Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)

STØT VORES FORSKNING OG RED LIV

 

Læge og forsker Mohamad Hassan El-Choulis ser nærmere på, hvad konsekvenserne er for personer med medfødte hjertelidelser på længere sigt. Hjerteforeningen støtter hans forskning takket være donationer fra gavmilde danskere.

 

Mohamad Hassan El-Choulis forsker i de danskere, der har en medfødt hjertesygdom. Han fokuserer på, hvad der sker med kroppen, når de bliver ældre.

For hvad sker der med din krop, mange år efter at du er født med hjertesygdom? Forskning antyder allerede nu, at når mennesker med selv de mildeste former for medfødt hjertesygdom bliver ældre, begynder problemerne med hjertet at melde sig. Det faktum vil Mohamad Hassan El-Choulis granske i sin forskning og finde ud af, hvad konsekvenserne egentlig er ved at leve med en ”mild”, medfødt hjertesygdom.

I Mohamad Hassan El-Choulis’ forskning undersøger han også, hvordan livet ser ud på den lange bane for netop disse danskere, som har en medfødt hjertesygdom. Han ønsker, at der sættes større fokus på disse patienter, så alle diagnoser – ”milde” eller ej – får den rette opmærksomhed. Hjerteforeningen tror på, at ingen skal overses, og at alle har ret til et godt liv. Uanset diagnose.

 

VIDEO: Se og hør om den forskning, som Hjerteforeningen støtter