- Du skal blot udfylde et tilmeldings-spørgeskema og trykke på ”afslut”, så er du tilmeldt.
- I tilmeldingen beder vi om din e-mailadresse, så vi kan sende spørgeskemaer og invitationer til samtaler til dig. Vi beder også om nogle generelle oplysninger om dig, bl.a. hvilken region du bor i, og hvilken hjerte-kar-sygdom du eller din pårørende har. Oplysningerne bruger vi til at sende de relevante spørgeskemaer og invitationer til dig.
Hvordan melder jeg mig ud af Hjerteforeningens Brugerpanel?
- Hvis du ikke længere ønsker at deltage i brugerpanelet, kan du til en hver tid melde dig ud ved at skrive en mail til: brugerpanel@hjerteforeningen.dk
Er mine besvarelser anonyme?
- Dine besvarelser bliver ikke brugt i identificerbar form, men for at undgå at stille dig de samme spørgsmål flere gange, kæder vi dine besvarelser sammen med din e-mailadresse.
- Vi registrerer ikke dit navn, adresse, personnummer, telefonnummer eller lignende.
- Vi registrerer generelle oplysninger som køn, aldersgruppe, sygdom og region. Det giver os mulighed for at sende spørgsmål og invitationer ud til undergrupper af panelet, fx alle deltagere bosat i Region Midtjylland eller deltagere, der har haft en blodprop i hjertet.
Hvordan håndterer Hjerteforeningen mine data?
- Alle oplysninger og undersøgelser bliver opbevaret under sikre forhold hos Hjerteforeningen. Personoplysninger, som e-mailadresse, slettes den 30. maj 2024, og vi beholder dine besvarelser i anonym form til vores erfaringsopsamlinger og analyser. Samtidig opretter vi et nyt brugerpanel til afløsning af det gamle. Paneldeltagerne vil – inden sletningen af e-mailadresser – få en mail med en invitation til at melde sig til det nye brugerpanel for de efterfølgende år.
- Du kan læse mere om Hjerteforeningens behandling af dine personoplysninger og dine rettigheder på https://hjerteforeningen.dk/persondatapolitik/
Hvad er formålet med brugerpanelet?
- Ved at deltage i brugerpanelet hjælper du Hjerteforeningen med at gennemføre forskellige undersøgelser af hjerte-kar-patienter og pårørendes behov og udfordringer. Du bidrager også til at Hjerteforeningen kan undersøge, hvordan vi gør vores tilbud og støtte til mennesker med hjerte-kar-sygdom og deres pårørende endnu bedre.
- Brugerpanelet er dannet for at give Hjerteforeningen en nem og hurtig adgang til input fra en stor gruppe hjerte-kar-patienter og pårørende. På den måde kan vi få mere viden om livet med en hjerte-kar-sygdom. Viden vi bruger i kampen mod hjertesygdom.
Hvor kan jeg få svar på andre spørgsmål?
- Hvis du har brug for rådgivning eller støtte, er du altid velkommen til at kontakte Hjerteforeningens rådgivning Hjertelinjen på telefon 70 25 00 00 eller på mail hjertelinjen@hjerteforeningen.dk.
- Har du spørgsmål om brugerpanelet kan du skrive til os på brugerpanel@hjerteforeningen.dk.
Deltag i Hjerteforeningens Brugerpanel her
Læs mere om Hjerteforeningens brugerpanel her