Mange danskere har i dag stort set intet behandlingstilbud, hvis venstre hjertekammer efter en blodprop er stivere og dermed fyldes dårligere. Det koster liv og livskvalitet, bl.a. for 68-årige Kirsten Andersen. Nu vil forskere støttet af Hjerteforeningen undersøge lovende præparats gavnlige effekt.

Over 37.000 danskere havde i 2017 haft en blodprop i hjertet. Og mange af dem har forandringer i venstre hjertekammer, der enten ikke trækker sig ordentligt sammen eller ikke slapper helt af for at blive fyldt med blod. For sidstnævnte gruppe gælder dette for en ud af fire danskere, der har haft en blodprop, og det forbinder undersøgelser med en dårligere prognose. Med andre ord lever patienterne i denne gruppe kortere end gennemsnittet og kan opleve store gener gennem livet.

På trods af dette er der ingen behandling i dag. Og dog, for et præparat er kommet på markedet, som forskere støttet af Hjerteforeningen nu vil undersøge effekten af for hjertet og kredsløbet.

– Vores forskning skal gøre os klogere på effekten af behandling med præparatet (Entresto®) på hjerte og kredsløb hos personer, der har haft en blodprop i hjertet med normal systolisk funktion (hjertets sammentrækning, red.) og nedsat diastolisk funktion (hjertets afslapning for at blive fyldt med blod, red.), forklarer Peter Hartmund Frederiksen, der er ph.d.-studerende på Odense Universitetshospital.

Han har modtaget over 1,5 millioner kroner fra Hjerteforeningen til at forske i effekten af præparatet.

 

100 patienter, heriblandt Kirsten Andersen, deltager i forskningsprojektet på Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. Foto: Heidi Lundsgaard.

Kirsten håber på forskningens effekt

Lidt uden for Odense bor Kirsten Andersen, der i dag er folkepensionist, efter at hun stoppede med at arbejde på Odense Universitetshospital.

Kirsten Andersen er en af de mange patienter, som hjerteforskningen sigter mod at hjælpe. Hun oplever, at situationen i dag ikke altid er nem, men at mere viden og bedre medicinering måske kan hjælpe hende.

– Når vi er ude og gå tur, går jeg altid sidst og er nummer sjok. Det er ikke sjovt, synes jeg, men det er på grund af mit dårlige hjerte, der ikke pumper godt nok, fortæller Kirsten Andersen.

– Jeg håber jo, at den medicin, som forskerne tester lige nu, skal kunne hjælpe på det problem. Virker medicinen, vil den gøre, at jeg kan gå noget hurtigere og sammen med min mand, når vi er ude og rejse. Det ville være en stor hjælp, for der findes ikke noget medicin i dag til sådan nogle som mig, siger Kirsten Andersen, der 68 år.

 

Forskning skal redde liv og skabe detaljeret indsigt

100 patienter, heriblandt Kirsten Andersen, deltager i forskningsprojektet på Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. Fælles for dem er, at de for nyligt har haft en blodprop i hjertet og har normal systolisk funktion og nedsat diastolisk funktion.

Patienterne deles op i to grupper, hvor den ene gruppe får præparatet, og den anden får placebo (en falsk pille uden virkning, red.). Deltagerne vil også bl.a. gennemgå en cykeltest, hvor forskerne vil holde øje med deres puls, blodtryk og tryk i højre hjertekammer samt lungekredsløb, ligesom der vil blive foretaget em MR-scanning og en ultralydsundersøgelse af hjertet.

– Forskningen vil skabe ny viden, der i høj grad vil gavne denne gruppe af hjertepatienter. Det vil den, fordi et bedre kendskab til mekanismerne bag sygdommen er afgørende for at kunne tilbyde en optimal behandling. Hvis præparatet viser sig effektivt i undersøgelsen, vil det potentielt kunne forbedre behandlingen af mange patienter med blodprop i hjertet.

Peter Hartmund Frederiksen er støttet af Hjerteforeningen og peger på, at hans forskning vil give en meget detaljeret indsigt i effekten af behandling med præparatet på hjerte- og karfunktionen, både i hvile og under belastning. Foto: Odense Universitetshospital.

Det siger Peter Hartmund Frederiksen og peger på, at hans forskning vil give en meget detaljeret indsigt i effekten af behandling med præparatet på hjerte- og karfunktionen, både i hvile og under belastning.

Det særlige ved undersøgelsen er, at lægemidlet undersøges på lige præcis denne gruppe af patienter, til hvem der stort set ikke er et specifikt behandlingstilbud til i dag. Dette til trods for, at patientgruppen ifølge den nuværende viden har en dårligere prognose for både dødelighed og effektiv behandling, hvis man sammenligner med patienter med normalt hjerte, forklarer Peter Hartmund Frederiksen.

– Der er i det lys al mulig grund til, at vi nu skaber ny viden, der på sigt kan hjælpe disse danskere til et bedre og længere liv. For når vi ser på blodproppatienter, der er diastolisk syge (problemer med at hjertet fyldes med blod ved afslapning, red.), ligner de hjertemæssigt meget de patienter, der har hjertesvigt med bevaret pumpefunktion. Så hvis vi kan vise en effekt på den gruppe, vi undersøger her, vil man kunne trække det over mod den store gruppe af patienter med symptomer på hjertesvigt og bevaret pumpefunktion. Vi håber oven i det også, at vi kan beskrive en eventuel behandlingseffekt og generelt give en større generel forståelse af diastolisk sygdom efter blodprop i hjertet. Det er vigtigt i vores forskning, at vi på den måde skaber viden både om denne præcise problemstilling og om emnet generelt. Det gør, at flest muligt kan hjælpes, og den nye viden, vi har skabt, bliver anvendt bredest muligt og gavner på den måde de mange, der har støttet vores forskning.