En halvering af nye tilfælde af atrieflimren (forkammerflimren) i krisens første tre uger fik Hjerteforeningens forskere, der studerede coronakrisens konsekvenser for hjerteområdet, til at spærre øjnene op.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
I de tre første uger af coronakrisen undersøgte forskere fra Hjerteforeningen, hvor mange nye tilfælde af atrieflimren (forkammerflimren), der opstod i sammenligning med de tre sidste uger op til krisens start.
Tallene var tydelige og pegede på et fald på hele 47 procent, når forskerne sammenlignede de to perioder før og efter regeringens lockdown af Danmark.
Den ledende forsker i forbindelse med studiet, Anders Holt, der arbejder tæt sammen med Hjerteforeningens forskere, peger på, at tallet kan have mange forklaringer.
– Den ”farlige” forklaring kunne være, at efter det store pressemøde og ordren om, at alle praktiserende læger og hospitaler kun måtte se akutte patienter, så har patienter med milde symptomer på atrieflimren, såsom forbigående svimmelhed eller hjertebanken, afholdt sig fra at kontakte lægen, da det ikke har føltes alvorligt nok – og man nødig har villet smittes eller forstyrre lægen midt i en krise, siger Anders Holt, der er læge på Kardiologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital til daglig.
I Hjerteforeningen peger forskningschef Gunnar Gislason, der er medforfatter til rapporten fra studiet, som netop er udgivet i det anerkendte forskningstidsskrift “European Heart Journal”, at det er bekymrende, hvis folk har afholdt sig fra at få den rigtige lægelige hjælp på grund af coronakrisen.
– Ubehandlet atrieflimren kan føre til blodprop i hjernen, hjertesvigt og pludselig død, hvorfor det er en farlig situation, hvis potentielle nyopståede atrieflimren-patienter ikke vurderes og eventuelt behandles, siger Gunnar Gislason.
Krisen har måske skabt færre risikofaktorer
Han peger også på, at en anden sandsynlig forklaring på halveringen af antallet af nye atrieflimren-tilfælde i krisens første uger er, at patienterne rent faktisk er blevet diagnosticeret hos egen læge og sat i korrekt behandling, allerede før coronakrisen ramte. I det tilfælde har den visiterende læge på hjerteafdelingen måske set denne udredningen i henvisningen, men udskudt det første ambulante besøg til efter krisen.
Og endelig kan vi forsøge at forklare tallet med, at stress, infektioner og lignende kendte risikofaktorer for udvikling af atrieflimren har været reduceret under coronakrisen. Patienterne har simpelthen måske været mindre eksponeret for disse risikofaktorer under krisen, hvilket kunne betyde, at faldet er et reelt fald og ikke kun skyldes oversete diagnoser.
Gunnar Gislason fra Hjerteforeningen, der har finansieret studiet, fortæller, at sundhedsprofessionelle bør diskutere, hvordan samfundet undgår et lignende fald i antallet af nye diagnoser, hvis der kommer en anden bølge af coronavirus til efteråret.
– Får vi brug for det i så fald, bør man overveje at udvide tilbuddene for eventuel screening og hjerterytmekontrol hjemmefra. På den måde kan man under en anden bølge af coronakrisen opretholde hospitalsfunktioner, men med et minimum af fysisk kontakt, siger Gunnar Gislason.
Forskerne undersøgte også, om der under coronakrisen var flere blodpropper eller dødsfald forårsaget af nye diagnoser med atrieflimren, men forskerne kunne ikke finde data, der beviste dette.
Hjertesvigt også undersøgt
I ugerne efter lockdown og frem til 30. marts var antallet af indlæggelser for hjertesvigt og antallet af patienter med nydiagnosticeret hjertesvigt faldet med cirka 30 procent i Danmark, viser et lignende forskningsstudie.
– Indtil videre er der ikke observeret overdødelighed blandt folk med hjertesvigt, men vores studie understreger at patienter, som har symptomer på hjertesvigt, skal søge læge, på trods af coronavirus, siger Gunnar Gislason.
Pressekontakt
Journalister kan kontakte pressekontakt Mads Louis Orry på madslo@hjerteforeningen.dk.
