Forskere i Aarhus har takket være en bevilling fra Hjerteforeningen fokus på, om en særlig type pacemakere fungerer bedre, hvis den placeres lidt anderledes end først anlagt. Målet er, at flere patienter som Sofus Møller på 83 år med hjertesvigt og problemer med hjertets ledningsnetværk overlever med deres mekaniske hjælper. 

Vi passer på hinanden!

Hjerteforeningen samler og deler viden om coronavirus (COVID-19) og hjertesygdom. Vi råder dig til altid at følge myndighedernes anbefalinger om bl.a. afstand, hygiejne, mundbind og andet. Få vores bedste råd om coronavirus på hjerteforeningen.dk/corona. Pas på dig selv - og hinanden.

30-40 procent har ikke nogen målbar effekt af en særlig type pacemaker, der ellers skulle sikre deres liv. Det vil forskere støttet af Hjerteforeningen nu lave om på. De vil teste, om en ny placering af pacemakeren kan sikre, at flere patienter med hjertesvigt og problemer med hjertets impulsledning (grenblok) overlever, samt give bedre livskvalitet, færre symptomer og et bedre funktionsniveau.

1.500.000 kroner fra Hjerteforeningen har således udløst, at Jens Cosedis Nielsen, professor ved Aarhus Universitetshospital, kan undersøge, om en målrettet placering af elektroden i pacemakeren, der hjælper venstre hjertekammer med at holde takten, så at sige, vil gøre, at flere patienter med hjertesvigt og grenblok overlever – og lever længere.

 

– Vi går dedikeret efter, at en større andel af patienterne får en gavnlig effekt af behandlingen, så de gennemsnitligt lever længere, får bedre livskvalitet, bliver mere mobile og oplever færre hjertesvigtssymptomer, forklarer Jens Cosedis Nielsen, professor ved Aarhus Universitetshospital, der sammen med læger fra de øvrige deltagende hospitaler har modtaget støtte fra Hjerteforeningen til sin forskning. Foto: Kåre Viemose.

Og ifølge Jens Cosedis Nielsen vil forskernes forsøg og nærstuderen af de elektriske hjælpere give vigtig viden.

– Mindre studier tyder på, at placeringen af elektroden til stimulering af venstre hjertekammer er en af de væsentligste faktorer for at opnå en gavnlig effekt af ”biventrikulær pacing”, som denne type pacemakere hedder. Det er imidlertid stadig helt uafklaret, om en målrettet placering af elektroden til stimulering af venstre hjertekammer er bedre end den aktuelle standard. Vores studie vil kunne bidrage med afgørende ny viden på dette område, forklarer Jens Cosedis Nielsen.

Studiet foregår som et landsdækkende samarbejde imellem alle de af landets hospitaler, det indopererer biventrikulære pacemakere. I alt 1.000 patienter deltager i studiet, og alle forsøgsdeltagere får indopereret en biventrikulær pacemaker. Hos halvdelen placeres elektroderne efter vanlig standard, og hos den anden halvdel placeres elektroden på det sted, hvor forskerne har en klar – dog endnu ubekræftet – antagelse om, at den vil skabe en bedre effekt. Patienterne følges i mindst to år ved ambulante kontroller og via fjernmonitorering.

– Vi går dedikeret efter, at en større andel af patienterne får en gavnlig effekt af behandlingen, så de gennemsnitligt lever længere, får bedre livskvalitet, bliver mere mobile og oplever færre hjertesvigtssymptomer. Det gør vi, når vi med forskningen besvarer, om det svarer sig at finde den seneste elektriske aktivering (hvor på hjertet pacemakeren sidst har været aktiveret, red.) og anlægge elektroden her. Hvis ikke det er gavnligt, skal man ikke udsætte patienterne for det, naturligvis, men vi håber, at vores resultater vil ændre kommende guidelines for, hvordan denne gruppe patienter får den bedst mulige behandling, siger Jens Cosedis Nielsen.

 

– Det er altså ret fantastisk, at forskerne sådan kan justere og følge mig på den måde og hele tiden sørge for, at min pacemaker virker godt, siger 83-årige Sofus Møller. Foto: Kåre Viemose.

Fantastisk, at forskerne kan det

Sofus Møller på 83 år og blev enkemand for syv år siden. At være alene har gjort hans behov for at komme ud og se andre mennesker større, men på grund af svagt hjerte har selv påklædningen om morgenen tidligere udløst åndenød.

– Når jeg gik, havde jeg også problemer med at trække vejret, og det var træls, da jeg som yngre jo var vant til at være mere ude og omkring og aktiv. Men efter at jeg har fået pacemaker, har jeg fået noget mere luft, og åndenøden er væk. Den har jeg hjulpet mig, fortæller Sofus Møller, der er en af deltagerne i Jens Cosedis Nielsens’ forskningsprojekt.

– Det er altså ret fantastisk, at forskerne sådan kan justere og følge mig på den måde og hele tiden sørge for, at min pacemaker virker godt. For jeg må sige, at min pacemaker betyder meget for mig. Så det er betryggende, at forskerne prøver at finde ud af, hvordan pacemakerne fungerer bedst muligt. For så kan jeg leve bedst muligt.

Sofus Møllers venner er ikke i tvivl om betydningen af hans pacemaker.

– ”Du har fået en bedre kulør.” Det siger de alle sammen til mig. ”Du er ikke så bleg, som du har været før.” Det er utroligt, at pacemakeren kan gøre den store forskel.

Forskningsprojektet startede op i 2018 og forventes færdigt i 2024.

Støt hjerteforskningen i dag

 

Lyt til podcast om pacemaker

Overlæge Michael Karlsen fortæller om hvad en pacemaker er, hvornår den er nødvendig, og hvad man særligt skal være opmærksom på, hvis man har en pacemaker. Kan elektriske magnetfelter fra fx smartphones, induktionskogeplader eller lufthavnens metaldetektor være et problem? Det ved du, når du har lyttet til denne podcast, hvor læge Annemie Stege Bojer er vært. Lyt også til Hjerteforeningens podcast om hjertets elektriske system.