Sundhedsapps og personlig sundhedsteknologi er i kraftig vækst og rummer enorme muligheder, mener Dansk Cardiologisk Selskab. Selskabet maner dog til forsigtighed mod ukritisk brug af dem, fx til at diagnosticere sig selv.
Har du spørgsmål til artiklen, er du altid velkommen til at skrive os en mail - klik her.
(Du må meget gerne indsætte link til artiklen i din mail.)
Vi har aldrig haft så nem adgang til biologisk data som nu, og brugen af apps kommer til at spille en stor rolle i vores liv – ikke mindst når det gælder vores hjertesundhed. Det mener Magnus T. Jensen, som er 1. reservelæge, ph.d., MSc på Rigshospitalets hjertecenter og formand for en ny arbejdsgruppe, ”Digital Health”, under Dansk Cardiologisk Selskab. Gruppen har til formål at organisere og styrke brugen af teknologi og kunstig intelligens og skabe innovation inden for hjerteområdet.
– Innovativ teknologi, der måler vores hjertesundhed, er blevet let tilgængeligt i de seneste år. Alene på verdensplan findes der 220 millioner pulsmålere. Og der er mange spændende muligheder i den nye teknologi.
Tænk på, at vores mobiltelefon er en kraftigere computer end den, der sendte mennesker på månen for 50 år siden. Det giver en masse muligheder i form af måling af fysiologiske data, såsom hjerterytme og pulsens regelmæssighed, siger Magnus T. Jensen.
Bruger ressourcer på raske
Der er dog også udfordringer med den let tilgængelige personlige data, som vi i øjeblikket er ved at lære, hvordan vi skal bruge, forklarer Magnus T. Jensen.
– En potentiel risiko ved de mange målinger er, at borgere i visse tilfælde tror, de er hjertesyge uden at være det. Det kunne fx være registrering af en uregelmæssig hjerterytme, som kan være helt normalt. Hvis disse henvendelser medfører dyre og krævende undersøgelser af folk, der i sidste ende er raske, vil det betyde, at vi risikerer at bruge ressourcerne forkert i vores sundhedsvæsen, nemlig på raske i stedet for på syge, siger han.
Allerede i dag møder hjertelæger og praktiserende læger patienter, der medbringer målinger af deres hjerterytme, puls, blodtryk m.m. Men spørgsmålet er, hvordan skal vi bruge disse data, og kan vi stole på dem? spørger Magnus T. Jensen, der det seneste år har arbejdet som læge på Barts Heart Centre i London.
– En ting er at registrere information om din sundhed som fx puls og blodtryk, noget andet er at bruge det som et diagnoseværktøj til at finde sygdom, som vi læger kan stole på. Her bliver de kommende år virkelig spændende. Flere apps er allerede godkendt til medicinsk brug, siger han.
Opsporer tidlig sygdom
Magnus T. Jensen håber, at den nye teknologi kan finde tidlige tegn på sygdom og hjælpe lægerne med at diagnosticere hjertesygdom, som ellers kan være skjult i årevis, fx atrieflimren. På den måde er der et stort potentiale i tidlig diagnostik i personlig sundhedsteknologi, men også udfordringer, som skal undersøges nærmere på både et individniveau, et teknologisk niveau og et samfundsniveau.
– Der er sund fornuft i at have kendskab til din egen sundhed, men det må ikke fylde for meget i din hverdag, siger han.
Ud over at være formand for den nye arbejdsgruppe under Dansk Cardiologisk Selskab er Magnus T. Jensen også formand for en videnskabelig komité under den europæiske hjerteforening, ESC, som skal diskutere, hvordan personlig sundhedsteknologi kan benyttes ved diagnosticering og forebyggelse af hjertesygdom.
Rapporten forventes at blive udgivet i sommeren 2020.
