Indholdsstoffer
Glycerylnitrat
Isosorbiddinitrat
Isosorbidmononitrat |
Eksempler på handelsnavne
Langtidsvirkende depotpræparater
Cardopax
Fem-mono Retard
Imdur
Isodur
Isomex
Hurtigtvirkende nitroglycerin
Glytrin
Nitroglycerin
Nitrolingual |
Anvendelse
Forebyggelse og behandling af angina pectoris (hjertekrampe).
Nitrater findes både som hurtigtvirkende og som langtidsvirkende depotpiller. Den hurtigtvirkende medicin bruges til at behandle anfald af hjertekrampe. Den langtidsvirkende medicin bruges til at forebygge anfald med hjertekrampe.
Hurtigtvirkende nitratpræparater findes som spray til at puste under tungen og som resoribletter – tabletter, der placeres under tungen, hvor de opløses og optages gennem slimhinden.
Langtidsvirkende nitrater er almindelige tabletter.
Selv om man får et langtidsvirkende nitratpræparat, må man gerne tage korttidsvirkende nitroglycerin mod anfald.
Virkning
Virker ved at udvide blodkarrene, så blodforsyningen til hjertet bliver bedre.
Mulige bivirkninger
Hovedpine, der typisk aftager, når kroppen har vænnet sig til præparatet.
Derudover kvalme, blodtryksfald og svimmelhed.
Særlige forholdsregler
Må ikke tages sammen med midler mod impotens (sildenafil, tadalafil og vardenafil). Kombinationen af nitratpræparater og midler mod impotens kan få blodtrykket til at falde markant.
Læs mere om medicin mod rejsningsbesvær.
Depotpræparaterne må enten kun gives én gang i døgnet eller to gange med få timers interval. Årsagen til dette er, at kroppen vænner sig til medicinen, så den holder op med at virke. Derfor skal der være cirka 8 timer i døgnet, hvor der ikke er nitrat i blodet. Du må dog altid tage den hurtigtvirkende nitroglycerin.
Læs mere om de hurtigtvirkende nitroglycerinpræparater på Dansk Lægemiddel Informations hjemmeside.
Læs mere om depotpræparaterne på Dansk Lægemiddel Informations hjemmeside.