Et nyt forskningsprojekt støttet af Hjerteforeningen skal skabe ny viden om, hvordan hospitalerne kan forbedre og optimere den avancerede og i mange tilfælde livreddende behandling til de danskere, som hvert år rammes af et langvarigt hjertestop.

Når en patient får hjertestop, er hurtig og effektiv førstehjælp afgørende. Men kan hjertet ikke umiddelbart genstartes ved hjælp af hjertemassage eller en hjertestarter, så bliver de patienter, som man mener, har en chance for at klare den, kørt til hospitalet, hvor lægerne så i nogle tilfælde forsøger at redde dem ved hjælp af såkaldt mekanisk kredsløbsstøtte. Det er en avanceret form for genoplivning, som er meget omfattende for både patienten, de pårørende og sundhedsvæsenet.

I dag er der meget begrænset viden om den mekaniske hjertestøtte. Det står ikke klart, hvad der gør, at lægerne ved en hjertestoppatients ankomst til sygehuset vælger enten at give mekanisk kredsløbsstøtte eller undlade det, eller hvordan genoplivningsmetoden virker mest optimalt.

 

Det er vores håb, at vi kan belyse, hvilken form for mekanisk støtte som beskytter både hjertet og hjernen bedst, siger forsker, læge og ph.d.-studerende Louise Linde. Foto: Camilla Rønde.

Mest mulig støtte til hjerte og hjerne

Derfor vil et hold forskere på Odense Universitetshospital analysere brugen af mekanisk kredsløbsstøtte og teste forskellige metoder for at finde ud af, hvordan kredsløbsstøtte yder mest mulig støtte til hjerte og hjerne hos patienter med langvarigt hjertestop.

Forskerne med læge og ph.d.-studerende Louise Linde i spidsen vil analysere de patienter med hjertestop, som har fået mekanisk hjertestøtte, og sammenligne dem med en analyse af de patienter, som man besluttede ikke at bruge metoden på. Odenseforskerne er de første i verden til at undersøge de patienter, man ikke påbegynder behandling på, men erklærer døde i stedet for.

– Vi vil se på alle patienter bragt til hospitalet med langvarigt hjertestop i perioden 2015 til 2020 på en lang række parametre: alder, om de har været syge i forvejen, hvor lang tid de har haft hjertestop, og hvordan de, som får mekanisk hjertestøtte, klarer sig efterfølgende. På den både vil vi prøve at finde de præcise årsager til, at man ved ankomst til sygehuset vælger enten at påbegynde mekanisk kredsløbsstøtte eller afslutte behandlingen, fortæller Louise Linde.

Odense Universitetshospital arbejder i forskningsprojektet tæt sammen med Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet, så der tilgår data fra alle de steder i Danmark, hvor man modtager patienter med langvarigt hjertestop til mekanisk kredsløbsstøtte.

 

Den bedste metode

I anden del af forskningsprojektet vil Louise Linde og hendes kolleger teste forskellige metoder til mekanisk kredsløbsstøtte for at se, hvad der fungerer bedst.

Forskerne vil give 30 bedøvede grise provokeret hjertestop under kontrollerede forhold. Efter 15 minutters hjertemassage vil grisene blive genoplivet med mekanisk kredsløbsstøtte.

– Der vil blive anvendt tre forskellige former for mekanisk kredsløbsstøtte i griseforsøget, og vi vil så sammenligne effekterne af de forskellige former. Det er vores håb, at vi kan belyse, hvilken form for mekanisk støtte, som beskytter både hjertet og hjernen bedst. Det nytter ikke, at man får en patient levende igennem et hjertestop, hvis hjernen bliver svært skadet, siger Louise Linde.

 

Hvem skal være Årets Hjerteredder?

Indstil en kandidat til at blive hyldet som Årets Hjerteredder. Hvert år sætter Hjerteforeningen fokus på og anerkender hverdagens helte, der træder til med genoplivning, når lynet slår ned, og hjertet stopper.